Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hyggelige barselsaktiviteter i Aarhus

Barsel er hårdt arbejde, og det er utroligt krævende med en lille ny. Men det kan også være ensformigt. En gang i mellem er det rart at komme lidt ud af døren og se andet end sin baby. Her guider vi dig til nogle barselsaktiviteter og steder i Aarhus, som er perfekte til at komme lidt ud af barselsboblen – men selvfølgelig hvor baby kan være med.

Tag baby i biografen

Både Cinemaxx og Nordisk Film Biografer afholder det geniale babybio-koncept. Her kan du med god samvittighed tage din baby med i biografen og se en god film. Der er dæmpet lyd, mere belysning og mulighed for at stille barnevogn udenfor. Forestillingen ligger typisk tidligt på dagen, og er en utroligt hyggelig aktivitet for de trætte forældre, som vil slappe af til en god film uden at efterlade barnet derhjemme. Du betaler for din egen billet, og så er baby selvfølgelig gratis. Hos Cinemaxx får du endda the eller kaffe med i prisen.

Barselsaktivitet Aarhus

Slip kreativiteten løs

Hvis du har brug for at dyrke din kreative side og tænke på noget andet end baby i et par sekunder, har Aarhus mange kreative muligheder. Du kan blandt andet lave male og få brændt din egen keramik hos Art By Me og Creative Space. Det er nogle hyggelige lokaler med god plads, og så får du ovenikøbet noget pænt til hjemmet med.

Hvis du er mere til strik og hækling holder både UngK og Aarhus Bibliotekerne gratis strikkecafe, og her kan du både komme som nybegynder og øvet. Tag en anden mor med under armen eller kom selv og få måske endda nye bekendtskaber oveni strikkehyggen. Det er uforpligtende og en god måde at lære nye færdigheder under barslen. Og så kan du endda strikke noget lækkert til baby.

Læs mere om kreative muligheder i Aarhus her.

Barselsaktiviteter Aarhus

Nyd naturen i Aarhus

Barsel kan nemt resultere i mange timer indenfor, og det er selvfølgelig også helt i orden. Men en gang i mellem er det rart at komme ud og nyde naturen. Frisk luft og motion er sundt for både dig og baby, og hvis lejligheden bliver for træng, er det heldigt, at der er god plads udenfor. Aarhus har mange grønne oaser, og hvis man kommer lidt ud for byen finder man også store skove og smukke områder.

Hvis du er klar på en større gåtur, så er området omkring Moesgaard skønt. I Aarhus har vi mange lækre parker. Tættere på centrum finder du Marselisborg Dyrehave, Risskov og Trøjborg, som alle er vidunderlige steder at nyde naturen.

Læs mere om naturoplevelser i Aarhus her.

Barselsaktiviteter Aarhus

Gear ned på café

Aarhus vrimler med skønne caféer, og det er en genial måde at hygge sig, mens baby sover. Du kan få god kaffe og frokost eller en lækker kage mange steder i Aarhus.

Hvis du skal mødes med andre, er Aarhus Street Food et smart sted, da der er masser af plads til både dig og barnevogn. Prøv Den Gule Cafe, Café Åland eller Vesterlauget for en hyggelig café, hvor du kan have baby med.

Læs mere om hvor du kan gå på café i Aarhus her.

Den gule cafe

Syng med baby

Mange kirker i Aarhus holder det populære babysalmesang. Her kommer du med baby og synger skønne børnesange. Det er målrettet babyer i alderen 2-10 måneder cirka, så det er den perfekte barselsaktivitet. Her er et rart miljø til at have en baby og barnevogn, og kirken har ofte sørget for kaffe eller the.

Til babysalmesang kan du lære nye sange, som du kan synge for baby og også nyde sange, du måske kender fra din egen barndom. Det er et perfekt sted at få nye bekendtskaber og møde mennesker, som er samme sted i livet som dig. Hvem ved, måske får du eller baby en ven for livet.

Du kan blandt andet tage til babysalmesang i Sct. Pauls kirke, Aarhus Domkirke og Christianskirken.

Barselsaktiviteter Aarhus

Tilbud i Aarhus

All you can eat sushi
Få 20% på takeaway hos Running Ping Sushi
Se tilbud
Croissant Krone
Prøv den overdådige Croissant Krone
Se tilbud
Faour Palæstinesisk mad
Takeaway fra Faour - Falafler fra oprindelsesstedet
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Spot Festival

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.