Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Byguide Christiansbjerg – En perle i det nordlige Aarhus

Et par kilometer nord for Aarhus C, finder du bydelen Christiansbjerg. Selvom vi kun befinder os et stenkast fra midtbyen, har Christiansbjerg i de seneste år fået sit helt eget byliv, med seværdigheder, cafeer, sport og shoppingmuligheder.

Skal du besøge Christiansbjerg, eller er du måske lige flyttet til bydelen, giver vi dig her en guide de steder, du skal besøge!

Læs også: Guide til Aarhus bedste sportsbarer

Storcenter Nord

Billede: Storcenter Nord

Nyd en sandwich fra Anettes’ og shop løs i Matas, H&M eller Only. Storcenter Nord er et af Aarhus’ mest populære shoppingcentre, og her finder du både restauranter, cafeer, sportsbutikker og meget andet. Med hele 50 butikker under ét tag, er der helt sikkert shoppemuligheder for hele familien.

Samtidig er Storcenter Nord velegnet til børnefamilier, da centret løbende arrangerer begivenheder og udstillinger for både store og de mindste. Lige nu kan du blandt andet opleve Press Play. Storcenter Nord har lavet foyeren om til arkadehal, hvor I kan se og spille på spilmaskiner fra 80’erne.

Adresse:  Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-19.00 og lørdag og søndag fra kl. 10.00-17.00.

Museum Ovartaci

Museum Overtaci
Billede: Museum Overtaci’s Facebook-side

Hvis du interesserer dig for kunst og kultur, skal du besøge Museum Ovartaci på Katrinebjergvej. Grundstenene i Museum Ovartaci er psykiatrihistorie, og dels museets omfattende kunstsamling af værker, der er skabt af mennesker med psykiatriske diagnoser.

Gennem forskellige udstilling og kunstværker, i samspil med psykiatrihistorie, giver museet et omfattende og unikt indblik i det menneskelige sind. Måske vil du endda få ny viden og indsigt, som gør op med eksisterende fordomme om mennesker med psykiske lidelser.

Museet har kun midlertidig placering på Katrinebjerg, hvor det skal ligge frem til årsskiftet 2021-22. Du skal derfor skynde dig, at svinge forbi! Herefter flytter museet til Olof Palmes Alle 11.

Adresse: Katrinebjergvej 81, 8200 Aarhus N
Åbningstider: Hverdage kl. 10.00 til 16.00 og weekend fra 12.00 til 16.00

Vandtårnet på Randersvej

Er du på historisk tour i Aarhus, skal du besøge vandtårnet på Randersvej. Med sine 38 meter, er det svært at undgå at få øje på det høje tårn. Vandtårnet er opført i 1907-1908, og er med sine 100 år på bagen det ældste i området. Tårnet var i funktion som vandtårn helt frem til 1980, og er ejet af Århus Akademi.

Adresse: Randersvej 137A, 8200 Aarhus N

IT-byen Katrinebjerg

Lige overfor Storcenter Nord, finder du IT-byen Katrinebjerg. Bag de store blå glasruder samles forskere, virksomheder og studerende indenfor det digitale felt.

IT-byen har eksisteret siden 1996, og er med tiden blevet udvidet og moderniseret. De store bygninger er i sig selv arkitektonisk flotte, og inde i bygningen finder du også interessant udsmykning, blandt andet to store lysende globusser i flere forskellige farver. Desuden indeholder bygningen et bibliotek.

Er du I området, skal du helt sikkert tjekke IT-byen ud, og måske der også er åbent, så du kan se de imponerende bygninger indefra.

Adresse: Åbogade 34, 8200 Aarhus N

Restauranter og Cafeer

Restauranter og cafeer Christinasbjerg
Billede: Unsplash

Selvom udvalget ikke er ligeså stort som i midtbyen, byder Christiansbjerg på lækre restauranter og cafeer. Herunder giver vi dig et lille udsnit af de bedste.

Café Smilet

Café Smilet er en hyggelig lille café som er drevet af frivillige. Siden sin opstart i 1996, har cafeen været værested for psykiatribrugere, ensomme og andre der har lyst til og behov for samvær med andre. Kan du genkende dig selv i dette, er du velkommen til mad, kaffe og samtaler i cafeen.

Adresse: Vorregårds Alle 115, 8200 Aarhus N

Masala Indian Take away

Har du lyst til autentisk indisk take away, skal du bestille aftensmaden hos Masala Indian Take away. Hos Masala serverer de traditionelle indiske retter, som ‘Butter Chicken’, ‘Tikka Masala’ og ‘Curry Chicken’, og du er altid garanteret høj kvalitet og gode smagsoplevelser.

Adresse: Randersvej 23, 8200 Aarhus N

Toki Sushi

God kvalitet til overkommelige priser – dét får du hos Toki Sushi. Med en placering ved Stjernepladsen i udkanten af Christiansbjerg, er restauranten let tilgængelig for alle i området. På menuen finder du friskrullet sushi, japansk inspirerede retter, hjemmelavede snacks og desserter.

Adresse:  Randersvej 19, kælder, tv, 8200 Aarhus N

Hold dig aktiv på Christiansbjerg

Billede: Aarhus Beachvolley Club

Lær at spille Beachvolley, gå efter titlen som skøjteprinsesse eller spil fodbold på de store græsarealer. Christiansbjerg er blandt andet kendt for sine mange sportsfaciliteter, så der er rig mulighed for at få pulsen op og formen finpudset.

Aarhus Beachvolley Club

Vil du prøve kræfter med beachvolley, har Aarhus Beachvolley Club i Aarhus N Danmarks bedste faciliteter. Med 19 baner, og masser af dygtige og energiske medlemmer, er der rig mulighed for at blive udfordret og afprøve grænser. Forbipasserende er desuden velkommen til at sætte sig på tribunen og kigge på de mange der sveder i sandet hvis man har lyst til en kort pause på gåturen rundt på Vestereng.

Læs endnu mere om klubben på deres Facebook-side.

Adresse: Vesterengvej 26A, 8200 Aarhus

Aarhus Skøjtehal

I skøjtesæsonen, er der rig mulighed for at binde skøjterne og prøve kræfter med ishockey, eller blot tage på en hyggelig familieudflugt i hallen. Ved Christiansbjerg finder du nemlig Aarhus Skøjtehal. Er du til ishockey kan du læse mere her, og er du nysgerrig på kunstskøjtning kan du læse mere her.

Adresse: Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus

Christiansbjerg håndboldklubben

Håndbold for både store og små. I Christiansbjerg Håndboldklub er der plads til alle. Følg med i klubbens hverdag på Facebook-siden.

Adresse: Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus

Katrinebjerg Atletikforening

Er du studerende på Katrinebjerg, og har du lyst til at dyrke mere motion i hverdagen og få masser af gode, nye bekendtskaber, skal du tjekke Katrinebjerg Atletikforening ud. Her kan du dyrke fodbold, basket og andet idræt, og samtidig lære folk fra de andre uddannelser og årgange bedre at kende.

Adresse: Skovvangsskolen 8000 Aarhus C

Læs også:Spillesteder i Aarhus

Tilbud i Aarhus

Social dining hos Elle belle
Social Dining fra Elle Belle - To Go
Se tilbud
Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Royal Shawarma
Shawarma eller pita fra Royal Shawarma
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.