Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Jul i Aarhus: De bedste julemarkeder 2023

Julen står for døren og det betyder også, at det endelig er tid til at besøge de mange hyggelige julemarkeder igen. Aarhus byder på et væld af markeder, der alle garanterer julestemning, hygge og ikke mindst en fantastisk oplevelse for hele familien.

Nedenfor præsenteres et udpluk af de bedste julemarkeder i Aarhus, så hvad end det skal være de gode gamle traditionelle julemarkeder eller måske et nyt et af slagsen, så skal der nok være noget, der falder i lige præcis din smag.

Julemarked i Den Gamle By

Ved du egentlig, hvordan de danske juletraditioner opstod? Oplev en rejse gennem 400 års julehistorie og besøg de gamle huse, når Den Gamle By inviterer til deres årlige julemarked. Her sikres du julestemning i de gamle, pyntede gader, hvor både hestevogne og smukke julelys er at finde.

Desuden er her mulighed for at udforske spændende juleboder og hyggelige butikker, hvor blandt andet lækre æbleskiver, juleøl og meget mere kan smages.

Hvornår: Alle dage fra 18. november 2023 til 2. januar 2024 inkl. den 24., 25., og 31. december, samt 1. januar. Se de præcise åbningstider her.

Pris: Find priser og køb din billet her.

Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

Foto: Den Gamle By

Julemarked i Tivoli Friheden

Også i Tivoli Friheden er julen i højsædet, når parken forvandles til et eventyrligt juleland med nisser, julemænd og masser af lys og julehygge. Forskellige juleboder kan ligeledes besøges, hvor alt fra aftensmad til søde julelækkerier kan købes.

Hvornår: 18. november – 30. december. Bemærk dog, at parken kun har åbent på udvalgte dage. Se mere her.

Pris: 175 kroner. Turbånd: 120 kr. Køb billet her.

Adresse: Skovbrynet 5, 8000 Århus C

Læs meget mere om jul i Tivoli Friheden her. 

Foto: Tivoli Friheden

Julemarked i Ridehuset

Tæt på ARoS og Musikhuset finder du Ridehuset, hvor Aarhus Kunst- og Julemarked finder sted. Et traditionsrigt marked, som er et af de største i byen, og som har eksisteret i mere end 20 år. Det er her muligt at kigge på noget af Aarhus’ bedste og flotteste kunsthåndbærk, samt finde – eller selv skabe – smukke og unikke julegaver til dine kære.

I Ridehuset lejer folk selv en stand, hvor de udstiller og sælger deres håndlavede produkter. Du kan også selv leje en stand her.

Her er også en hyggelig café, hvor du kan få lidt til den søde tand, da både friskbagte kager, gløgg, lune æbleskiver og andre julelækkerier kan smages.

Hvornår: 24. november – 17. december.

Pris: Der er gratis adgang til Julemarkedet i Ridehuset.

Adresse: Vester Allé 1, 8000 Aarhus C

Foto: Ridehuset

Julemarked på Godsbanen

På Godsbanens Jule- og Madmarked er både design og kunsthåndværk i fokus. Her kan du købe helt særligt og unikt julepynt med hjem, samt slukke sult og tørst i boderne hos Aarhus Mad & Marked, der byder på en masse delikate retter.

Derudover har du mulighed for at besøge Godsbanens Åbne Værksteder, som holder åbent begge dage. Her kan hele familien – både store og små – lave deres helt eget julepynt og kreative julegaver.

Hvornår: Lørdag/søndag d. 2./3. december. Kl. 11:00-17:00.

Pris: Der er gratis adgang til Julemarkedet på Godsbanen.

Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Se mere her.

Foto: Godsbanen

Julemarked på Arkitektskolen

Hos Arkitektskolens ganske velbesøgte julemarked kan du købe både original og kreativ julepynt, samt flotte julegaver, der er designet af de studerende på skolen. Det er altså muligt at købe en lidt mere anderledes og unik julegave til dine kære, hvilket kan være alt fra smykker til træfigurer, malerier og julepynt.

Julemarkedet er et af de absolut største og mest traditionsrige markeder i Aarhus med omkring 50 stande og 3000 besøgende i løbet af weekenden.

Hvornår: Lørdag/søndag d. 2.-3. december. Kl. 10:00-17:00.

Pris: Der er gratis adgang.

Adresse: Exners Plads 7, 8000 Aarhus C

Se mere her.

Foto: Arkitektskolen Aarhus

Lokale julemarkeder i Aarhus

Hvis det helst ikke skal være for stort, så har Aarhus også en masse små, lokale julemarkeder, som ikke går på kompromis med hverken julehygge eller julestemning.

Nedenfor finder du nogle eksempler på, hvor du kan tage hen for en mere intim og hyggelig tur på julemarked – uden alt for mange mennesker.

Topkær Julestue

Hos Topkær Julestue kan du se på flotte nisser og julepynt, som er udstillet i Julestuen. Du har desuden mulighed for at gå en tur i den smukke plantage og måske fælde årets juletræ? Inden hjemturen kan både æbleskiver og gløgg nydes i Laden.

Hvornår: Weekender fra 19. november til 23. december 2023. Kl. 10:00-17:00.

Adresse: Topkærvej 13, 8200 Aarhus N

Foto: Topkær Julestue

Julemarked i Møllestien

Beboerne i Møllestien står for et af Aarhus’ absolut hyggeligste julemarkeder. Her er både mulighed for at købe julegaver, brugskunst, julepynt eller en fin værtindegave. Overskuddet fra salg af boder, samt fra gløgg, æbleskiver og grillpølser går til velgørenhed.

Se mere her.

Hvornår: 25. november kl. 10:00-16:00.

Adresse: Møllestien, 8000 Aarhus C

Foto: Møllestien

Julemarked i Elværket

I en store sal i Elværket finder du mere end 20 boder, som sælger forskelligt kunsthåndværk i rigtig god kvalitet. Derudover har du mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og andre lækre julegodter i caféen.

Hvornår: 25.-26. november 2023. Kl. 10:00-16:00.

Adresse: Thorsvej 4, 8230 Åbyhøj

Foto: Julemarked i Elværket

Tilbud i Aarhus

Frokost tilbud
Frokosttilbud på All-you-can-eat Sushi
Se tilbud
DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud
Royal Shawarma
Shawarma eller pita fra Royal Shawarma
Se tilbud

I samme kategori

loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.