Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Aarhus natteliv 2024: Her er en guide til de 10 mest populære steder

Er du i tvivl om, hvor du skal drikke din næste øl eller cocktail? I Aarhus natteliv, kan du finde lige netop dét som passer dig! Om du er til det brune værtshus, en stemningsfuld sportsbar eller få en velshaket cocktail, Aarhus har det hele.

I denne guide finder du 10 barer, som kan noget forskelligt hver især, og som helt sikkert er besøget værd i 2024!

Læs også: Det sker i Aarhus i 2024

1. S’Vinbar – Den alle kender

Aarhus natteliv
Billede: S’Vinbar

Når det handler om vinbarer i Aarhus, er der ingen vej udenom S’vinbar på hjørnet af Klostergade og Gl. Munkegade. Stedet er startet af den tidligere sommelier på Restaurant ET Sabina Drachmann Sunne, og hun har formået at skabe en stemningsfyldt vinbar, der tiltrækker både studerende, erhvervsfolk og turister.

Vinene kommer blandt andet fra mindre vinhuse i lande som Georgien og Østrig. Men du kan naturligvis også sætte tænderne i et glas klassisk Barolo eller Barbera d’Alba, hvis du er mere til dét. Der bydes gerne på lidt snacks til vinen, hvis sulten melder sig.

De har altid mere end 300 forskellige vine på kortet, hvoraf størstedelen serveres på glas. Derudover har de “Dagens Flight”, som er en uformel mini vinsmagning med 3 mindre glas vin til 175 kr. Temaet skifter dagligt og tager typisk udgangspunkt i emner som terroir, druesort eller land.

Pris: Starter ved 55 kr. og slutter ved ca. 120 kroner pr. glas
Adresse: Klostergade 62, 8000 Aarhus C
Læs mere her: S’Vinbar

2. Panenka – Den yngste sportsbar i Aarhus

Panenka er en sportsbar i tre etager, men der er meget mere til stedet end bar. Det er nemlig også en gastropub, hvor du kan spise hjemmelavet og moderne pubmad til ud på natten. Den ligger som mange af de andre sportsbarer i Frederiksgade. 

Lokalerne er nybyggede, og der er plads til omkring 250 gæster! Her kan du være sikker på øl i glasset og sport på de store skærme. Udover øl og bold er der sågar shuffleboards og livemusik.

Et eksempel på, hvad du kan bestille på Panenka er deres egen udgave af en cowboytoast. Brødet er surdejsbrød, og bøffen er saftig med bløde løg. Baren serverer god mad uden så mange fine fornemmelser og til en pris, som de fleste vil betale. En stor del af retterne får du nemlig til mellem 90 og 125 kr.!

Der er 24 forskellige ølhaner at vælge imellem hos Panenka. Medarbejderne vil gerne fortælle om de forskellige øl og er altid klar til en snak om aftenens kamp. Derudover kan du også finde både cocktails og soft-drinks på menukortet.

Pris: Fra 80 kr. for en drink og fra 30 kr. for fadøl
Adresse: Frederiksgade 35, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Panenka

3. Vincaféen – Den ældre vinbar i Aarhus natteliv

Aarhus natteliv
Billede: Vincafeen

Den lille vincafé i Borggade er ubetinget et af byens hyggeligste steder at fundere over livet, døden og de store spørgsmål over et stort glas veltempereret bourgogne. De ukurante træmøbler og de sorte kridttavler fungerer fortrinligt i det rustikke lokale, som tidligere har huset en butik med festartikler.

Prøv en af de tyske vine fra Weingut Darting eller Weingut Petri, hvis du er klar på en tur uden for komfortzonen.

Elsker du derimod din komfortzone og er komfortabel i din vinviden, så er der ingen grund til at bide skeer, eller rettere glas, med vin, du i forvejen ved, du ikke bryder dig om. Du kan i stedet prøve en eller flere af deres 261 vine, som de i øjeblikket huser på deres vinkort.

Pris: Fra 70 kr. glasset
Adresse: Borggade 14, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Vincaféen

4. SmagFørst – Rødvin gør glad i Aarhus natteliv

Billede: SmagFørst

På den kombinerede vinbar og vinbutik SmagFørst i Jægergårdsgade er der ingen smalle steder. Vinbaren har åbent fredag og lørdag kl. 15-01 og opstår i al enkelhed ved, at der flyttes nogle borde og stole ind midt i butikken. Vupti!

Vinkortet kommer hele verden rundt, men stilmæssigt har folkene bag disken en vis fascination af oversøiske vinbamser med crazy-vulgære navne og kitschy etiketter. Dead Letter Office eller Rock Lobster, anyone? Der serveres ikke mad, men det er muligt selv at medbringe.

På hjemmesiden står der, “rødvin gør dig glad i låget”. Vi har diskuteret, om der er nogle modargumenter. Vi er kommet tomhændet ud fra den diskussion. Kan du komme i tanke om nogen?

Adresse: Jægergårdsgade 32, 8000 Aarhus C
Læs mere her: SmagFørst

5. St. Pauls Apothek – Historisk og stilfuld oplevelse i byens gamle apotek

Aarhus natteliv
Billede: St. Pauls Apothek

I byens gamle apotek i Jægergårdsgade, finder du en af Aarhus’ mest stilfulde cocktailbarer. Stedet har bibeholdt navnet St. Pauls Apothek, og både udefra og indenfor kan man fornemme det gamle apoteks smukke islæt. Desuden giver stuklofterne, de høje vinduespartier og den dunkle belysning associationer til Manhattans stilfulde barscene.

St. Pauls Apothek serverer nogle af Aarhus’ mest interessante og velsmagende cocktails, der leger med både smagsnuancer og æstetik. Stedets grundlægger har da også været finalist i nogle af verdens mest prestigefyldte cocktailkonkurrencer, og det bærer menukortet i den grad præg af.

Foruden cocktails byder St. Pauls Apothek desuden på lækker mad, og de dygtige kokke og bartendere er mestre i at kombinere cocktails med gourmet-serveringerne.

Adresse: Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C
Læs mere her: St. Pauls Apothek

6. Two Socks – Gin-entusiastens våde drøm i Aarhus natteliv

Billede: Two Socks

Er du gin-entuasiast, er der ét sted i byen, som er uomgåeligt; Two Socks, der ligger på Klostertorv.

Her laves der Gin og tonic i et utal af afskygninger. Besøger du Two Socks, går der ikke længe, før du finder ud af, at eksperterne bag baren ved alt, der er at vide om gin-destillering, lagring og hvad der ellers hører sig til faget. 

Du kan trygt lade dem guide gennem menukortets spændende ginudvalg, som også byder på alkoholdfri gin.

Desuden er stemningen helt særlig på Two Socks. Den rustikke indretning bestående af rå træborde og vægge dækket af ginflasker, gør baren til én af byens hyggeligste. Two Socks tilbyder også gins-smagning, der vil indføre dig i ginens komplekse verden, og give dig en ny påskønnelse af, hvor forskelligt gin kan smage.

Pris: 110-140 kr. pr stk.
Adresse: Klostertorvet 4, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Two Socks

7. Pinot Butik og Bar – Kvalitet og gode priser

Aarhus natteliv
Billede: Pinot Butik & Bar

Lige ved Vor Frue Kirke finder du Pinot Butik og Bar. Udefra ser den ikke ud af noget stort, men kommer du først ind i butikken, opdager du hurtigt, at der er hyggelige siddepladser længere inde. De gemte siddepladser længere inde er i afdæmpet lys, som skaber en hyggelig og rolig atmosfære. Pinot er et oplagt sted at tage hen, hvis du virkelig ønsker kvalificeret vejledning i forbindelse med dit næste vinkøb!

Butikken er fyldt op med flasker i alle afskygninger, som det mandlige team bag baren har forstand på. De er altid klar på en snak om vin, men har også kompetencerne inden for spiritus.

Tirsdag er en god ugedag at lægge vejen forbi Pinot, da de har konceptet ”Glad Tirsdag”. Det koster kun 40kr. for et glas vin på en ganske almindelig tirsdag. What´s not to like?

I de lune sommermåneder er der siddepladser ved pladsen foran kirken lige ved petanquebanen. Vinbaren låner petanquekugler ud ganske gratis, hvis du skulle få lyst til et spil eller to.

Pris: 40 – 100 kr. pr. glas
Adresse: Frue Kirkeplads 1A, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Pinot Butik og Bar

8. Under Masken – Sørøverbaren i Aarhus natteliv

Det eksklusive Hotel Royal står i stor kontrast til deres nabo: Cafe under Masken. Når du går ned af trapperne og træder ind på baren, vil du opleve et sted, som er meget unikt både i udsmykning og klientel.

Hans Krull, som er ejer af baren, er en excentrisk kunstner, hvis værker pryder baren fuldkomment. Masker, han selv har lavet, hænger på væggene, og malerier, han selv har malet, findes overalt, når du kigger op på loftet. Man kan blive ved med at opdage nye dimser og tegninger- selv på toiletterne, hvor spejle er dækket af skrift og klistermærker.

Gæsterne på baren spænder vidt fra unge studerende til midaldrende kreative sjæle, der alle nyder en øl til en rimelig pris. Ud af højtalerne strømmer musik, der ofte er reggae-inspireret, og som du i hvert fald ikke finder på top-100.

Adresse: Bispegade 3, 8000 Aarhus C
Læs mere om dem her: Under Masken

9. Gedulgt – Eksklusiv cocktailbar i Aarhus natteliv

Aarhus natteliv
Billede: Gedulgt

I en anonym baggårdsgyde, finder du en gammel, grøn dør med et lille vindue i. Intet skilt, ingen dørmand og intet tegn på, at der indenfor ligger en eksklusiv og eksperimenterende cocktail-bar.

Denne ”speak-easy” bar serverer dig en cocktail, som du formentlig ikke har prøvet før. Prøv for eksempel deres Pop Pop Popcorn, der serveres i et popcornbæger eller American Beauty, som serveres i et lille badekar.

Indenfor har stedet en laboratorie-lignende indretning, som stemmer godt overens med deres eksperimentelle tilgang til drinks. På Gedulgt er man sikret en anderledes, gastronomisk oplevelse.

Pris: 95-150 kroner for en cocktail
Adresse: Fredensgade 41, 8000 Aarhus
Læs mere om dem her: Gedulgt

10. Bodegaen – Det brune værtshus med den bedste beliggenhed

Bodegaen er med sin gode placering og lange åbningstider altid en sikker vinder. Der er både mulighed for et spil dart eller slå-søm i rygeafdelingen. Hvis man er mere til et godt spil terninger er der også mulighed for at låne dem. Eftersom de har delt bodegaen op med rygeafdeling i den ene ende, er det også et sted, du kan gå hen, hvis du ikke vil risikere at sidde i tykke røgskyer.

Bodegaen har åbent alle dage, så der er ingen undskyldning for ikke at slå et smut forbi.

Adresse: Åboulevarden 33, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Bodegaen

Tilbud i Aarhus

sandwich hos jenin
Smagfulde palæstinensiske sandwichmenuer hos Jenin
Se tilbud
Frokost tilbud
Frokosttilbud på All-you-can-eat Sushi
Se tilbud
Tangkroen-brunch-buffet-06-scaled
Nyd en lækker Kronch
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Spot Festival

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.