Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Gratis juleaktiviteter i Aarhus

“Julen varer længe, koster mange penge”… Den søde juletid er over os, men for de fleste betyder det også, at pengepungen begynder at blive lettere. Med de mange julegaver og julelækkerier er december som regel en dyr måned. Derfor har vi samlet en guide med gratis juleaktiviteter, så du kan komme i julestemning uden at det sprænger budgettet.

Nyd byens smukke julebelysning

Salling
Foto: Salling

Selvom du ikke skal på den helt store shoppetur, er der god grund til at gå en aftentur gennem strøget eller de små gader i Latinerkvarteret. På de mørke eftermiddage og aftener er store dele af Aarhus centrum nemlig lyst op af mange tusinde funklende julelys, som ikke kan undgå at sprede julestemning.

Hele Strøget er igen i år dækket af den smukke stjernehimmel, som lyser den lange shoppinggade op hele julen – og kommer du et smut forbi Salling, kan du ikke undgå at få øje på den velkendte gaveindpakkede facade. En gåtur gennem Aarhus i december er i den grad en anbefaling værd, hvis du lige mangler den sidste portion julestemning.

Hvor: Aarhus Centrum

Skønne juletoner i Aarhus Domkirke

Aarhus Domkirke
Foto: Aarhus Domkirke

Er du vild med julens klassiske korsange? Så er jule-korstafetten i Aarhus Domkirke i den grad et besøg værd.

Lørdag den 16. december synger en række af de dygtigste amatørkor i Aarhus julen ind i den store kirke i hjertet af Aarhus. De små koncerter varer omkring en halv time hver, og du kan frit komme og gå, som du har lyst.

Så hvis du stadig mangler at sætte tonen for din jul, er jule-korstaffeten Aarhus Domkirke helt klart værd at opleve!

Hvor: Aarhus Domkirke, Store Torv, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 16. december kl. 13:00

Gratis juleaktiviteter i Nord

Juleaktiviteter storcenter nord
Foto: Storcenter Nord

På denne tid af året er Storcenter Nord forvandlet til et sandt juleunivers med en masse gratis juleaktiviteter. Hver dag indtil den 23. december kan du møde julemanden og se det store juleshow. Centret er også pyntet op til højtiden med en masse funklende julelys og Aarhus´måske største nisselandsby.

Mangler du lidt ekstra julesjov, kan du også hente et gratis julehæfte med fyldt hyggelige juleopgaver og malesider. Sidst men ikke mindst kan du opleve den 6,5 meter høje Rudolf  ude foran centrets foyer og tænde hans røde næse.

Hvor: Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N
Læs mere her. 

Slip kreativiteten løs på Dokk1

juleaktiviteter dokk1
Foto: Dokk1

Mangler I det sidste julepynt til juletræet eller årets julekort til venner og familie? Kreaværkstedet på Dokk1 den 19. december forvandlet til julemandens værksted, hvor alle børn og deres voksne kan komme og jule-klippe-klistre.

Det er selvfølgelig ganske gratis at deltage, og Dokk1 sørger for materialer, inspiration og vejledning. Alt I skal medbringe er jeres gode julehumør og kreative ideer.

Hvor: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2 – 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 19. december kl. 16:00-17:30
Læs mere her. 

Hils på dyrene i Marselisborg Dyrehave

Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

Selvom det ikke er selveste Rudolf, du kan finde i Marselisborg Dyrehave, er et besøg hos dyrene altid en hyggelig aktivitet for hele familien. Her kan du nyde naturen imens du oplever både dådyr, sikahjorte og vildsvin helt tæt på.

Selvom dyrene i haven er vant til at få besøg, er det vigtigt at tage hensyn til forholdsreglerne i parken. Du kan dog alligevel se frem til en magisk skovtur, da det selvfølgelig er helt i orden at fotografere og hilse på dyrene.

Hvor: Marselisborg Dyrehave, Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg
Læs mere her. 

Tilbud i Aarhus

LanghoffogJuul
Social Dining Sæsonmenu hos Langhoff & Juul
Se tilbud
Croissant Krone
Prøv den overdådige Croissant Krone
Se tilbud
Doner-1024x702
Nyd en lækker Gemüse Döner
Se tilbud

I samme kategori

Ejendomsmægler aarhus
Udvalgt billede (canva)
Det sker maj
Sportsbegivenheder

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Ejendomsmægler aarhus
gin-og-tonic
Ferie For Alle. Messecenter Herning

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.