Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: De bedste vinbarer i Aarhus

Hvad er bedre end et godt glas vin i hånden?

Hvis du heller ikke kender svaret, så læs med her. Aarhus har nemlig mange hyggelige vinbarer rundt omkring i byen, så der er altid hjælp at hente, hvis (vin)tørsten skulle melde sig.

Læs også vores guide til bytur i Aarhus nytårsaften her

S´vinbar

S'vinbar vinbar Aarhus
Foto: S’vinbar

På trods af, S´vinbar er et lille sted, har de over 300 forskellige vine på kortet, så mon ikke der er noget for enhver smag?

Det kompetente personale er meget passioneret omkring vin og vil hellere end gerne hjælpe, hvis de mange vine kan virke lidt uoverskuelige. Har du allerede besluttet vinen på forhånd, har personalet uden tvivl gode anekdoter omkring vinen, som gør oplevelsen en anelse bedre.

Højstolene i vinduet giver det perfekte udsyn til de mange travle mennesker, som hver dag haster til og fra byens centrum. I ro og mag kan du sidde inde i varmen med et glas vin i hånden og kigge ud på Klostergade.

Siden dørene for første gang blev slået op i 2014, har stemning været hyggelig og uhøjtidelig.

S´vinbar kører “Dagens Flight”, som er en uformel mini vinsmagning med 3 mindre glas vin til 150 kr. Temaet skifter dagligt og tager typisk udgangspunkt i emner som druesort eller land. Melder den lille sult sig, er der forskellige små snacks og platter med diverse oste og pølser.

Pris: 55-150kr. pr. glas
Åbningstider: Mandag-lørdag
Adresse: Klostergade 62

Pinot Butik og Bar

Pinot butik og bar vinbar Aarhus
Foto: Pinot butik og bar

Lige ved Vor Frue Kirke finder du Pinot Butik og Bar. Udefra ser den ikke ud af noget stort, men kommer du først ind i butikken, opdager du hurtigt, at der er hyggelige siddepladser længere inde. De gemte siddepladser længere inde er i afdæmpet lys, som skaber en hyggelig og rolig atmosfære. Pinot er et oplagt sted at tage hen, hvis du virkelig ønsker kvalificeret vejledning i forbindelse med dit næste vinkøb!

Butikken er fyldt op med flasker i alle afskygninger, som det mandlige team bag baren har forstand på. De er altid klar på en snak om vin, men har også kompetencerne inden for spiritus.

Tirsdag er en god ugedag at lægge vejen forbi Pinot, da de har konceptet ”Glad Tirsdag”. Det koster kun 40kr. for et glas vin på en ganske almindelig tirsdag. What´s not to like?

I de lune sommermåneder er der siddepladser ved pladsen foran kirken lige ved petanquebanen. Vinbaren låner petanquekugler ud ganske gratis, hvis du skulle få lyst til et spil eller to.

Pris: 40 – 100 kr. pr. glas
Åbningstider: Alle ugens dage
Adresse: Frue Kirkeplads 1A

VinDanmark

VinDanmark vinbar Aarhus
Foto: VinDanmark

Lige ud til lystbådehavnen på Århus Ø finder du VinDanmark. Stemningen er uformel og hyggen i top, om end det er indenfor blandt stablede vinkasser eller ude under markisen. Der er plads til alle. Om sommeren løber siddepladserne aldrig op, da der altid er plads langs havnepromenaden, ovenikøbet med solens varme stråler på en god dag.

VinDanmark kører med et simpelt koncept. Selvbetjeningsbar. Du tager selv et vinglas og hælder op til stregen på glasset. Det er tilladt at smage sig lidt frem, inden du udvælger det perfekte glas. Er du i tvivl, kan vintjenerne altid hjælpe dig godt på vej, om det er rød, hvid eller rosé.

Grundet vinbarens placering ved vandet serverer de en helt frisk fiske- og skaldyrstapas med hjemmebagt brød. Er du ikke til fisk, byder de også på den helt klassiske tapas med charcuteri og oste.

Pris: 60 kr. pr. glas
Åbningstider: Onsdag – lørdag
Adresse: Kystpromenaden 2

PLAN B – Vin og tapas

Plan B - Vin og tapas vinbar Aarhus
Foto: Plan B – Vin og tapas

Vinbaren på Fredens Torv har plads til mange mennesker, men alligevel virker stedet ikke stort, da det er inddelt i forskellige hyggekroge. Der er hyggekrogen Hjørn Krog med plads til kun to personer, og til de lidt større selskaber er der plads til 25 mennesker i Riddersalen.

Udendørs er der mulighed for at sidde i rolige omgivelser, da torvet er lavet om til et grønt byrum, hvor kun cykler kan passere.

Plan B er især kendt for konceptet Mystery Wine. Her vælger tjeneren en tilfældig vin fra kortet, og hvis du gætter, hvilken vin der er skænket op, er glasset på husets regning. Det kan hurtigt blive til en sjov aften, hvis du har forstand på vin.

Plan B serverer både en normal tapastallerken og en vegetarisk tapas, så der er noget at drikke og spise for enhver smag.

Pris: Vinene er inddelt i tre prisklasser, henholdsvis 50, 75 og 100kr. pr. glas
Åbningstider: Tirsdag – lørdag
Adresse: Fredens Torv 2

Vin & Petanque

Vin & Petanque vinbar Aarhus
Foto: Vin & Petanque

Vinbaren har som navnet antyder både vin og petanque, hvilket er en perfekt kombi til en date eller en dyst mod vennerne. Der er tre indendørs petanquebaner, mens resten af lokalet er fyldt ud med borde og stole, hvor gæsterne kan slå sig ned efter endt petanque-match. Stemningen er uformel og hyggelig.

Vinen er særligt udvalgt, men især de anderledes vine er at finde bag vinbaren. Det er utraditionelle vine, som enten er produceret på en alternativ måde, fra et mindre kendt område eller sjældne druer. Hvis du gerne vil prøve noget nyt og anderledes, har Vin & Petanque altid noget, som overrasker. Derudover er mange af råvarerne danske eller lokale, da det er vigtigt at for vinbaren at støtte op om. Til deres lækre tapasanretninger er der f.eks. brød fra byens bedste bager i 2021, David Breadhead, og kød fra Troldgaarden.

Pris: moderat
Åbningstider: Tirsdag-lørdag
Petanquebane: 150kr. for 55 min. i hverdagene og 250kr. for 55 min i weekenden. Begge priser er inklusiv petanquekugler
Adresse: Østergade 31

Con Maz

Con Max vinbar Aarhus
Foto: Con Maz

Ved siden af Godsbanen finder du vinbaren og vinbutikken Con Maz. Hos Con Maz’ vinbar betaler du altid kun 100 kr. i proppenge, og det betyder, at en flaske vin kan nydes i vinbaren for kun 100 kr. mere end butiksprisen. Det må siges at være en nemt og gennemsigtigt koncept, og det baner vejen for, at du kan gå på opdagelse i Con Maz’ nøje udvalgte europæiske vine. Det er særligt vin fra de store vinproducerende lande som Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland, der er at finde på vinkortet. Selvom Con Maz er en vinbar, så kan du også smage på en masse forskellig high-end spiritus og specialøl fra både danske og udenlandske producenter. Med andre ord; der er noget for enhver smag.

Con Maz annoncerer løbende nye tiltag i form af smagninger og events på deres sociale medier og hjemmeside. Du kan f.eks. deltage i deres ‘Månedens Smagning’ som er et vinsmagningskoncept, hvor en sæsonaktuel råvare parres med vin fra Bourgogne.

Pris:
Hele flasker – butiksprisen + 100 kr. i proppenge
Vin på glas – fra 65 kr. og opefter

Åbningstider:
Con Maz butik: Åbent mandag – lørdag
Con Maz vinbar: Åbent onsdag – lørdag

Adresse:
Kjeld Tolstrups Gade 94-102, 8000 Aarhus C (v. Godsbanen & Plantecaféen)

Pica Pica

Pica Pica vinbar Aarhus
Foto: Pica Pica

Pica Pica ligger lidt gemt væk på Vester Allé, men stadig centralt i Aarhus. Stedet beskriver sig selv som “en sjov vinbodega med en uformel holdning til vin og tapas”. Dette afspejles også fint i deres flittige brug af blandt andet jazzaftener, som er med til at skabe en særdeles hyggelig og fri atmosfære. Vinbodegaen er heller ikke bleg for at tilbyde en lang række spændende og mere afprøvende vintyper.

Så hvis du skal ud og hygge dig med nogler kammerater, så er Pica Pica et skønt sted, hvor sulten også kan tilfredsstilles med tapas og snacks. Gør dig selv en tjeneste og kig forbi!

Pris: Fra 60 kr. pr. glas
Åbningstider: Tirsdag-lørdag
Adresse: Vester Allé 15

BARe Vin

BARe Vin vinbar Aarhus
Foto: BARe Vin

Beliggende i hjertet af Aarhus ved siden af Bruuns Galleri har BARe Vin fundet en fantastisk lokation til sin vinbar. Som navnet antyder er det “jo bare vin”, som de så fint beskriver det. Hentydningen med dette er, at det ikke skal være alt for fancy, hverken i pris, årgang eller etikette. Her er det smagen, der er i centrum.

BARe Vin lægger også stor vægt på naturen, hvorfor en del bio- og naturvin er at finde på deres vinkort. Dette betyder dog ikke, at de traditionelle vine ikke er tilgængelige her. Slet ikke endda! BARe Vin har fokus på tørre vine, hvilket kan ses på de vine, der importeres fra udlandet. Her er der en del at smage på fra koldere vinområder såsom Rhineområdet, Pfalz og Østrig blandt andre.

En anden ting, der får BARe Vin til at skille sig ud fra mængden, er de mange opfindsomme og spændende arrangementer, som man kan tilmelde sig. Dette omfatter både “Strik og drik”, “Vinbanko”, “Rejegilde” og “Croquis og Cava”.

Pris: Fra 60 kr. pr. glas
Åbningstider: Mandag-lørdag
Adresse: Værkmestergade 25

Din Vinbar

Din Vinbar Aarhus
Foto: Din Vinbar

Efter egen udtale den hyggeligste vinbar i hele Aarhus. Lokationen passer også godt til udsagnet, da Din Vinbar er placeret i en af Aarhus’ hyggeligste gader, nemlig Jægergårdsgade. Denne afslappede atmosfære er et gengående tema i lokalerne, hvor god stemning er i højsædet.

Og som om vinen ikke var nok i forvejen, så er det altså muligt at bestille sprøde stenovnsbagte pizzaer fra Pizza Propria, der også er belligende i Jægergårdsgade. Det burde allerede her være den perfekte kombo for en lækker og hyggelig aften i selskab med venner eller familie.

Din Vinbar tilbyder hele 65 forskellige vine på glas, hvilket betyder, at der er en del forskelligt at drikke mens du muligvis nyder en ægte italiensk pizza.  

Pris: Fra 70 kr. pr. glas
Åbningstider: Mandag-lørdag
Adresse: Jægergårdsgade 21A

Læs også vores guide til bedste kaffebarer i Aarhus her

Tilbud i Aarhus

Croissant Krone
Prøv den overdådige Croissant Krone
Se tilbud
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud
Pondus
Spar 33% på 40 populære restauranter
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Udeservering (udvalgt billede)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.