Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Her skal du gå på café i Aarhus

Der er intet bedre end at nyde en kop kaffe og lidt lækker mad i hyggelige omgivelser på en af Aarhus’ mange caféer. Der er utroligt mange hyggelige caféer at vælge imellem og noget til enhver smag. Her er 5 bud på en café, hvor du kan nyde Aarhus og livet.

Den Gule Café – Jægergårdsgade i gul

På hjørnet af den skønne Jægergårdsgade finder du Den Gule Café. Det er et perfekt pit-stop til at få tanket op på hyggen. Caféen er, som navnet antyder, utroligt farverig og en god baggrund til flotte billeder. Menukortet er enkelt, og du kan få lækre surdejsboller, sandwich og bagværk. Det sikrer også, at caféen altid dufter af friskbagte snurrer eller brød. Deres kaffe er utroligt god, og priserne på hele kortet er totalt fair. Maden er lækker, sund og utroligt pæn.

Det er ikke den største café, så nogle gange kan det være svært at få en plads. Hvis solen skinner, kan du sidde udenfor og nyde det pulserende Frederiksbjerg-liv. Det er et perfekt sted at mødes med veninderne.

Adresse: Jægergårdsgade 2A, 8000 Aarhus
Hjemmeside: Ingen hjemmeside

café Aarhus

Café Fika – Den sunde frokost

På Café Fika kan du få de skønneste salater, som både gør din mave og dit madhjerte glad. Maden er hjemmelavet med gode råvarer og sund på den lækre måde. Du kan også vælge en sandwich eller en bolle med hjemmelavet hybenmarmelade. Ligemeget hvad, er du garanteret en smagfuld frokost, som kan nydes med god samvittighed.

Fikas caféer er et roligt og rart sted at bruge eftermiddagen. Hvis du er frisk, kan du prøve deres sunde varianter af den velkendte latte med enten gurkemeje og kanel eller rødbede og ahornsirup. Desuden har de et stort udvalg af frisk juice og smoothie. Hvis du vil have caféstemningen med hjem, så kan du også få alt på menukortet som take-away.

Adresse: Jægergårdsgade 47 og Nørregade 28, 8000 Aarhus
Hjemmeside: Café Fika

café Aarhus

Café Drudenfuss – Morgen-, middag- og aftensmad i Aarhus

Café Drudenfuss, eller Druden, som mange kalder den, er et elsket sted blandt de lokale i Aarhus. Og med god grund. Den ligger på en af Aarhus’ hyggeligste gader, og har et stort menukort fyldt med lækkerier. Her kan du både nyde din morgen-, middags- og aftensmad, så der er mange muligheder for caféhygge. Især deres moules frites til 150 kroner eller deres vegetarburger til 155 kroner er en perfekt frokost eller aftensmad. Om morgenen vil jeg anbefale en Eggs Benedict Royal med pocheret æg, laks og spinat. Deres kager er også altid et godt valg.

Caféen har åben til klokken 24 i hverdagen og 2 i weekenden, så det er også et meget populært sted at få cocktails og øl til sent ud på aftenen. Der er altid god stemning, gang i den og mange unge, glade mennesker.

Adresse: Graven 30, Aarhus 8000
Hjemmeside: Café Drudenfuss

café Aarhus

LYNfabrikken – Skøn café med fokus på deres vin

LYNfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus

På den vidunderlige Vestergade ligger der en lille perle gemt i en baggård. På LYNfabrikken er der god plads til at hænge ud, holde møder, arbejde på din computer og nyde deres lækre kaffe. De kalder sig en kaffe- og vinbar, men menukortet gemmer også på lækker mad og snacks. Hvis vejret er til det, kan du sætte dig på deres tagterrasse med en fantastisk udsigt over Aarhus og nyde en “Breakfast in Paris” med surdejsbrød, criossaint, yoghurt, juice og valgfri te eller kaffe for kun 95 kroner. Du kan også prøve deres eleverede dåsefisk på surdejsbrød. Det smager meget bedre, end det lyder.

LYNfabrikken sætter stor ære i deres kaffe, og den er altid i top. Det er det perfekte sted at arbejde, men når fyraften kalder, kan du skifte kaffen ud med et koldt glas hvidvin og nyde udsigten. En sand perle midt i byen.

Adresse: Vestergade 49B, 8000 Aarhus
Hjemmeside: Lynfabrikken

café Aarhus

Caffé Inspirazione – Italiensk caféstemning ved Aarhus å

Omkring åen i Aarhus ligger utroligt mange caféer på rad og række. Men hvis du bevæger dig lidt længere ned langs åen, finder du et mere stille og hyggeligt område. Her holder Caffé Inspirazione til, og bringer italienske lækkerier til midten af Aarhus. Om det er en café, isbar eller restaurant, så er stedet i hvert fald perfekt til en lækker kop kaffe og prisen på maden er utroligt rimelig.

Hvis solen skinner, er der næsten intet bedre sted at sidde i Aarhus end udenfor Caffé Inspirazione med en lækker is i hånden. De bruger italienske kvalitetsråvarer og personalet er så skønne, så det føles som at sidde på en autentisk café i Italien. Deres menukort er også klassisk italiensk, men med originale twist på retterne. Hvis jeg mangler et lille skud feriestemning i Aarhus, så kan deres espresso altid bringe mig tilbage til en sommerferie i Italien.

Adresse: Åboulevarden 82, 8000 Aarhus
Hjemmeside: Caffè Inspirazione

café Aarhus

Tilbud i Aarhus

Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud
Spiselauget
Fem delevenligheder på Spiselauget
Se tilbud
sandwich hos jenin
Smagfulde palæstinensiske sandwichmenuer hos Jenin
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
cocktailbarer i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.