Besøg landets største blomsterfestival i Tivoli Friheden
Fra næste uge kan du deltage i landets største blomsterfestival som finder sted Tivoli Friheden. Glæd dig til en sommer fuld af farveeksplosioner. Lyserøde begonier, grønne buksbom, lilla stauder, blå lobelia, røde roser, lyslilla røllike, hvide kæmpeliljer, en himmel af forskelligt farvede paraplyer og en eksplosion af konfetti er alt sammen noget som vil fryde vores øjne når vi besøger blomsterfestivalen.
Læs også: Barer i Aarhus
Blomster skal skabe refleksioner
Blomsterfestivalen handler om mere end hvad blot øjet kan se. Det handler i høj grad også om det som blomsterne er – om at blomster er mere end noget som bare er pænt og dufter godt. Det handler om hvordan blomsterne følger os gennem livet og markerer højdepunkter og traditioner. Derudover handler det om hvordan blomster et symbol for mad, genbrug, miljø og klima. I sin enkelthed er formålet at man skal tænke efter når man tager på opdagelse til Blomsterfestival i Tivoli Friheden.
Uanset om du elsker blomster eller aldrig har skænket dem en tanke, så kommer Blomsterfestivalen til at åbne dine sanser. Du kommer til at se, dufte, mærke og tænke blomster i et nyt lys. Og så kan du naturligvis kombinere det med andre attraktioner i Tivoli Friheden.

Aktiviteter og events
Der bliver masser at tage sig til for Tivoli Frihedens gæster. De kan blandt andet kan deltage i kreative events, havetalks samt workshops for alle aldre, og man kan opleve inspirationshaver og smage grønne serveringer. Derudover kan man glæde sig til lærerige foredrag og inspirerende havevandringer.
I løbet af sommeren kan man også se frem til Torvedag i Friheden, at binde sin egen blomsterkrans, gå en kafferute, deltage i rosé- og champagnesmagning, aktiviteter for børn i samarbejde med Arla samt blomsterbingo. Der er i sandhed noget for enhver smag. Nogle af disse aktiviteter og events kan koste ekstra.

Du kan trykke her for at læse mere om aktiviteterne, se hvornår de foregår samt om der er ekstrapriser for deltagelse.
Hvor: Tivoli Friheden – Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 1. juli – 8. august.