Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vinterferie i Aarhus for børn og voksne i 2024: Her er 7 bud til aktiviteter

Uge 7 betyder vinterferie i Aarhus!

Aarhus er toptunet og klar til vinterferien med masser af fede ting, som I kan lave sammen som familie.

I kan blandt andet tage ud i rummet, være kreative på Aros eller følge i sporet af tjenestefolkene på Gammel Estrup. Læs med og se, hvad vi har fundet frem til jer.

Læs også: Det sker i Aarhus i 2024

Steno Museet – Vinterferie i Aarhus med kredsløb om jorden

vinterferie i Aarhus
Foto: Steno Museet

Tag dine unger under armen, og åbne horisonten helt til rummet og alt der følger med. Her kan man åbne et lille vindue til astronomi og videnskaben omkring rumrejser, og gøre det spændende ved selv at følge signalerne.

Rummet er fyldt med satellitter, som kredser omkring Jorden. Ved hjælp af signaler fra dem kan man finde vej, se tv, gå på internettet og kommunikere med hinanden. Man kan også holde øje med vejret, overvåge klimaforandringer og meget andet.

I vinterferien kan du følge signalerne og sende dig selv, din familie & dine venner i kredsløb på Steno Museet.

Hvornår: Lørdag 10. – søndag 18. februar 2024 kl. 10-16.
Pris: Gratis under 18 år. Voksne 50 kr.
Læs mere her: På deres hjemmeside

Vinterferie på ARoS – Skab din egen kunstudstilling

Foto: ARoS

Kom med når museets store galleri på niveau 5 forvandles til et arbejdende kunstgalleri, hvor hele familien kan prøve kræfter som kunst-kurator og sammen skabe jeres helt egne kunstudstilling!

Galleriet indrettes med 16 stationer, hvor I kan trække i de hvide kurator-handsker og udforske og udvikle jeres udstillingskoncept.

Hvis i er mere til selv at planlægge jeres museumsbesøg, bør i tage et kig på den nylig åbnet udstilling “Ron Mueck – Art and Life”, hvor besøgende helt ekstraordinært kan opleve “A Girl”. En fem meter lang og yderst detaljeret skulptur af en nyfødt baby.

I vinterferien er kan du også opleve den netop åbnet udstilling “ARoS Samling: 1960 – nu”.

Hver dag i ferien er der også familierundvisning kl. 10.30, hvor man kan kigge nærmere på ARoS’ samling i børnevenligt tempo. Køb billet til familierundvisning her.

Hvornår: 16. februar 2024 kl.10-21
Pris: De fleste aktiviteter er gratis med årskort eller efter betalt entré. Der er gratis entré for alle under 18 år.
Læs mere her: På deres hjemmeside

Rundvisning på Aarhus Teater – Lær om hvordan en forestilling kommer til livs

vinterferie i århus
Foto: Aarhus Teater

Kom med rundt på denne særlig tilrettelagte rundvisning for børn og deres voksne på Aarhus Teater i vinterferien.

Rundvisningen starter udenfor, hvor i kan blive klogere på alle de historier, der er på facaden. I tager også et smut forbi Store Scene og se på den smukke udsmykning i salen. Samt teaterets finurlige rekvisitlager og værkstederne, som giver et lille indblik i hvilke elementer som skal til for at skabe en forestilling.

Rundvisningen egner sig bedst til børn fra 6 år.

Hvornår: 13. – 15. feb kl. 10 & kl. 13 (Rundvisningen tager ca. en time)
Pris: 90 kr. pr. prs. inkl. gebyr (Samme pris for børn og voksne)
Læs mere her: På deres hjemmeside

Naturhistorisk Museum – Tag børnene med og snus til naturvidenskaben

Foto: Naturhistorisk museum

Smut forbi Naturhistorisk Museum og vær med til at hente genstande fra museets samlinger og magasiner, der ikke kan ses i udstillingerne!

De beskriver hvordan hvert show kommer til at indeholde medrivende fortællinger, besynderlige historier og sjove anekdoter. Efterfølgende er der mulighed for at komme helt tæt på genstandene, og stille spørgsmål til museets formidlere.

Hver dag er der også spændende opdagelser i MindLab, sjove værksteder og underholdende aktiviteter i museets udstillinger.

De har også andre aktiviteter i vinterferien: bl.a. Evolutionsværksted i BioX (kl.9.30-16:30) og Vilde opdagelser & overraskende opfindelser i havestuen (kl.9.30-16:30).

Hvornår: Programmet gælder fra d. 10/2 – 18/2 kl. 12 & kl. 13
Pris: 150 kroner for voksne og børn er gratis
Læs mere her: På deres hjemmeside

Besøg Moesgaard Museum – Lær om Egyptens historie i din vinterferie i Aarhus

vinterferie i århus
Foto: Moesgaard Museum

Oplev Moesgaards særudstilling om Egypten og nyd dertil en egyptisk-inspireret buffet i deres café til deres koncept “MOMU-Lørdag”.

Få stof til både eftertanke og samtale, når Moesgaards dygtige formidler denne aften giver dig en introduktion til den anmelderroste særudstilling Egypten – Besat af livet.

Her vil du blandt andet høre historierne om guderne Horus, Osiris og Seth. Du kommer også til at høre om mumier, efterlivet og om gravkammeret, som du kan opleve i udstillingen.

Herefter har I også tid til at opleve særudstillingen på egen hånd, inden aftenens buffet serveres i museets café.

Hvornår: 10. eller 17. februar kl.17-20
Pris: 295 kroner (billet til MOMU-lørdag)
Læs mere om programmet: På deres hjemmeside

Vinterferie på Gammel Estrup – Løs mysteriet og find Grev Vinter på herregården

Foto: Gammel Estrup

Besøg Gammel Estrup i perioden 10.-18. februar, hvor Grev Vinter flytter ind og prøv de mange aktiviteter af!

Når den store julefejring på herregården var forbi 6. januar, og alle de mange gæster tog hjem, blev der stille på herregården, der stod mørk og tom hen. Greven, grevinden og en del af tjenestefolkene tog nemlig på ferie i København, indtil vinteren var forbi. Man siger, at så flyttede Grev Vinter i stedet ind på herregården.

I kan bl.a. prøve deres “Børnespor” og følg sporet fra kælder til anden sal og hjælp med at finde Grev Vinter og hans tjenestefolk. Eller besøg aktivitetsrummet i kælderen, hvor man kan lege og prøve forskellige digitale aktiviteter og lyttestationer.

Herregårdskøkkenet hos Madam Blå, er også åbent med salg af kaffe og kage fra det store brændekomfur.

Hvornår: 10.-18. februar kl. 10-16.
Pris: Entreen er 140 kr. for voksne – børn under 18 år er gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Det Grønne Museum
Læs mere om programmet: På deres hjemmeside

Tilbring din vinterferie i Aarhus ude i naturen – Her er lidt ekstra forslag

Vinterferie i Aarhus
Foto: Gammel Estrup

Discgolf – Få pulsen op i din vinterferie i Aarhus

Tag vennerne eller familien med til et spil discgolf i Aarhus N eller Tilst. Discgolf er et spil, hvor du skal kaste en frisbeelignende skive (disc) for at ramme i forskellige kurve monteret på stænger af metal. Alt, hvad du skal skaffe, er en eller flere af de såkaldte golfdiscs. Så er du klar.

Besøg Marselisborg Dyrehaven – Frisk luft og god samvittighed

Har I brug for at komme lidt ud og få noget frisk luft? Så pak tasken og smør en madpakke, I kan tage med! Det er nemt at få øje på dyrene mellem træerne og på bakkerne, når I først er kommet indenfor hegnet i Dyrehaven. I kan fodre dyrene med gulerødder – på den måde kan I komme helt tæt på.

Marselisborg Slot og Mindeparken – Endnu et bud på en smuk gåtur

Slottet er Dronning Margrethes sommer- og juleresidens. Det er smukt placeret ved Mindeparken i Aarhus. I kan gå en tur i den flotte park, lege på den store legeplads og nyde den friske luft på det store grønne område.

Tilbud i Aarhus

Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud
sandwich hos jenin
Smagfulde palæstinensiske sandwichmenuer hos Jenin
Se tilbud
Faour Palæstinesisk mad
Takeaway fra Faour - Falafler fra oprindelsesstedet
Se tilbud

I samme kategori

Sportsbegivenheder
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1
Bertasminde

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.