Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Livemusik i Aarhus: Her er de 6 mest stemningsfulde steder

Hvor skal du høre livemusik i Aarhus i år?

Der er ikke noget mere stemningsfuldt end koncerter og livemusik. Om du vil skabe minder med venner eller familie, så vil du altid huske det år, hvor du så dit yndlingsband eller kunstner spille.

Vi har fundet 6 bud, på forskellige steder som tilbyder lidt af hvert når det kommer til musikken. Om du er til jamsessions, udendørskoncerter med en fadøl i hånden eller intim jazz-musik, så har vi fundet noget til dig!

Læs også: Se kunstnerne til Fed Fredag & Lørdag i Friheden

Fatter Eskild – Livemusik i Aarhus med masser af stemning

Foto: Fatter Eskild

Trænger du til en intimatmosfære, hvor en gammeldags svingom er næsten til at forvente? Midt på den gamle Skolegade, ligger nemlig det traditionsrige Fatter Eskild. En rigtig gammel kender, når det kommer til livemusik i Aarhus. Her har de nemlig spillet koncerter siden 1973 og de stopper ikke foreløbigt.

Her kan du udforske nye og klassiske genrer, og nyde musikken i hyggelige omgivelser. Menuen byder blandt andet på original covermusik indenfor pop, rock, blues, metal, hiphop, soul, funk og meget mere. Læg også mærke til deres jam-nights, hvor du kan tage dit eget instrument med og jamme derudaf.

Du kan også følge med på deres Facebook eller Instagram, om opdateringer i deres program. Pssst! De har allerede offentliggjort program helt indtil maj-måned for 2024, og det ser godt ud.

Og der er nok at vælge i mellem på Fatter Eskild. De tilbyder nemlig masser af livemusik med i alt 300-400 koncerter om året. Med plads til kun 150 gæster bliver live-oplevelsen på Fatter Eskil noget helt særligt, og musikere såvel som publikum kommer helt tæt på!

Hvornår: Her er der løbende koncerter fra onsdag til lørdag hver uge
Hvor: Skolegade 25, 8000 Aarhus C
Læs mere om deres program her: På deres hjemmeside

Erlings Jazz- & Ølbar – Specialøl og jazzede toner

livemusik i aarhus
Foto: Erlings Jazz- & Ølbar

Aarhus har som sagt mange gode barer, men på Erlings Jazz- og Ølbar kan du nyde din lækre specialøl sammen med Miles Davis, John Coltrane og alle de andre jazzlegender. Eller i hvert fald til lyden af dem. Her har de et bredt udvalg og skiftende sortiment på deresfadølshaner, og du kan få alt fra IPA til stout. Du kan næsten altid prøve noget nyt, når du besøger baren. Men kvaliteten og atmosfæren er det samme.

Barens hyggelige indretning med røde, tunge gardiner og små træborde skaber en hyggelig stemning, som er perfekt til dybe samtaler og gode minder. Nogle onsdage inviterer de til live jazzkoncert i baren, hvor du virkelig kan nyde musikken og øllen sammen.

Hvornår: Næsten hver lørdag fra kl.15-17, og nogle onsdage (se programmet på deres hjemmeside)
Hvor: Nørreport 8, 8000 Aarhus C
Læs mere her: På deres hjemmeside

Tivoli Friheden – Udendørs koncerter med en fadøl i hånden

Foto: Tivoli Friheden

Sommerens koncerter for 2024 er garanteret, i hvert fald hvis du køber årskort eller bare smutter forbi til et par koncerter i Tivoli Friheden.

For til Fed Fredag & Lørdag i Tivoli Friheden, er der lagt op til et fantastisk musikmix.

Programmet er allerede offentliggjort for hele sommerhalvåret, fra april til september. Og igen i år ruller de med en bred palette af kunstnere og genrer, som garanterer koncerter for enhver smag. Oplev bl.a. kunstnere som Hans Philip, OhLand, Gilli, Magtens Korridorer, Sanne Salomonsen og Rasmus Seebach, Ude Af Kontrol og mange flere.

Men Fed Fredag & Lørdag er slet ikke det hele. Tivoli Friheden afholder nemlig også deres sommerkoncerter Summer Sessions, med fokus internationale hovednavne. I 2024 er det ZZ Top, TOTO og Nik & Jay m. Medina og Karl William som holder en fest. Og vi kan ikke vente.

Hvornår: Koncerter hver weekend, hele sommeren 2024
Hvor: Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Læs mere om deres program her: På deres hjemmeside

VoxHall – Garanterer genrebrud og bred palette af musik for både de store og små kunstnere

livemusik i aarhus
Foto: VoxHall

Det kendte livemusik venue i centrum af Aarhus, har ligget her siden 2010 og byder på en lang række koncerter inden for jazz, folk, world, heavy, rock og urban.

Hos VoxHall har de fokus på den brede forståelse for musikken, og holder fingeren på pulsen af hvad der rør sig på verdens musikscene. De mestrer altså at sammensætte et program, hvor du både kan finde kendte, etablerede navne og helt nye, som stadig baner sig vejen frem mod rampelyset.

De har allerede et foreløbigt program helt indtil december 2024, så hvad venter du på? I 2024 kan du bl.a. opleve Rigmor, Malk De Koijn, Marie Key og mange, mange flere.

Husk også at de deltager i den årlige SPOT Festival i Aarhus, som kommer til at lægge fra d.3.-4. maj 2024. Festivalens primære mål har alle årene været at fungere som en platform for danske og nordiske kunstnere, der ønsker at erobre både de lokale, nationale og internationale musikscener. Det bliver så fedt!

Hvornår: Koncerter hver uge hele 2024
Hvor: Vester Allé 15, 8000 Aarhus
Læs mere om deres program her: På deres hjemmeside

TRAIN – Musiksted med karakter ud af ørerne og garanti for livemusik i kvalitet

livemusik i aarhus
Foto: TRAIN

I 1998 åbnede dørene for første gang til Train i Toldbodgade, og dengang var missionen at “få rocken tilbage til Aarhus”.

Senere er programmet udvidet, og TRAIN er nu et af de største musiksteder, med plads til 1000 gæster.

TRAIN har igennem de seneste 25 år som regionalt spillested, og ét af Danmarks største. En musikscene, hvor verdensnavne præsenteres side om side med artister af mere smal og nichepræget karakter. Der er altså noget for enhver.

Så hvis du gerne vil drysses med stjernestøv, er det Train, du skal vende dig mod. Train huser nemlig de helt store navne – både de danske og udenlandske.

Der er højt til loftet og servicen er i top – så Train er det perfekte sted for dig, der elsker populærmusik og ønsker at opleve de helt store navne på den helt store scene.

Oplev bl.a. Benny Jamz her d.6. Marts eller BAEST d.15. marts, hvor der stadig er få billetter tilbage!

Hvornår: Koncerter hver uge hele 2024
Hvor: Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C
Læs mere om deres program her: På deres hjemmeside

Radar – Livemusik i Aarhus for alle og til en fornuftig pris

livemusik i aarhus
Foto: Radar

På Godsbanen finder du Radar, et hyggeligt spillested med plads til 300 gæster.

Historisk er Radar kendt for at spille en central rolle som scene for de nyeste musikalske tendenser i Aarhus, og har derfor også været startskuddet for mange store navne, som nu betræder landets største scener. Også derfor har Radar særligt fokus på nichegenrer og alternative acts.

Fælles for alle koncerterne er, at det er en billig omgang, og du kan ofte få billetter helt ned til omkring 100 kroner – perfekt til dig, der vil opleve en masse god ny livemusik inden for forskellige musikgenrer, og suge til dig af den fede koncertstemning.

De afholder dertil også børnekoncerter, så det er altså ikke kun en voksne som kan komme med ud og danse!

Hop også forbi Radars Instagram og Facebook, læs mere om kunstnerne og hold dig opdateret på programmet.

Hvornår: Koncerter hver uge hele 2024
Hvor: Karen Wegeners Gade 6, 8000 Aarhus C
Læs mere om deres program her: På deres hjemmeside

Tilbud i Aarhus

Maries kaffebar Aarhus
"Morgenkit" hos Maries - Bolle med ost, æg og en valgfri kaffe
Se tilbud
Café stiften
Morgenmad hos Café Stiften
Se tilbud
LanghoffogJuul
Social Dining Sæsonmenu hos Langhoff & Juul
Se tilbud

I samme kategori

loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.