3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Spar 120 kr. ved køb af mindst 3 forestillinger hos Teatret Svalegangen.
Forestillinger hos Teatret Svalegangen er historier tæt på dig og din verden. Vi sætter tidens tanker og følelser i bevægelse. Det er smukt, grimt og altid brølende relevant. Teatret Svalegangen har 3 scener og mere end 20.000 gæster årligt.

Historien bag Teatret Svalegangen
Teatret Svalegangen blev i 1963 etableret af antikvarboghandleren Finn Bøckmann og skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist og John Hahn-Petersen. De fire ønskede at skabe et alternativ til den etablerede kunst- og kulturscene med et fokus på ny dramatik.
Tekstforfattere som Svend Aage Madsen, Klaus Rifbjerg og Benny Andersen var nogle af dem som tilsluttede sig projektet og leverede banebrydende manuskripter som blev opført i knappe lokaler i en slidt lagerbygning i Vestergade.
Dengang var der plads til små 55 publikummer, og forestillingerne kunne først starter kl. 22.30, da skuespillerne ofte spillede på Aarhus Teater og skulle afslutte aftenens forestilling, inden de kunne gå på scenen på Svalegangen.