Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Tag på rejsemesse i Herning i weekenden 23.-25. februar

Har du rejsekuller men ved ikke helt, hvor næste tur skal gå hen? Så kan du i weekenden den 23.-25. februar tage turen vestpå til Herning og få inspiration til din ferie.

Ferie for Alle hedder messen, som løber af stablen i Messecenter Herning. Det er en messe for alle typer af ferier, og programmet er spækket med emner , som inspirerer og gør klogere. For de golfinteresserede har Dansk Golfshow fået nye klæder. Der er en omfattende campingmesse, der fylder hele seks haller i messecentret og der er en Danmarksmesse, som gør gæsterne klogere på ferier herhjemme.

Samtidig kalder det store udland i to haller, og messen byder igen på et overdådigt legeland for børn og barnlige sjæle. I det hele taget er der skruet op for oplevelserne på den kommende udgave af Ferie for Alle, der eksempelvis har flere end 150 rejseforedrag på tapetet. Det er bare nogle af de ting, som venter gæsterne ifølge teamleder i Ferie for Alle, Johnny Tang Frandsen, som glæder sig enormt til startskuddet.

“Vi arbejder hårdt på at skabe en messe, der er informativ og underholdende for alle. Vores udstillere og samarbejdspartnere har vist os en fantastisk åbenhed, imødekommenhed og samarbejdsvillighed, og det skaber det perfekte udgangspunkt for den fortsatte udvikling af messen. Vi glæder os til, at det hele går løs,” siger han.

Læs også: Leder du efter hotel i Aarhus? Her er 10 gode bud

Stigende interesse gør krydstogter til årets tema

Ferie For Alle sætter sejlene ind på krydstogter, som bliver centrum for den messe. Der bliver indrettet et foredragslokale med fokus på netop denne ferieform. Og på den store scene i Hal M er der krydstogt-inspireret underholdning under hele messen.

Administrerende direktør i MyCruise, Claus Jensen, jubler over, at krydstogter løber med opmærksomheden. Han ser det som en gylden mulighed for at ændre de misforståelser, der er omkring krydstogter:

– Det er helt fantastisk, at krydstogter kommer mere på landkortet, og at flere danskere får øjnene op for denne rejseform. Der er stadig mange forkerte fordomme og tanker om, hvad krydstogt er og kan. Det kan vi forhåbentlig gøre noget ved, siger Claus Jensen, der finder fokusset helt uvurderligt:

– Det betyder rigtig meget for os, at der er andre end rederierne og os krydstogtsspecialister, som spreder budskabet om rejseformen. Forhåbentlig vil der være ekstra mange danskere, som overvejer krydstogter efter messen, siger han.

Interessen fra 2023 fortsætter

Det ser ud til, at interessen fra 2023 er en tendens, der følger med ind i det nye år. Krydstogt Eksperten melder om en imponerende vækst på cirka 50% sidste år, og globalt oplever rederierne stigende salg. Det konstaterer direktør i i virksomheden, Jens Raaholdt.  Han fortæller, hvor det er populært at rejse fra og til.

– Krydstogter ud af København er altid populære. I en verden præget af høj inflation og en stadig igangværende energikrise er der mange, som kan se fidusen i at sejle ud af København og spare flybilletten. Derudover er Middelhavet fortsat en populær destination blandt danskerne, og så har vi set en enorm interesse i krydstogter til de nordlige egne som Grønland, Island og Svalbard, siger han.

Krydstogt Eksperten har også besluttet at give den gas på Ferie for Alle. Med en stand på 70 kvadratmeter og 10 entusiastiske ansatte er de klar til at inspirere messens gæster.

Ferie for Alle finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 23. til 25. februar 2024. Se mere på www.ferieforalle.dk.

Tilbud i Aarhus

MIBbageri
Studierabat hos MIBbageri i Aarhus
Se tilbud
Smørrebrød Aarhus
Smag Langhoff og Juuls smørrebrød
Se tilbud
Bertasminde placering
Moderne boligprojekt i Trige
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Spot Festival

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.