Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Leder du efter et hotel i Aarhus? Her er 10 gode bud

Planlægger du en tur forbi Smilets By? Aarhus har alt hvad du skal bruge af kultur, spisning og aktiviteter! Men jagten på et hyggeligt hotelværelse kan være en jungle, om du er på ferie eller afsted med arbejdet. Her er 10 bud på dit næste hotel i Aarhus:

1. SOFS Boutique Hotel – Latinerkvarterets perle

Hotel i Aarhus
Billede: SOFS boutique hotel

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det hører med til det lille boutique hotel Sofs, som ligger i hjertet af et af Aarhus ældre område – det ikoniske Latinerkvarter. Det pulserende byliv ligger lige udenfor døren, omringet af elegante butikker, caféer,  restauranter og skæve byhuse, som gør latinerkvarteret til sit eget lille område i byen.

Gemt bag den smukke facade, gemmer der sig en indbydende gårdhave baghed, der med sine grønne planter, overdækkede terrasse og varmelamper kan benyttes hele året rundt. Dertil skal det nævnes at hotellet også har sin egen “SOFS cafe”, hvor de serverer en herlig økologisk morgenmad. 

Sofs er stilfuldt og farverigt indrettet med Art Deco-inspireret interiør, som garanterer en afslappende atmosfære. På de 26 værelser, er der blevet kræset om detaljen, lige meget om du vælger værelserne placeret i den oprindelige hovedbygning eller den nyrenoverede bygning i gårdhaven. 

Den perfekte base til en weekendtur til Aarhus.

2. Royal – Gå all in på din hoteloplevelse

Billede: Hotel Royal

Man kan ikke komme udenom at nævne det eksklusive Hotel Royal, når man snakker om hoteller i Aarhus. På Store Torv, i centrum af Aarhus ligger hvad mange ville kalde: Aarhus hotelperle. 

Det første møde med Hotel Royals luksus og dekadence, sker det øjeblik du træder ind i lobbyen. Med store Chesterfield-sofaer, marmor skranke, store portrætmalerier i guldrammer, er du ikke i tvivl; stilen lagt for dit ophold. 

Om du er til blackjack, poker eller bare kigge på med et glas champagne, skal du tage et kig forbi Royal Casino. Selvom Royal Casino ikke længere er en direkte del af hotellet, er det stadig et sted som tiltrækker gæster. Uanset om du er erfaren gambler eller blot nysgerrig, tilføjer stemningen i casinoet, tilføjer endnu mere glans og stemning til hotellets allerede eksklusive atmosfære.

3. Radisson Aarhus – Fornuftig placering og pris

Hotel i Aarhus
Billede: Radisson Blu

Er din yndlingsfarve rød eller blå? Leder du efter et hotel, som ligger fornuftigt både geografisk og prismæssigt? Så er der to muligheder i centrum af Aarhus. Om du vælger Radisson Blu lige ved musikhuset, eller Radisson Red lige overfor Rådhuset, er der intet at brokke sig over. Deres placeringer ligger et stenkast fra seværdigheder som ARoS, Den Gamle By og Aarhus gågade og lægger et godt fundament til en fantastisk weekend i Aarhus. 

På begge Radisson hoteller, kan du starte dage med en lækker morgenmad eller opdage finere spisning på RAA Nordic Brasserie & Bar, hvis hellere vil blive hjemme end at prøve lykken i byen.

Hvis du rejser med arbejdet, tilbyder Radisson også rig mulighed for booking af lokaler til events og konkurrencer.

 

4. Comwell – På udkig efter en oase?

Billede: Comwell Aarhus

Comwell Aarhus er et moderne byhotel, der blev opført i 2014 og er indrettet i samarbejde med det danske designfirma HAY. Med hotellets centrale beliggenhed midt i Aarhus er man aldrig langt fra byens mange tilbud og seværdigheder. 

Comwell Aarhus byder velkommen til en verden af design, kvalitet og velvære med byens absolut bedste udsigt over havnen, skoven og stranden. Hotellet ligger på en af de mest centrale adresser i Aarhus og har 240 værelser fordelt på fem kategorier, alle med garanti for god udsigt!

I 2018 blev Comwell Aarhus også tildelt prisen for Bedste Service i forbindelse med Møde- og Event Award.

5. Book1 hostel – En ny måde at overnatte på

Hotel i Aarhus
Billede: Book1 hostel

Selvom dette er en hotel guide, skal I ikke snydes på en anbefaling af et hostel som har løftet barren for oplevelsen. 

Med en unik placering i det tidligere hovedbibliotek, med udsigt til Mølleparken og ARoS regnbuen, tilbyder BOOK1 Design Hostel en cool hostel oplevelse. Man fristes til at kalde det et boutique hostel koncept, med sin unikke interiør og specialdesignede møbler. 

Fremtiden står for døren: Overnatningen foregår i bunk dorms eller ’pod dorms’, som man kender det fra luksus capsule-hoteller i Japan. Eller i private værelser og private hostel-suiter.

Her kan du få en komplet digital oplevelse og checke ind med mobilen, samt bruge mobilen som nøgle til private skabe og værelser, betale regninger og endda chatte med personalet.

Men de er kendt for noget helt andet: Burger, drinks og minigolf!

Når du træder ind i BOOK1’s lobby bliver du mødt af 14 minigolfbaner, som snor sig omkring baren og i gennem hele hostlets social spaces. Her får du mulighed for kombinationen af indendørs minigolf nostalgi, hvor du kan snuppe en kold øl og få en burger svunget over disken fra madbaren Cocks & Cows.

 

6. Wake up – Det billige hotel i Aarhus  

Billede: Wakeup Aarhus

Wakeup Aarhus er oplagt for dig, der gerne vil bo billigt og centralt, når du besøger Smilets By. Med en fantastisk beliggenhed, på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade. Også ligger Bruuns Galleri og Aarhus Hovedbanegård kun et stenkast væk. 

Fra hotellets øverste etager, får gæsterne en super flot udsigt over Aarhus og på de 315 værelser er der lagt vægt på minimalistisk design og kvalitet. Og med værelserne følger der fladskærms-TV, arbejdsbord, aircondition og gratis Wifi.

 

7. Hotel Oasia – En oase som hotel i Aarhus

Hotel i Aarhus
Billede: Hotel Oasia

Med sin fulde titel, Boutique og Design Hotel Oasia, lover de en gennemført hoteloplevelse med diskret luksus. Hotellet tilbyder en afslappende oase til deres gæster, på trods af at de er beliggende i centrum. Om du er til at nyde et glas vin til Wine Hour, få pulsen op i deres spritnye fitnesscenter eller falde omkuld i deres komfortable Hästens senge. 

De tilbyder i alt 91 lyse værelser og suiter, der er eksklusivt indrettet med nordiske designmøbler, B&O tv samt Chromecast.

 

8. Helnan Marselis Hotel – Havudsigt skal du ikke lede længe efter

Billede: Helnan Marselis Hotel

Hvis du drømmer om at falde i søvn til bølgers brusen, men stadig være kort afstand til byens liv, er Helnan Marselis Hotel din næste destination.

Her kan du nyde den omkringliggende natur med en gåtur eller tage et dyp i deres store indendørs pool. Og når du står op, kan du nyde havudsigten mens du spiser morgenmad. Nu er du klar til en dag med udforskning af Aarhus.

Langt de fleste af værelserne har ovenikøbet også en balkon ud til vandet, hvor du kan sidde med en god bog eller bare kigge ud over horisonten og komme helt ned i gear.

9. Hotel Villa Provence – Oplev fransk stemning i hjertet af Aarhus

Hotel i Aarhus
Billede: Hotel Villa Provence

På Fredens Torv 10 ligger det elegante og intime boutique-hotel Villa Provence. Det lille franske hotel har 39 værelser, som er individuelt indrettede. Alt fra kringlede lysekroner og håndplukket interiør er hentet hjem fra Sydfrankrig. 

Hotellet er blandt de mest populære hoteller i byen for dem som ønsker lidt ekstra. Det er derfor også en god idé, at booke sit værelse i god tid for at sikre sig en plads. 

Gæsterne kan slappe af med en drink i Villa Provences café eller i den hyggelige brostensbelagte gårdhave med høje lindetræer og springvand. Deres populære morgenmad med franske delikatesser serveres også hver morgen.

 

10. Hotel Atlantic – Hotel i Aarhus, og ved vandet?

Billede: Hotel Atlantic

Du kan ikke misse det: Den store glasbygning ned til vandet som med åbne arme inviterer dig ind, om du er på weekendtur eller træt efter en lang arbejdsdag.

Her kan du nyde udsigten ud over Aarhus Bugt fra dit hotelværelse. Eller hoppe under dynen og udnytte både Netflix og alle satellitkanaler, på værelsets TV. Det 4-stjernede hotel tilbyder desuden også en privat parkeringsplads, så du er garanteret en plads efter en lang køretur.

Tilbud i Aarhus

Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Royal Shawarma
Shawarma eller pita fra Royal Shawarma
Se tilbud
1
Fantastisk grill tallerken med kebab
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.