Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Klar til karaoke i Aarhus? Her er 3 steder, du skal besøge!

Hvis du søger en underholdende aktivitet med venner, familie eller kollegaer, er karaoke i Aarhus et must! Uanset om du er en erfaren sanger eller bare elsker at synge under bruseren, er en karaoke aften altid fyldt med sjove og mindeværdige øjeblikke!

Vi har samlet en liste på 3 steder, der byder på sjove karaokeoplevelser i Aarhus.

Læs også: Her skal du drikke din næste kop kaffe i Aarhus

The Golden Lion – Stemning, sang og quiz!

Den autentiske engelske pub The Golden Lion, er en hyggelig pub med plads til alle! Her kommer man både for stemningen, sportsudsendelserne og ikke mindst for at synge karaoke. Hver torsdag aften omdannes stedet til fest af musikalsk glæde, når karaokefesten går i gang. Med et imponerende repertoire på over 7000 sange er der en sang for enhver smag.

Udover karaokeaftener kan du også udfordre din viden med The Golden Lions spændende pubquizzer.

Hvor: Frederiksgade 76, 8000 Aarhus C
Hvornår: 
Hver torsdag aften, du kan følge med på The Golden Lions Facebook.

Skor – Det nyeste sted til dart og karaoke i Aarhus

Skor karaoke i aarhus

Skor er ikke bare endnu en bar i Aarhus, det er byens nye destination for dartentusiaster og venner, der ønsker en sjov og underholdende aften ude! Med et koncept, der minder om de populære minigolfbarer, kan du her samle dine venner og konkurrere i et spil dart, mens i nyder velsmagende øl eller forfriskende drinks.

Men det stopper ikke der – for Skor er også det nyeste sted du kan synge karaoke i Aarhus! Baren har lavet et dedikeret karaoke-rum bagerst i lokalet, hvor du og dit selskab kan slå jer løs. For at sikre adgang til rummet, skal man forudbestille det Skors hjemmeside. Der er plads til ca 20 personer, og stemningen kan dermed ikke blive andet end festlig!

Sangvalget foregår nemt gennem Karafun-appen, og med to mikrofoner til rådighed er der masser af muligheder for sjove duetter og gruppeoptrædener med vennerne. Så tag dine sangtalenter med til Skor, og skab uforglemmelige øjeblikke på scenen!

Hvor: Telefontorvet 10, 8000 Aarhus C
Hvornår: Hele ugen

Waxies – Topmoderne karaoke og live sportsbegivenheder!

Waxies karaoke i Aarhus

Waxies byder på et topmoderne karaokeanlæg og et professionelt lydsystem, der sikre at din stemme lyder så godt som muligt. Uanset om du er en erfaren sanger eller bare øver dig under bruseren, er dette det ultimative sted for karaoke i Aarhus! Hver onsdag aften efter pubquiz kan du se frem til en fantastisk karaokeoplevelse.

Udover quiz og karaoke stræber Waxies efter at vise så mange sportsbegivenheder som muligt, lige fra fodbold og tennis til Formel 1. Og når sulten melder sig, kan du forkæle dig selv med velsmagende burgere, lækre snacks og et bredt udvalg af øl og drinks.

Så uanset om du søger en sjov karaokeaften, spændende sportsbegivenheder eller bare en god øl, har Waxies det hele!

Hvor: Frederiksgade 16, 8000 Aarhus C
Hvornår: Hver onsdag aften og nogle torsdage – følg med på Waxies Facebook for program

Tilbud i Aarhus

Frokost tilbud
Frokosttilbud på All-you-can-eat Sushi
Se tilbud
Ommer
Royal Shawarma
Royal Shawarma - Royal menu
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.