Søg
Close this search box.

Steder

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Front Sushi i Aarhus
minigolf i aarhus
A-BEN--lbar-Aarhus-1
kaffe-guide
Hotel i Aarhus
Keramik_Clubcurious_Aarhus_Frontl-berne
Leo's legeland
Halloween i Tivoli Friheden
Aarhus Street Food
Spa Aarhus, Pause Recovery Studio
Bilforhandler Hyundai, Match Biler Aarhus
Fysioterapeut Aarhus
Virke-teglgården for ældre
Tandlægecenteret clemens torv

Seneste artikler

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Italienske restauranter aarhus

Mest læste

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Friheden
Casablanca
formateret-1

Steder

Charmerende gader og smuk natur: Aarhus gemmer på mange skønne steder. Her finder du vores anbefaling til steder, du skal se i Aarhus.

Trøjborg – byen i byen

Trøjborg-kvarteret er som en lille by i byen Aarhus. Kvarteret er omkranset af Riis Skov og stranden Den Permanente, og du vil derfor blive budt velkommen i Trøjborg af en livlig bystemning med naturens atmosfære få stenkast fra gaderne.

Seværdigheder og shopping er der rigeligt af i den charmerende bydel. Oplev for eksempel Trøjborgs helt egen biograf, der i modsætning til de klassiske storbiografer byder på en intim og café-agtig atmosfære. Her får du som biografgænger også muligheden for at deltage i det såkaldte “biospil”, hvor man gennem quizzer kan opnå lidt ekstra lækkerier til filmen — samtidig med at du får lov til at brillere med din overlegne kulturviden.

Efter filmen kan du tilfredsstille ganen hos Peder Wessel — et klassisk værtshus i de bruneste farver. Værtshuset er opkaldt efter søhelten Peder Wessel Tordenskiold, der desuden har lagt navn til Trøjborgs hovedgade, Tordenskjoldsgade.

Vil du vide mere om det karismatiske kvarter, kan du læse mere i vores guide til Trøjborg.

Latinerkvarteret – historisk bydel i Aarhus

Arnestedet for den kreative klasse er i Latinerkvarteret. Her finder du for eksempel Hipsterhøjen, et lokalt kælenavn for en lille græsbelagt forhøjning på Graven. Om sommeren finder du her ofte unge mennesker, der hænger ud og daser i solen under det ikoniske gavlmaleri af Baglione, der i sig selv er en seværdighed. Du kan læse mere om Hipsterhøjen i vores byguide til Latinerkvarteret.

Udover Hipsterhøjen kan du blandt også opleve Mejlgade, der byder på en række mad- og shoppingoplevelser. Helt i tråd med den udbredte hipster-fornemmelse, der kendetegner Mejlgade, kan du shoppe i gadens vintage og secondhand butikker. Her er du garanteret at finde noget nyt (men gammelt og retro) til din garderobe.

ARoS

ARoS er et smukt museum, og er et af Aarhus’ ubestridte vartegn. “Regnbuen over Aarhus” er navnet på den kunstinstallation, der udgør selve toppen af museets bygningsfacade. En stor cirkelgang i regnbuens farver pryder taget af museet, hvorfra besøgende kan opleve hele Aarhus i bedste panoramasyn. Installationen er lavet af den velkendte og højtelskede kunstner Olafur Eliasson, der foruden sit islandske ophav også har danske aner.

ARoS er altså en seværdighed i sig selv, hvor du i samme ombæring kan få lov til at opleve resten af Aarhus på en og samme gang — et klart anbefalelsesværdigt sted at slå et smut forbi.

Shopping

Shoppingmuligheder er der rigeligt af i smilets by. Få sekunder fra Aarhus Hovedbanegård finder du Strøget, der er en fælles betegnelse for gågaderne Ryesgade, Søndergade og Skt. Clemens Torv. Her finder du mange forskellige butikker, der med sikkerhed kan pirre din shoppinglyst.

I bydelen Christiansbjerg finder du shoppingcentret Storcenter Nord. Her er der 65 forskellige butikker og spisesteder, så du kan sagtens få en hel dag til at gå herinde. Har du børn på armen, er der også et stort legeareal med klart udsyn til resten af centret. På den måde kan du let holde øje med dem, mens du ser nærmere på de mange spændende butikker.

Centret har også en teatersal, der fungerer som samlingssted for det lokale kulturliv. Teatersalen har også lagt hus til de nordiske mesterskaber i skak.
Hvis du leder efter en mere udførlig beskrivelse af shoppingmulighederne i Aarhus, har vi samlet vores bedste bud i denne guide.

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.