Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: De 8 bedste cocktailbarer i Aarhus

Er du en nørdet gin-entusiast? Sætter du en ære i at finde det mest eksperimenterende på cocktail-kortet? Eller vil du bare gerne have en gedigen Long Island i festlige omgivelser? Der gemmer sig nogle helt fantastiske cocktailbarer i Aarhus, hvad end du er cocktail-connoisseur eller bare tørstig efter en god oplevelse.

Nomelle – Cocktails på 3 etager

Nomelle cocktailbarer
Foto: Nomelle cocktailbarer

Nomelle – Bistro & Bar er stedet, du skal indstille din GPS mod, hvis du trænger til nogle af de absolut bedste cocktails i hele Aarhus sammen med vennerne.

Alle cocktails på Nomelle bliver lavet i tæt samarbejde med førende eksperter og konkurrencedeltagere inden for området. Du kan derfor være sikker på, at der er noget, dine smagsløg vil elske.

Hos Nomelle kan du mellem 17-22 nyde det mest udsøgte mad, men… Når uret slår 22.00, gennemgår Nomelle en spændende forvandling fra en bistro til en livligbar. Her skifter scenen til en nat fyldt med liv, hvor eksklusive cocktails kommer i centrum – Har du ikke prøvet deres cocktails endnu, er det et must-try

Åbningstider: Søndag-onsdag 17-23, og torsdag-lørdag 17-02.
Pris: 85-130 kr. pr. stk.
Adresse: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus C,

Barstart – Blodige Tarentino-drinks i hyggelige omgivelser

Barstart
Foto: Barstart

En smule væk fra resten af Aarhus Ås mange barer, klubber og caféer, ligger Barstart gemt under Clemens Bro. Placeringen gør, at stedet ikke er nær så overrendt, som nogle af de store barer omkring åen, og Barstart kan derfor virke som en skjult perle, når man træder ind i den dunkle belysning.

Indretningen er klassisk og hyggelig, men når man griber fat i et menukortet, finder man dog hurtigt ud af, at der er noget helt særligt ved Barstart.

Hele cocktailudvalget er inspireret af Tarentinos spraglede og til tider blodige filmunivers. Du kan blandt andet få flere cocktails inspireret af Tarentino’s filmunivers, såsom “Honey Bunny”, der er en reference til “Pulp Fiction”.

“Honey Bunny” består af en eksplosiv blanding af  Bianco Vermouth, bergamotto, lemon, honning og Angostura Bitter – og som du kan fornemme forstår barens dygtige bartendere sig altså i den grad på komplekse og spændende smagssammensætninger.

Åbningstider: Torsdag-lørdag 18-02
Pris: 100-130 kr. pr stk.
Adresse: Fiskergade 28, 8000 Aarhus C

Gedulgt – Byens eksperimentelle og nørdede cocktailoplevelse

Gedulgt
Foto: Gedulgt

Gedulgt er byens måske mest eksperimentelle og nørdede cocktailoplevelse. Det specielle navn, er et gammelt ord, der refererer til noget, der er skjult eller gemt. Dette afspejles da også barens placering i en lille en baggård i Fredensgade, hvor de færreste havde gættet, at en af byens allerbedste cocktail-oplevelser gemmer sig.

Konceptet er inspireret af 1920’ernes spiritusforbud i USA, hvor illegale barer lå gemt væk i gyder og stræder for ikke at vække mistanke om, at en bar lå skjult bag den neutrale facade. Og Gedulgt ser da heller ikke ud af meget udefra, men træder du ind af døren, er oplevelsen en helt anden. Atmosfæren er hyggelig og baren sprudler altid af liv.

Menukortet byder på nogle af byens mest interessante og velsmagende cocktails, og særligt deres Out of this World menu er spækket med cocktail-oplevelser, der smagsmæssigt og æstetisk tager dig på en rejse, som i den grad er af en anden verden. Her finder du for eksempel den populære cocktail  “American Beauty”, der er inspireret af Sam Mendes film af samme navn.

Denne cocktail er med blandt andet orangeblomstvand, appelsin, rosenlemonade og honning serveret i et miniature badekar dækket af rosenblade. En reference fra filmens mest ikoniske scene.

Åbningstider: Torsdag 18-00, fredag-lørdag 16-02
Pris: 95-160 kr. pr stk.
Adresse: Fredensgade 41, 8000 Aarhus C

Two Socks – Gin-entusiastens våde drøm

Two Socks cocktailbarer
Foto: Two Socks cocktailbarer

Er du gin-entuasiast, er der ét sted i byen, som er uomgåeligt; Two Socks, der ligger på Klostertorv.

Her laves der Gin og tonic i et utal af afskygninger. Besøger du Two Socks, går der ikke længe, før du finder ud af, at eksperterne bag baren ved alt, der er at vide om gin-destillering, lagring og hvad der ellers hører sig til faget. Du kan trygt lade dem dig guide gennem menukortets spændende ginudvalg, som også byde på alkoholdfri gin.

Desuden er stemningen helt særlig på Two Socks. Den rustikke indretning bestående af rå træborde og vægge dækket af ginflasker, gør baren til én af byens hyggeligste. Desuden tilbyder Two Socks gins-smagning, der vil indføre dig i ginens komplekse verden, og give dig en ny påskønnelse af, hvor forskelligt gin kan smage.

Åbningstider: Mandag-Torsdag 16-00 og fredag-lørdag 12-02
Pris: 110-140 kr. pr stk.
Adresse: Klostertorvet 4, 8000 Aarhus C

St. Pauls Apothek – Historisk og stilfuld oplevelse i byens gamle apotek

St. Pauls Apothek
Foto: St. Pauls Apothek

I byens gamle apotek i Jægergårdsgade, finder du en af Aarhus’ mest stilfulde cocktailbarer. Stedet har bibeholdt navnet St. Pauls Apothek, og både udefra og indenfor kan man fornemme det gamle apoteks smukke islæt. Desuden giver stuklofterne, de høje vinduespartier og den dunkle belysning associationer til Manhattans stilfulde barscene.

St. Pauls Apothek serverer nogle af Aarhus’ mest interessante og velsmagende cocktails, der leger med både smagsnuancer og æstetik. Stedets grundlægger har da også været finalist i nogle af verdens mest prestigefyldte cocktailkonkurrencer, og det bærer menukortet i den grad præg af.

Foruden cocktails byder St. Pauls Apothek desuden på lækker mad, og de dygtige kokke og bartendere er mestre i at kombinere cocktails med gourmet-serveringerne.

Åbningstider: Tirsdag-Torsdag 17.30-00 og fredag-lørdag 17.30-02
Pris: 90-150 kr. pr stk.
Adresse: Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C

Force Majeure – Sociale cocktails

Force Majeure
Foto: Force Majeure

Force Majeure er ud over at lave utroligt lækre cocktails også et samlingssted med socialt nærvær, hvor der ofte er mulighed for at få et par nye bekendtskaber. Den lille bar rummer 15 siddepladser og der er altid en intim og behagelig stemning. Baren er også en spiritushandel, hvor du kan udforske de unikke, håndplukkede produkter, mens bartenderne skænker op.

Cocktailmenuen på Force Majeure er lavet til at inspirere, så her er bartenderne altid klar på at udfordre dig med spændende twists på de klassiske cocktails.

Force Majeure har åbent i hverdagen, så det er også det perfekte sted til en fyraftens-drink med venner og kollegaer.

Åbningstider: Tirsdag-onsdag 11-18, og torsdag-lørdag 11-00.
Pris: 95-130 kr. pr. stk.
Adresse: Borggade 5, 8000 Aarhus C

Den Fede Drue – Cocktails på toppen af Aarhus

Den Fede Drue
Foto: Den Fede Drue

Leder du efter det perfekte sted at nyde en cocktail eller et godt glas vin på Aarhus Ø? Så er Den Fede Drue et oplagt valg. Du finder den lækre vin- og cocktailbar på toppen af Nicolinehus, så udover lækre cocktails kan du også nyde en fantastisk udsigt.

På menukortet hos Den Fede Drue finder du et bredt spændende udvalg af unikke cocktails. De forskellige cocktails er opkaldt efter karakterer fra populære film og serier, så du kan blandt andet prøve en “Mulan” lavet på Four Pillers Yuzu Gin, citrongræs, limekaffir, shiso, yuzu og grøn te.

Den Fede Drue ligger også inde med et stort udvalg af lækre vine. Faktisk kan du gå på opdagelse i over 3200 forskellige vine. Så uanset om du er i humør til en spændede cocktail eller et godt glas vin, står Den Fede Drue klar med alt til en god aften på toppen af Aarhus.

Åbningstider: Onsdag-torsdag 12-00, og fredag-lørdag 12-02
Pris: 115-130 kr. pr. stk.
Adresse: Dagmar Petersensgade 62, 10. og 11. etage, Aarhus Ø

Alberts – cocktails i historisk kælder

Alberts
Foto: Alberts

På Store Torv, eller nærmere under Store Torv, i Aarhus finder du Alberts. Baren holder til i den over tusind år gamle munkekælder. Udover historiske omgivelser byder Alberts på en rigtig god cocktailoplevelse.

På menukortet hos Alberts finder du både specielle og unikke cocktails samt udødelige klassikere. Udvalget af cocktails bliver udskiftet et par gange om året, så der ofte er nye varianter at smage på.

Som noget nyt hver fredag og lørdag mellem kl. 17-02 kan du nyde to cocktails for ens pris hos Alberts. Der er altså rig mulighed for at få smagt på det store menukort.

Åbningstider: Mandag-torsdag 18-00, fredag-lørdag 12-02 og søndag 18-23.
Pris: 90-115 kr. pr. stk.
Adresse: Store Torv 3, 8000 Århus C

Tilbud i Aarhus

Pondus
Spar 33% på 40 populære restauranter
Se tilbud
Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud
DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Udeservering (udvalgt billede)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.