Det sker i Aarhus juni 2021
Det er endelig sommer! Og selvom de seneste tre måneder har føltes mere som dansk efterår, begynder solen endelige at titte frem. Det summer af mennesker ved Åen, Mølleparken er fyldt med øldrikkende studerende og høj musik og det samme gælder Den Permanente. Aarhus er fantastisk om sommeren, og den aarhusianske natur er skøn når bøgetræerne springer ud og badevandet bliver varmere.
Samtidig åbner Danmark stadig mere op. Fra den 14. juni tager regeringen hul på den 3. fase af genåbningen, og dét betyder, at vi nå må være op til 1.000 mennesker i udendørs sektioner, mens vi må være op til 500 indendørs. Der er fortsat krav om coronapas. Den yderligere genåbning åbner for en masse fede begivenheder i Aarhus, og herunder giver vi dig et udpluk af junis arrangementer i smilets by. Tip os endelig på tip@tipaarhus.dk, hvis vi mangler en begivenhed på i guiden.
Musikbegivenheder
Musik og poesi – Mød Katinka – 17. juni

Mød sanger og sangskriver Katinka til en aften med poesi og musik på Godsbanen. Katinka vil blive præsenteret for en række digte, og herefter vil hun komponere musik ud fra digtene og fremføre dem for publikum. Den perfekte mulighed for dig, der savner intimkoncerter og live musik.
Hvor? Godsbanen
Hvornår? d. 17/6 kl. 21:00
Pris? 150 kr.
GrimFest – De grimmeste aftener 2021

Fra lørdag d. 29. maj starter årets grimmeste aftener! GrimFest’s løbende arrangementer under navnet ‘De grimmeste aftener 2021’ løber af stablen, og byder på livemusik, festivalstemning og inspirerende foredrag. Du kan blandt andet opleve Folkeklubben, Bogfinkevej og et foredrag med podcasterne Fries Before Guys.
Hvor? Grimhøjgaard, Grimhøjvej 20, 8220 Brabrand
Hvornår? Fra d. 29/5 – d. 28/8.
Pris? Priser fra ca. 250 kr.
Andre gode og sjove begivenheder
Mikkeller Knitting club – hver søndag

Er du en inkarneret strikker, og elsker du øl? Så skal du besøge Mikkellers strikkeklub. Søndage fra 13:00-18:00, kan du strikke og drikke. Der er også kaffe på kanden, og medbringer du dit strikketøj til arrangementet får du 10 % på regningen. Der er otte reserverede pladser til strikkerne, men der er plads til 22 i alt. Arrangementet kræver ingen reservation.
Hvor? Jægergårdsgade 61, 8000 Aarhus
Hvornår? Alle søndage fra 13:00 – 18:00
Pris? Gratis
Film i skolen: Open air og talk i Riis Skov

Tag en ven i hånden og et picnic tæppe under armen, og oplev inspirerende film under åben himmel. Filmværket inviterer til oplæg og filmvisning af Harpiks. Formålet med eventet er at skabe en social film og naturoplevelse, hvor film og natur falder i et. Skoven skal skubbe til følelserne, og danne rammerne for både rekreation, sjove aktiviteter og social samvær, men også uhygge og en følelse af isolation. Arrangementet er gratis for folk under 30 år, men billetbestilling er nødvendigt.
Hvor? Tumlepladsen i Riis Skov, 8200 Aarhus
Hvornår? d. 11/6 kl. 20:00
Pris? Gratis for deltagere under 30 år
KØN litteratur – Cecilie Bødker, Mia Dall og Tina Frank

Er du nysgerrig på litteratur, der handler om kvinder? I løbet af det sidste år har forfatterne Cecilie Bødker, Mia Dall og Tina Frank deburteret med værker, der sætter fokus på, hvordan det er at være kvinde i dag, herunder både i forhold til sex, angst, frihed og rastløshed. Til KØN’s event den 26. juni fortæller de om deres udgivelser, og der vil samtidig være plads til spændende diskussioner og oplæsninger.
Hvor? Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Hvornår? d. 26/6 kl. 15:00
Pris? 75 kr. for voksne, 60 kr. for studerende og gratis entre for unge under 18 år.
EM i fodbold i Aarhus fra d. 12/6

Selvom hele Danmarks fodboldfest løber af stablen fra d. 12/6 i hovedstaden, er der rig mulighed for at opleve fodboldstemning fra Smilets by. Ceres Arena inviterer til landskampe på storskærm, Musikparken inviterer til burger og fodbold og byens pubber sørger for masser af skærme iskolde fadøl.
Det rød-hvide kampprogram er som følger:
- Lørdag d. 12/6 kl. 18:00 – Danmark – Finland
- Lørdag d. 17/6 kl. 18:00 – Danmark – Belgien
- Lørdag d. 21/6 kl. 21:00 – Danmark – Rusland
Og du kan læse mere om byens arrangementer i vores guide til EM i Aarhus 2020.