Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Museer og gallerier i Aarhus 2024

Nogle af stederne har betalt for at indgå i artiklen

Aarhus er heldig med at huse mange gode tilbud for kunstinteresserede men også folk, som ikke er vant til udstillinger. Det hører med til en by og et område, som rummer så meget historie og har rødder helt tilbage til 900-tallet. Måske endda længere. Der er så mange ting at blive inspireret af og klogere på.

Men hvor skal du gå hen for at finde noget, som du finder interessant. Det giver vi et overblik over i denne museumsguide.

Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh. Museums og galleri-guide
Foto: Charlottefogh.dk

Charlotte Fogh Gallery præsenterer samtidskunst af danske og internationale kunstnere. Etablerede såvel som lovende, up-coming artister. Gennem årene er galleriet, som ligger ved åen på den anden side af Magasin, udviklet sig til at være det måske mest anerkendte i Aarhus. 

Charlotte Fogh Gallery er et galleri med fokus på den danske og internationale samtidskunst. Charlotte Fogh Gallery er medlem af den danske galleriforening, såvel som den europæiske Federation of European Galleries Association. Charlotte Fogh går op i, at  galleriet repræsenterer en bred ramme af former at præsentere kunst på. Så du finder alt fra klassisk kunst som malerier over til videoinstallationer.

Der kommer løbende nye værker, ligesom der er permante udstillinger i galleriet.

Højdepunkter i 2024

Highlights – 9. januar til 3. februar

I årets vinterudstilling præsenterer Charlotte Fogh Gallery Højdepunkter, som viser værker fra flere danske kunstnere. Værkerne giver indblik i udstillernes forskellige måder at arbejde på. På den anden side åbner udstillinge for nye måder at se de forskellige værker på i samspil med hinanden.

Surf Naratives. 9. februar – 9. marts

Adresse: Åboulevarden 43, 8000 Aarhus C.
Åbningstider: Tirsdag-fredag: 11-1730. Lørdag: 11-15.
Hjemmeside: charlottefogh.dk

Læs også: Guide: Her er de fede koncerter i Aarhus

Museum Ovartaci

Museumsguide
Foto: Museum Ovartaci.

Museum Ovartaci er et unikt museum i det nordlige Aarhus. Museet åbner døren til en forunderlig verden, hvor emner om det menneskelige sind bringes i spil gennem museets kunst og kulturhistoriske samling.

Udstillingerne rejser spørgsmål, der søger at udfordre gæsterne på gængse forestillinger og fordomme. For eksempel om normalitet og opfordrer til dialog om svære emner.

Museets fundament hviler på to uadskillelige samlinger: En psykiatrihistorisk samling med genstande fra det første psykiatriske hospital i Danmark fra 1852 og frem til i dag. Og en international anerkendt kunstsamling af værker, skabt af mennesker med psykiatriske diagnoser.

Centralt i museets kunstsamling står kunstneren Ovartaci, som er en af Danmarks mest markante Art Brut kunstnere. Ovartacis værker er skabt i perioden 1929-1985, hvor han var patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Med sin 56 år lange indlæggelse og sin helt særegne kunst er Ovartaci indbegrebet af såvel institutionen som historien om friheden i at kunne udtrykke sig gennem kunsten.

Højdepunkter i 2024

22. feb. kl. 17-20: Fernisering på særudstillingen “Klokkebarn, Blodmenneske, Dråben” med værker af Kathrine Ærtebjerg.

Kathrine Ærtebjerg er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakadem. Hun arbejder primært med maleri og tegning, men hun har også beskæftiget sig med skulptur, animation og det skrevne ord.

25. feb. kl. 15-16: Klassisk koncert med  Ensemble Hermes.

Ensemble Hermes er et Aarhus-baseret musikerkollektiv, drevet af syv unge strygere. Gruppen optræder i alle former for musikalske konstellationer, og de inviterer ofte flere musikere til at samarbejde om forskellige produktioner. Ensemble Hermes spiller som regel uden dirigent og benytter sig af en lyttende og kammermusikalsk tilgang til musikken.

26. sep. kl. 17-20: Fernisering på særudstillingen “Den ukendte Ovartaci” mindre kendte værker af Ovartaci. Ovartaci spiller en central rolle i museets kunstsamling, og der er mindre kendte værker af kunstneren, som kan opleves i september.

Adresse: Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.
Åbningstider: Mandag-onsdag: 10-17. Torsdag: 10-20. Fredag: 10-17. Lørdag-søndag: 12-17.
Hjemmeside: ovartaci.dk

 

Galleri Art Expo Og Sarah Høi

Museums og Galleriguide. Art Expo.
Foto: Galleri Art Expo ved Sarah Høi.

Art Expo er et kunstgalleri, der med sine 76 kunstner og 9 udstillingsrum et af Danmarks største gallerier. Galleriets mission er at inspirere, udfordre og forbinde gæster med kunstens verden. Du kan gå på opdagelse i galleriets brede udvalg af både nye, up-comming og etablerede kunster.

Der sker hele tiden noget på galleriet, som løbende holder arrangementer. Her kan du som gæst opleve arbejdende kunstere, workshops, foredrag og ferniseringer. Der er altid varm kaffe på kanden, og så kan du gå rundt på et galleri fyldt med opløftende og inspirerende kunst og godt håndværk.

Galleriejer Sarah Høi går meget op i kvalitet, og der er et krav til, at hendes kunstnere kun benytter de bedste materialer. Priserne for kunstværkerne ligger i et meget rimeligt leje, og det er ud fra en devise om, at god kunst ikke behøver være for dyr. Galleriets kunstnere er “upcoming”, og det vil sige, at du har mulighed for at finde værker af god kvalitet fra kunstnere, som er på vej frem. Altså før de er kendte, og det er da meget sejt.

Galleriet er det sydligste indslag i vores guide. Det ligger omgivet af smuk natur og sø, så det er meget anbefalet at kombinere en tur til galleriet med en gåtur i det flotte område.

Højdepunkter i 2024

“Mod lysere tider” – februar.
Med udstillingen “Mod Lysere Tider”, vil ArtExpo forsøge at give balsam til sjælen. Udstillingen vækker håbet med farver og former, der står i kontrast til mørket. Det er 76 kunstnere, der giver hvert deres bud på, hvordan vi bedst nærer sjælen.

“Tiden kalder på at lægge frø, der kan spire” – marts.
Forårsudstilling med bidrag fra 76 kunstnere. Bidragene rummer malerier, bronzeskulpturer, glaskunst, fotokunst og keramik.

“Hånd i hånd med naturen” – maj.
Kunst skal deles. Derfor vil Galleri Art Expo gerne invitere på kunstudstilling, hvor galleriet opfordrer gæster til at pakke en picnickurv og tage gode venner med på tur. Galleri Art Expo bidrager med åndelig føde, inspiration og sjove fortællinger om kunst og kunstnerne i galleriet. Efterfølgende kan man gå ned til den flotte sø og nyde frokosten, hvor der er borde-bænke sæt.

“Men den smukkeste krans” – juni.

Denne udstilling byder på på kunstværker som: Bronzeskulpturer, keramik, malerier, glaskunst og fotokunst. Udstillingen forsøger at indramme sommerens mange varme, frodige farver. Det er en opløftende udstilling, som byder på lys, og man glemmer helt vinterens mørke dage.

“Kunsten set gennem andres briller” august

Vi kan se på det samme stykke kunst men beskrive det på hver vores måde. Vores hjerne har en fascinerende evne til at se kunst komme på nogle stikord, og så ellers bare løbe afsted med tankerne. Men fælles er, at vi ser kunst gennem vores egne briller.

Derfor inviterer Art Expo på en udstilling, hvor man er sammen om at opleve kunsten og sætte sine egne ord på. For på den måde at udfordre og udvikle hinanden i kunstforståelse.

“Vi høster, hvad vi sår” – september.

Art Expo kalder deres efterårsudstilling en hyldest til til efteråret og mangfoldighed. Udstillingen bliver til med hjælp fra måde yngre og mere garvede kunstnere, som alle har passionen og lysten til at udvikle ny og inspirerende kunst tilfælles.

Derudover fejrer Galleri Art Expo 25 års jubilæum i 2024, og det markerer de med et stort event i efteråret. Følg med deres hjemmeside.

Adresse: Søvejen 35, 8362 Hørning.
Åbningstider: Tirsdag-Torsdage: 11-17. Fredag: 11-16. Lørdag: 10-14.
Hjemmeside: galleri-artexpo.dk

ARoS Kunstmuseum

Museumsguide
Foto: ARoS Kunstmuseum

Et Aarhus-varemærke og blandt nordeuropas største kunstmuseer. Det har sine rødder helt tilbage til 1859, men i 2004 åbnede det nuværende ARoS dørene op ved siden af Musikhuset. Kunstmuseet præsenterer hvert år meget anerkendte nationale og internationale kunstnere, som folk fra det meste af Europa kommer for at se.

Hovedattraktionen har i mange år været kæmpeskulpturen Boy og naturligvis rainbow panorama, som kan ses fra fra det meste af Aarhus. I vores museumsguide skal der naturligvis også være plads til ARoS.

Særudstillinger i 2024

Art & Life, Roc Mucek. 10 februar – 5. januar 2025.

Ron Mucek er manden bag Boy, som de fleste kender. Nu kommer Boy i selskab med to andre af kunstnerens skulpturer: A Girl som er en 5 meter lang meget detaljeret baby. Og så Woman With Shopping, som er en kvinde af mere naturlig størrelse, der fortolker det tidløse motiv af mor og barn.

Mellem linjerne, Richard Mortensen. 23. marts – 1. september

Richard Mortensen er en af de vigtigste kunstnere i den danske surrealisme. I denne retrospektive udstilling bliver hans arbejde præsenteret, og der er fokus på hans bidrag til både dansk og international kunsthistorie.

Metronome, Sara Sze. 18. maj – 2o. oktober

Metronome zoomer ind på det moderne menneskes digitale tilværelse. Installationen er en stor, åben halvkugle, der er lavet af tynde rustfri stålrør. Her vises der flimrende videoer, som udstiller den hastighed, der karakteriserer smartphonen og teknologiens tidsalder.

Adresse: Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.
Åbningstider: Tirsdag-fredag: 10-21. Fredag-lørdag: 10-17.
Hjemmeside: aros.dk

Køn – Gender Museum

Museum- og galleriguide
Foto: Køn – Gender Museum Denmark

Beliggende centralt i Aarhus i en bygning fra 1857 som tidligere var både rådhus og arrest. Det var det helt indtil 1941. Køn sætter fokus på kønskultur. Hvordan snakker vi om køn, seksualitet og ligestilling, hvordan har det udviklet sig, og hvor er diskursen på vej hen? 

Særudstillinger i 2024

How Dare You. Køn, kamp og klimakrise. 9. februar – 31. december.

Udstillingen sætter fokus på to af de helt store universelle temaer lige nu: køn og klima. Den undersøger sammenhængen mellem forestilling og forventninger til køn samt menneskers forbrug og adfærd i et klimamæssigt perspektiv.

Kortfilm: Quelleg. 4. januar – 29. februar

Quelleg er grønlandsk for ‘lampe’, og i det her specifikke tilfælde er det også en traditionel lampe lavet i fedtsten. Lampen er centrum for fortællinger i snehuse, i mørket og i læ for den hårde grønlandske kulde, hvor den har været brugt som varmekilde, kogeplade og lysgiver. Den har altså enorm kulturel betydning i Grønland, og det sætter denne kortfilm fokus på.

Kvindelige politikere på lærred: fem skitser. 18. maj(2023) – 28. april

Denne udstilling består af fem skitser, som i 2021 var del i en konkurrence om at blive det nye maleri i Samtaleværelset på Christiansborg. Opgaven lød på at skitsere et gruppeportræt af 30 betydningsfulde kvinder gennem de mere end 100 år udvalgt af historikere. De fem skitser til konkurrencen hænger nu på Køn.

Adresse: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C.
Åbningstider: Tirsdag: 10-17. Onsdag: 10-20. Torsdag-lørdag: 10-17. Søndag: 10-16.
Hjemmeside: konmuseum.dk

 

Andre museer i Aarhus

Naturhistorisk Museum

Danmarks næststørste naturhistoriske museum som har millioner af dyr i samlingen. Det er et statsanderkendt men selvejende museum, som skal stå for at fremme naturhistorisk forskning og formidle resultater fra videnskaben.

Adresse: Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Moesgaard Museum

På Moesgaard kommer du helt tæt på fortidens og nutidens mennesker gennem scenograferede og dramatiserede fortællinger.

Adresse: Moesgaard Allé 15, 8270

Vikingemuseet Aarhus

Træd ind i den gamle vikingeby, Aros, bag voldene. Her får du indblik i livet i byen på det faktiske sted, hvor udgravningerne er foretaget.

Adresse: Skt. Clemens Torv 6(under Nordea), 8000 Aarhus C.

Den Gamle By

Gå op opdagelse i Aarhus, som den har set ud gennem tiden. I Den Gamle By kan du se, smage på og høre, hvordan Aarhus har udviklet sig igennem mange århundreder.

Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.

Andre gallerier i Aarhus

Galleri Image

Galleri Image er et galleri for fotobaseret kunst og blev stiftet i Aarhus i 1977 som Nordens første fotogalleri. Formålet med galleriet var at udbrede kendskabet til videokunst og fotografi, og stedet udstiller både nye talenter og anerkendte kunstnere.

Adresse: Vestergade 29

Galleri V58

Hos V58 kan du gå på opdagelse i danske såvel som internationale værker. Og du vil møde mange forskellige udtryk i de 400 m2 udstillingsrum, galleriet råder over.

Fælles for alle galleriets udstillede værker er, at de udforsker kunstens grænser og taler ind i de strømninger, der findes i samtidskunsten.

Adresse: Hans Hartvig Seedorfs Stræde 12, 8000 Aarhus C.

Galleri Tese

I Vestergade finder du endnu et virkelig spændende galleri nemlig det kunstnerdrevne Galleri Tese. Det lille galleri har både talks, performancekunst samt lyd og kunstudstillinger. Derudover er det et galleri som støtter det kulturelle vækstlag i Aarhus.

Adresse Vestergade 49

Galleri Grisk

Galleri Grisk er et galleri, som hylder gadekunsten og kunstneren bag. Du finder Galleri Grisk i det gamle Ceres Bryggeri på Thorvaldsensgade i rå og urbane omgivelser.

Adresse: Thorvaldsens 33a, 8000 Aarhus C.

 

Tilbud i Aarhus

Teatret Svalegangen
3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Se tilbud
Royal Shawarma
Royal Shawarma - Royal menu
Se tilbud
Lula
Vælg mellem 6 og 9 serveringer på LULA
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.