Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

SPOT festival 2024: Disse kunstnere skal du glæde dig til

Om lige omkring tre uger går det løs. SPOT festival 2024 står for døren i Aarhus og vi glæder os på redaktionen.

Den 3.-4. maj vil Aarhus, også kendt som Smilets By, være vært for mere end 200 optrædener på 25 forskellige spillesteder. Denne artikel indeholder alle de oplysninger, du behøver om festivalen selv, billetsalg og de optrædende kunstnere.

Læs også: Musikalsk milepæl: Tivoli Friheden fejrer 20 år med Fed Fredag!

Hvad er SPOT festival?

Aarhus’ SPOT Festival er en internationalt anerkendt event, der sætter fokus på og giver plads til de nyeste strømninger inden for musikken fra Danmark og de nordiske lande. I 2024 markerer festivalen sit 29. år og har siden 1994 været afholdt i hjertet af Aarhus.

SPOT Festivalen appellerer primært til musikelskere og fungerer også som en vital samlingssted for musikbranchen til at opdage nye talenter og skabe netværk. Med et bredt spektrum af musikgenrer, såsom rock, pop, elektronisk musik, hiphop og jazz, er festivalen kendt for sit program, der fremhæver nogle af de mest lovende nye navne fra Danmark og udlandet.

Festivalens essens er at tilbyde et sted for nye talenter og deres musikalske udtryk. Den giver indsigt i musikbranchen både fra et professionelt og et publikums perspektiv og tiltrækker eksperter samt musikfans fra hele verden med sine mange showcases og konferencer. SPOT Festival spiller derfor en afgørende rolle i at understøtte nye kunstneres rejse mod international anerkendelse.

Køb dine billetter til SPOT-festival 2024: Her

Foto fra SPOT Festivals Facebookside

Billetsalget er allerede åbent nu

Til festivalen kan du købe tre forskellige typer billetter; All Days billetter koster 765 kroner mens billetterne til heldigvis fredag og lørdag koster 550 kroner. Hvis du er interesseret i en hel weekend med skøn musik, giver det altså mening at købe en All Days billet.

Hvis du ikke kan få nok kan du også tyvstarte din SPOT-festival allerede om torsdagen, og købe billet til koncert med  Tim Christensen og Kellermensch i Musikhusparken.

Tim Christensen har det seneste år været på en stærkt anmelderrost 20 års jubilæumsturné for sit ikoniske album Honeyburst. Du kan glæde dig til en fuld koncert med numre fra albummet og andre højdepunkter fra solokarrieren under den forårsmilde aftenhimmel. Du kan desuden glæder dig til mere rock med det suveræne liveband Kellermensch. Denne billet koster 340 kroner.

Læs mere om torsdags koncert på: Musikhusets hjemmeside

Kunstnere på SPOT festival 2024

UNG-SKAB – Groovy sommerlyd og ærlige tekster

SPOT festival
Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: UNG-SKAB

Ungdommelig og ærlig hiphop, med følelserne ude på tøjet. Sådan vil man beskrive Ung-Skab kort og godt. Skyd dit forår i gang med groovy sommerlyd om venskaber og hjertesorg, sommerfester og solopgange på Snekkersten strand.

Du kender sangene: “Snekkersten Strand”, “Dem”, “Sol Gennem Regn”, “Som Jeg Gør” (feat. USSEL) og andre.

Dusin – Talentfuld sangskrivning og catchy beats

Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: Dusin

Blød, elektronisk popmusik med danske tekster der går lige i hjertet og catchy beats, der kun får dig til at skrue op på højtaleren. Dusin, består af den danske duo med producer Mads Vdsager og Sanger Jesper Norhstedt.

Deres nyeste album fra 2024, bærer i den grad præg af Norhstedts status som et af landets største sangskrivertalenter og vokalister. Især sangen “Når det Brænder”, er blevet et pophit herhjemme som når det først er hørt, bliver hængene resten af dagen.

Du kender sangene: “Bare for en stund” og “Inde i dit hoved”

Thea Dora – En af de nyeste, spændende kunstnere i Danmark

Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: Thea Dora

Kaldt en af de mest spændende ting der sker i Danmark lige nu og sat på Soundvenues Breaking Sound 2024 liste – Thea Dora er en af de nyeste, spændende kunstnere i Danmark.

På trods af to singler ude, er der klart internationalt potentiale. Med hendes næsten sårbare vokal over glitchede beats, fanger hun lytteren med det samme. Kombinationen af stærk attitude og hjerteknusende skrøbelighed, inviterer til både dans og gråd, når Thea Dora indtager scenen.

Hør hendes sange: “Collected” og “Harder”

SKINZ – Indbegrebet af den danske pop-hitliste kommer til SPOT festival 2024

SPOT festival
Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: SKINZ

Dansk hitmager, SKINZ skal heller ikke overses på plakaten. Trods hans status som meget ikke-upcoming dansk kunstner og i stedet meget stærk cementeret i dansk pop og rap – så er han også en del af SPOT festivals lineup.

Om du hører det meste af din musik i radioen eller andre steder, så har du hørt SKINZ lette sommerrytmer med fængende lyrics, hvor man ikke kan undgå at synge med.

Hans samarbejde med resten af dansk top er heller ikke til at undgå i radioen, med hits som “Der Findes Ingen” med den danske popdiva Medina, “Synger For Mig” med Citybois, “Efter Mig” med Jimilian og mange flere.

Du kender sangene: “Malibu”, “Jeg har en pige” og “00’er pige”

APHACA – Lyden af ren og umiddelbar ungdom

SPOT festival
Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: APHACA

Et friskt pust til den danske musikscene. APHACA gemmer sig ikke bag brag og pragt, men leverer en umiddelbar og rendyrket lyd, der går lige i hjertet.

De er blevet sammenlignet med alt fra Lukas Graham til Red Hot Chili Peppers, men gruppen har deres helt egen unikke lydprofil. Deres musik har en øjeblikkende appel hos lytteren, men en lille snert af skævhed, som gør man kan mærke ungdommens både forvirring og lykkefølelse. De leverer en let pop til publikum, som man ikke kan lade være med at svaje til – og synge foråret ind med!

Lyt til deres sange: “Til Solen Er Sort”, “Hjertet På Gaden”, “Din reflektion” og mange flere.

Smag På Dig Selv – En fusion af de bedste genrer på SPOT festival 2024

Foto fra SPOT Festivals hjemmeside: Smag På Dig Selv

Den Christianshavnske trio, Smag På Dig Selv, bestående af en trommeslager og to saxofonister, bringer altid en intens live-performance. De fletter elementer af punk, jazz, pop, hip-hop, afrobeat og 90’er dance sammen.

Siden deres start i 2018 har dette trio af venner sat sig for at vække dansegulvene til live og udfordre de gængse opfattelser af koncerter og musikgenre. Deres engagement har skabt uforglemmelige live-optrædener. Blandt andet ved Roskilde Festival i 2022, og har efterladt et eftertryk af begejstrede dansegulve og tilskuere.

Giv deres sange et lyt: Bl.a. “Udstødning For Fremdrift”, “Dunkelkraft” og “Fuck Der Kommer Kontrollører”.

Tilbud i Aarhus

Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Wolt-21.11.23
Frokost tilbud hos Burger BOOM
Se tilbud
Doner-1024x702
Nyd en lækker Gemüse Döner
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Det sker april

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Frisør Aarhus
Bertasminde
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.