Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i november 2020

Kalenderen siger november, og det er lig med mørke aftener, kølige nætter og blæsevejr. Men november er meget mere end det, for med mørke og kulde, fører hyggelige stunder med simreretter og varme drikke. I denne guide giver vi dig Aarhus’ bedste og mest hyggelige begivenheder i november!

Samtidig er de nye corona restriktioner netop blevet indført, og trådte i kraft den 29. oktober 2020. Det betyder, at forsamlingsforbuddet igen er sænket til 10 personer, at du skal bære mundbind alle offentlige steder, samt på barer og restauranter. Derudover lukker alle barer og restauranter klokken 22, og her lukkes der også for salg af alkohol. De nye restriktioner har selvfølgelig medført, at flere begivenheder i Aarhus er aflyst. Men guidens begivenheder er stadig på tapetet, og vi holder dig løbende opdateret på ændringer i programmer. Det eneste du skal huske er håndsprittet, mundbindet og det gode humør!

Julemagi i Tivoli friheden

Jul i Tivoli Friheden
Julemagi i Tivoli Friheden

Er du klar til et sandt juleeventyr? Julen kommer tidligt i år – i hvert fald i Tivoli Friheden. Her kan du nemlig igen i år opleve julemagi fra den 14. november til den 30. december. Hele parken er pyntet med 300.000 julelys, og du kan også opleve både julemandens værksted, julekor og juleboder. Alle sanserne stimuleres, og du kan derfor både se, høre og smage på julen.

Et juleeventyr på Aarhus Teater

I år kan du opleve Dickens vidunderlige juleklassiker ‘Et juleeventyr’ som teaterforestilling ved Aarhus Teater. Et teaterstykke, som med sikkerhed vil tænde julelys hos både store og små, og som derfor er helt perfekt til en familieudflugt i november.

‘Et juleeventyr’ er en spøgelseshistorie, der handler om glæde, omsorg og medmenneskelighed. Den sure og gnavne Ebenezer Scrooge, får besøg af sin gamle vens genfærd og tre andre ånder, som alle har til formål, at overbevise ham om, at livet ikke er værd at leve i ensomhed, men i stedet skal leves med glæde.

‘Et juleeventyr’ kan opleves i Aarhus Teater fra den 5. november til den 20. december 2020. Husk at bestille billetter i god tid, der er begrænset antal grundet Covid-19.

Hvor? Aarhus Teater
Hvornår? løbende fra d. 5/11-20/12 2020
Pris? 145-355 kr. for voksne og 80 kr. for børn.

Læs også: Spillesteder i Aarhus

Udstilling på Aros med Asger Jorn og Per Kirkeby

Hvis du interesserer dig for dansk kunst, skal du glæde dig til den 21. november. Her præsenterer Aros nemlig en helt ny udstilling med de to danske kunstnere Asger Jorn og Per Kierkeby. De to herrer er blandt Danmarks mest betydningsfulde kunstnere i efterkrigstidens europæiske kunsthistorie.

Udstillingen vil tage udgangspunkt i Jorns og Kirkebys billedkunst, og vil samtidig fremhæve en række spændende tematikker, som blandt andet vil tage udgangspunkt i kunstnernes forhold til klassicismen, erotikken og landskabet.

Vi har tidligere skrevet en guide til Aros-universet, som du kan læse her.

Hvor? Aros Kunstmuseum
Hvornår? Fra d. 21/11 2020 – 5/4 2021
Pris? Entre

Danske Drabssager – mød eksperterne fra true crime-podcasten

Er du nysgerrig på danske drabssager? Kom med bag politiafspærringen, når kriminalreporter Stine Bolther inviterer et par eksperter med, til en snak om nogle af danmarks værste og mest spektakulære drabssager.

Foredraget bygger på den danske kriminal podcast ‘Danske Drabssager’, men under foredraget vil du have mulighed for at høre om sager, der endnu ikke er blevet diskuteret i podcasten.

Foredraget med aktørerne bag ‘Danske Drabssager’ foregår den 10. november i Musikhuset Aarhus. Der er få billetter, så vil du have fingrene i en billet, skal du skynde dig!

Hvor? Musikhuset Aarhus
Hvornår? d. 10/11 2020
Pris? 250 kr.

De grimmeste aftener – Malk De Koijn

Er du klar på en fed aften i selskab med de tre rap-bananer bag Malk De Koijn? Efter et års pause fra koncerterne er Malk De Koijn igen klar til at indtage scenen, og give den fuld gas, til to corona-venlige siddekoncerter i Rå Hal ved Godsbanen i Aarhus den 13 og 14 november 2020.

Der er stadig billetter til koncerterne – men skynd jer, for der er pladsbegrænsning!

Hvor? Rå Hal ved Godsbanen
Hvornår? D. 13-14/11
Pris? 325 kr.

Byvandring på Aarhus Ø

Er du nysgerrig på Aarhus nyeste, og ikke mindst voksende bydel, Aarhus Ø? Så skal du med på byvandring! Torsdag den 5. november afholdes der en byvandring med Frank Falkenberg. Frank er med i fællesrådet ved Aarhus Ø og de bynære havnearealer, og kan derfor guide dig gennem de flotte bygninger, og fortælle historierne bag arkitekturen. Tilmelding er ikke nødvendig, men husk mundbind og godt humør. Der vil være kaffe ved Domkirkens badehus fra klokken 10.

Hvor? Domkirkens badehus ved Bassin
Hvornår? d. 5/11 kl. 10
Pris? Gratis

Music Bingo på Vinstuen

Kombinationen af bingo, vin og musik? What is not to like? Vinstuen afholder musikbingo, og du er inviteret. Tag dine venner under armen, nyd et glas vin, og lad jer underholde af både gamle og nye musik klassikere. Fællessang er tilladt, arrangementet er gratis og der vil være masser af gode præmier undervejs.

Hvor? Vinstuen
Hvornår? 7/11 kl. 16
Pris? Gratis

Læs også: Guide til de 5 bedste cocktailbarer i Aarhus

Tilbud i Aarhus

Royal Shawarma
Royal Shawarma - Royal menu
Se tilbud
Wolt-21.11.23
Frokost tilbud hos Burger BOOM
Se tilbud
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud

I samme kategori

loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.