Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i Aarhus i december 2023

Det’ sørme, det’ sandt, december! Den hyggelige juletid er for alvor over os, og Aarhus byder på en masse juleaktiviteter og arrangementer, du kan opleve for at komme i den helt rigtige julestemning. Her har vi samlet en guide med nogle af de ting, der sker i Aarhus i december.

Find unikke designs til Julemarked på Godsbanen

Det sker julemarked
Foto: Godsbanen

Leder du efter unikke julegaver til dem du holder af? Så er Godsbanens Julemarked helt sikkert et besøg værd. Her har en række kreatører en stand med deres egne produkter og kreationer. Du finder alt fra keramik og smykker til interiør og litteratur.

Julemarkedet byder også på julegodter, juletræssalg og musik. Derudover er Godsbanens Åbne Værksteder også åbne, så du kan gå på opdagelse i de mange kreative rum.

Hvor: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Hvornår: 2. – 3. december 2023
Læs mere her

Oplev julestemningen i Aarhus til Christmas City Run

Christmas City Run
Foto: Aarhus Motion

Få pulsen op og sved på panden, når Aarhus Motion afholder Christmas City Run. Du og dine holdkammerater sætter selv tempoet, så alle kan være med uanset niveau og løbeerfaring. Undervejs kommer I forbi en række poster og oplever julestemningen i Aarhus. Ruten fører jer blandt andet forbi den funklende julefacade ved Salling og under stjernehimlen af lys på Strøget.

Så hvis en løbetur i julens tegn lyder som noget for dig, er det bare med at få samlet dine holdkammerater og tilmelde jer Christmas City Run.

Hvor: Bispetorv, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 6. december 2023
Læs mere her

Syng julen ind til julekoncert hos MIB

Det sker MIB
Foto: MIB

Du kender garanteret en masse gode sange fra julekalendere gennem tiden. Søndag den 10. december og søndag den 17. december kan du komme til julekalenderkoncert hos MIBpakhusene og høre dine yndlings julesange.

Det er Kasper Ehlers og Kathrine Nielsen, der synger julen ind med alle de bedste hits fra blandt andet Jul i Valhal, Tinka og Nissebanden.

Der vil også være mulighed for at købe æbleskiver og gløgg samt kaffe, øl og sodavand til koncerterne. Der er altså rig mulighed for at komme i julestemning, når MIB inviterer til julekoncerter.

Hvor: MIBpakhusene Mariane Thomsensgade 2F, 8000 Århus C
Hvornår: Den 10. december og den 17. december kl. 14
Læs mere og find dine billetter her

Lucia i kajak

Det sker Lucia
Foto: Aarhus Kano- & Kajakklub

Traditionen tro fejres luciadag igen i år med et lysende luciaoptog til vands i kajakker gennem Aarhus. Det er Aarhus Kano- & Kajakklub, der står for det smukke optog og sejler lyset ind i byen i julepyntede kajakker.

Ruten starter ved Aarhus Kano- & Kajakklub og fortsætter ud i lystbådehavnen, inden turen går mod Dokk1. Undervejs vil der være to stop, hvor luciasangen vil blive sunget. De to stop finder sted ved  Havnepladsen kl. 18.45 og ved Det Lille Hus på Havnen på Flemming Bamse Jørgensens Plads kl. 19.15.

Det smukke Luciaoptog er helt sikkert værd at opleve, hvis du trænger til lidt lys i den mørke december måned.

Hvor: Aarhus Kano- & Kajakklub, Kystpromenaden 4, 8000 Aarhus C
Hvornår: 13. december 2023, kl. 18:00-
Læs mere her

Tag en tur på isen på skøjtebanen foran Musikhuset

Skøjtebanen
Foto: Aarhus Kommunes Idrætscentre

Efter et års pause er skøjtebanen foran Musikhuset endelig tilbage igen i år. Det er altså bare med at finde skøjterne frem og tage venner og familie med i hånden til en hyggelig tur på isen i hjertet af Aarhus.

Ligger du ikke selv inde med et par skøjter, er det heldigvis også muligt at leje et par ved skøjtebanen til 50 kr. Har dine egne skøjter derimod ligget hjemme i skabet lidt for længe, er det også muligt at få slebet dine skøjter på stedet.

Skøjtebanen forventes alt efter vejrforholdene at stå klar foran Musikhuset i starten af december.

Hvor: Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: December 2023 – 18. februar 2024
Læs mere her

Mød julens væsner på Moesgaard Museum

Det sker Moesgaard
Foto: Moesgaard Museum

Vidste du, at den europæiske julehistorie går mange tusinde år tilbage og indebærer alverdens myter og væsner?På Moesgaard Museum kan du opleve julens mørke væsner og blive klogere på den europæiske julemytologi.

Væsnerne bevæger sig rundt i museets udstillinger med deres væsenvogtere, som er klar til at fortælle om væsnernes karaktertræk og betydning. Det er altså bare med at gå på opdagelse og se, om I kan finde dem alle.

Selvom væsnerne ikke er farlige, kan de virke skræmmende for nogle børn. Derfor anbefales eventet til børn fra 8 år og op.

Hvor: Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg.
Hvornår: Lørdag den 2., 9. og 16. december
Læs mere og find dine billetter her

Julehygge i Tivoli Friheden

Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Tivoli Friheden er i den grad et besøg værd, hvis du trænger til at komme i den helt rigtige julestemning. I december måned er parken nemlig forvandlet til et magisk juleunivers med tusindvis af julelys, juleboder og endda selveste julemanden.

Udover at mærke suset i maven i de mange forlystelser, kan du også gå på opdagelse i det hyggelige julemarked i Friheden. Her er der både madboder og gaveboder, så du kan finde alt, hvad dit julehjerte begærer.

Køber du et turbånd, kan du desuden beholde det på armen og besøge Friheden en ekstra gang op til jul.

Hvor: Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Hvornår: 18. november – 30. december
Læs mere her

Tilbud i Aarhus

Cafe Krone
Buttermilk pandekager fra Cafe Krone
Se tilbud
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud
All you can eat sushi
Få 20% på takeaway hos Running Ping Sushi
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Frisør Aarhus
Bertasminde
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.