K7: Gratis museer i Aarhus i uge 37

Du er ung. Måske er du studerende og faktisk ret kultur- og historieinteresseret. Men ‘museum’ står bare ikke lige øverst på listen over ting, du helst vil bruge penge på. Frygt ej! Fra d. 11.-17. september åbner museer og kunsthaller op for det unge publikum. K7 er nemlig en hel uge, hvor unge mellem 18 og 27 år (inkl. 27 år) får entré helt gratis til museer i Aarhus.

 

K7 uge 37
Foto: k7k7.dk

For at tage del i K7, skal du hente et K7 kort. Det gør du her, hvor du udfylder mail, fødselsdato, køn, beskæftigelse og postnummer, hvorefter dit kort dukker op på skærmen. Det bliver også sendt til dig på mail, hvor du bruger QR koden til at få adgang til de museer og udstillingssteder, der er en del af K7.

Derudover kan du få billetter til spillesteder for 40 kr. som du også køber på hjemmesiden. Er du 25 år eller yngre, kan du også få teaterbilletter til 40 kr.

Læs videre og find ud af hvilke steder, du kan få adgang til i Aarhus.

 

K7?

K står for kultur. Og 7 står for 7 dage, uge 37 og op til 27 år.

 

K7 i Aarhus

Museer gratis adgang
Foto: k7k7.dk

Med K7 kan du få gratis entré til 180 kultursteder. Nedenfor kan du læse lidt om de teatre og museer i Aarhus, som er en del af K7.

 

Aarhus Symfoniorkester

Dit K7 kort giver dig mulighed for at få rabat på en billet til Dansk Operagalla med Aarhus symfoniorkester. Koncerten er d. 14. september kl. 19.30 og er en fejring af den danske operahistorie.

Hvor: Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 8000 Aarhus C

 

ARoS

I uge 37 kan du få gratis adgang til alle ARoS’ udstillinger. Lige nu kan du blandt andet opleve ‘Disordered Desires’, som er en soloudstilling med den franske kunstner Annette Messager. Udstillingen tager dig ind i et surrealistisk, feministisk og æstetisk univers af begær og samfundsudfordringer. Du kan også opleve en lyd- og videoinstallation af den skotske kunstner Susan Philipsz om Anden Verdenskrigs grusomheder.

Hvor: Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

 

Aarhus Teater

Aarhus Teater er også en del af K7. Det gælder forestillingerne ‘Natten – En Teaterkoncert’ og ‘Kong Lear’. Er du ikke under 25 år, kan du få billetter til 90 kr., hvis du kan vise en gyldigt studiekort.

Hvor: Teatergaden 1, 8000 Aarhus C

 

Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseet er, synes jeg, lidt en skjult perle blandt de aarhusianske museer. Det er fyldt med spændende, tragiske og længselsfulde fortællinger fra Anden Verdenskrig, som formidles i øjenhøjde. Selv hvis du slet ikke er historieinteresseret, bliver du sandsynligvis virkelig opslugt af de mange livsfortællinger. Helt klart et besøg værd i K7 ugen!

Hvor: Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C

 

Bora Bora

På teater Bora Bora kan du opleve forestillingen Mit Stille Hjem for 40 kr. med K7 kort. Forestillingen er en danseprotest af otte kvindelige dansere. I en protest mod ydre magter, hvor tre af kvinderne på scenen er flygtninge fra Ukraine, hylder dansen menneskets, kvindens og fællesskabets styrke.

Hvor: Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

 

Den Gamle By

I Den Gamle By vækkes fortiden til live i et levende museum. Her kan du også få gratis adgang hele uge 37 og gå på opdagelse, møde 1800-tallets herskab og 70’ernes hippier.

Hvor: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

 

Køn

Køn: Gender Museum Denmark er også en del af K7, og har derfor gratis adgang. Af aktuelle udstillinger er der blandt andet den virkelig interessante udstilling ‘Carry me’, som handler om taskens kønnede kulturhistorie. Derudover kan du også opleve en udstilling om køn og kirke og en udstilling om seksualundervisning gennem tiden.

Hvor: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

 

Moesgaard Museum

Er du historieinteresseret, så er Moesgaard Museum det helt rigtige sted at tage hen i denne uge. Her er der masser af fede udstillinger at give sig i kast med, så prøv ikke at nå alt på en enkelt eftermiddag. Er vejret godt, så er det også virkelig hyggeligt at tage lidt mad med og holde en picnic i de smukke omgivelser.

Hvor: Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

 

Museum Ovartaci

Museum Ovartaci er et museum med kunstudstillinger, der har med psykiatri og sind at gøre. De ønsker at skabe forståelse og fjerne fordomme om psykisk sygdom og sårbarhed gennem deres udstillinger. Lige nu kan du ud over den faste samling opleve udstillingen ‘Jeg er (her)’, som er kunst skabt af personer med tilknytning til psykiatrien.

Hvor: Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N

 

Steno Museet

Steno Museet kan du møde naturvidenskab og astronomi i øjenhøjde. Her er der blandt andet en ny udstilling om Andreas Mogensens rummission, hvor du selv kan gå på opdagelse i rummet og få indblik i hverdagen på en rumstation.

Hvor: C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

 

Find en museums-makker

Gratis museer Aarhus
Foto: k7k7.dk

Der er ingen skam i at tage på museum alene. Det kan faktisk være virkelig rart med muligheden for at vade rundt i lige så lang eller kort tid, man har lyst til. Føler du alligevel, at du mangler nogen at tage afsted med? Så kan du finde en makker her.

Hvorfor ikke bruge muligheden til både at få en god oplevelse og en nye ven?

Tilbud i Aarhus

Det glade vanvid
Nyd en lækker hverdagsmenu
Se tilbud
Kylling avocado
Sandwich og juice hos Bite & Juice
Se tilbud
Oplevelse hos SMYKBAR
Lav dit eget smykke hos SMYKBAR
Se tilbud

I samme kategori

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Badeanstalten Spanien
Galleri Aarhus
Earlybird

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Smørrebrød - Morfars Smørrebrød og Takeaway
Fris-r-Aarhus
Aarhus-Festuge-1
photo-1428660386617-8d277e7deaf2

Forsiden netop nu

Forret
Smørrebrød - Morfars Smørrebrød og Takeaway
Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Aarhus Street Food
Spa Aarhus, Pause Recovery Studio
movie-918655_1280-1
Gratis museer Aarhus
Bilforhandler Hyundai, Match Biler Aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Gratis museer Aarhus
Badeanstalten Spanien
Earlybird

Mad og drikke

Forret
Earlybird
Aarhus
Elevaften hos Restaurant Malt

Kultur og musik

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Gratis museer Aarhus
Galleri Aarhus
momu5-1

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.