Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

NorthSide afslører de første navne: Troye Sivan kommer til Aarhus

Northside har afsløret de 12 første artister, på programmet til næste sommers festival!

Blandt et af næste års internationale hovednavne er de engelske triphop-legender i Massive Attack, som oprindeligt var annonceret til det aflyste år 2020 og som i en årrække har været et af publikums allerstørste ønsker til festivalplakaten. Gruppen er bannerførere for 90’ernes ikoniske Bristol-sound, der har inspireret mange elektroniske bands verden over, og gruppen har gennem deres karriere solgt mere end 13 millioner albums på verdensplan.

Fra 90’ernes britiske trendsættere til en af vor tids største nye popstjerner: Australske Troye Sivan har fået stor international bevågenhed med det toneangivne nye album Something To Give Each Other, der er spækket med legesyg pop og forløsende queer-anthems.

Hans sex-positive musikunivers får følgeskab af den fremadstormende rapper Coi Leray, som blandt andet er kendt for sange som ”Players” ”TWINNEM” og ”Bops”, og som repræsenterer en generation af kompromisløse, amerikanske kvindelige rappere.

Fra den anden side af Atlanten kommer også den canadiske stjerneproduceren KAYTRANADA, som senest spillede for tusindvis af danskere i Horsens som support for The Weeknd, og som siden sit sidste besøg på NorthSide i 2019 har ligget højt på publikums ønskeliste. Også den bastunge amerikanske rapper, sangerinde og sangskriver 070 Shake melder sin ankomst med sit unikke alternative hiphop- og popunivers.

Kombination af udenlandsk rock og stort dansk talent

I den mere rockede ende af genrespektret kommer storsælgende, norske Kaizers Orchestra med deres genrebrydende alternative rock, som har været højt savnet de seneste 10 år, hvor bandet har holdt pause.

Også de to spændende moderne punkbands Amyl & The Sniffers fra Australien og Shame fra England aflægger festivalen visit med deres højintense live shows.

Dagens annoncering byder også på fire danske artister med Ukendt Kunstner som det klart største navn. Den for nyligt genforenede duo har spillet en nøglerolle i udviklingen af dansk hiphop, og har netop overstået en totalt udsolgt arenaturné og vundet titlen som ’Årets Danske Gruppe’ til Danish Music Awards. De vil næste sommer kun spille fire eksklusive shows, hvoraf det ene bliver på NorthSide.

Barselona er tilbage og har det storroste nye album Væbnet Hjerte med, mens et af de helt nye stjerneskud på den danske musikscene August Høyen tager sin længselsfulde, dansksprogede pop med til sit første NorthSide-visit. Sidst men ikke mindst spiller VETO materiale fra hele deres katalog gennem de sidste 20 år, når de besøger NorthSide for første gang i 12 år.

Billetsalget er startet

I mandags blev de første partoutbilletter sat i salg via Ticketmaster, og som noget nyt har festivalen valgt at være helt transparente omkring billettens prisudvikling, så det er gennemskueligt for køberen, hvornår prisen stiger og til hvilket beløb.

Festivalen har dog også allerede afsløret, at slutprisen for en partoutbillet ikke kommer til at overstige slutprisen i 2023. Læs mere om billetprisen på northside.dk/billetter.

NorthSide 2024 finder sted i Eskelunden i Aarhus fra torsdag den 6. til lørdag den 8. juni.

Foreløbigt program:

Amyl & the Sniffers (AUS) // August Høyen // Barselona // Coi Leray (US) // Kaizers Orchestra (NO) // Kaytranada (CAN) // Massive Attack (UK) // Shame (UK) // Troye Sivan (AUS) // Ukendt Kunstner // VETO // 070 Shake (US)

Se mere på Northsides hjemmeside

Tilbud i Aarhus

Ommer
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud
Kolo
Gå All-in på Kolo
Se tilbud

I samme kategori

loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.