Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Fem steder med kinesisk mad i Aarhus

Når du har lyst til kinesisk mad, er der heldigvis et væld af spændende steder at gå hen. Aarhus byder nemlig på alt fra klassiske kinesiske buffeter til kinesiske smagsoplevelser med et moderne twist. Vi guider dig til, hvor du skal spise, når gaflen skal skiftes ud med spisepinde.

Læs også: Tapas guide: 5 steder med tapas i Aarhus

Yi East – Tag en tur til Østasien

Yi East
Foto: Yi East

Restaurant Yi East slog dørene op på Frederiks Plads i Aarhus i 2020. Her serverer de traditionel og autentisk kinesisk mad i luksuriøse omgivelser. Hos Yi East drømmer de om at lave den bedste kinesiske mad i Aarhus. Derfor er kvaliteten og smagen i højsædet, og retterne bliver lavet med respekt for de kinesiske traditioner.

Menukortet byder på en lang række spændende og autentiske kinesiske retter. Her kan du prøve alt fra delevenlig dim sum og lækre nudelretter til jerngryderetter og supper.

Yi East er i den grad et besøg værd, når du har lyst til at smage på Østasien i hjertet af Aarhus.

Hvor: Yi East, Frederiks Plads 6, 8000 Aarhus C
Læs mere om Yi East på deres hjemmeside her.

Kowloon – En sand Aarhus-favorit

Kowloon kinesisk
Foto: Kowloon

Når den står på kinesisk mad i Aarhus, er det næsten svært at komme udenom Kowloon. I over 20 år har restauranten serveret kinesiske og asiatiske retter for aarhusianerne i hyggelige omgivelser. Kowloon har i dag to lokationer i hjertet af Aarhus. Her kan du gå ombord i et stort menukort med alt godt fra det asiatiske køkken.

Når du har lyst til kinesisk, står Kowloon klar med alt fra wontonsuppe og forårsruller til wokretter og Peking and. Priserne er i den grad også rimelige, med en to-retters menu med forret og hovedret til kun 135 kr.

Hvor: Kowloon, Banegårdsgade 32 og Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C
Læs mere om Kowloon på deres hjemmeside her.

Restaurant Vinde – Den store kinesiske buffet

Restaurant Vinde kinesisk i Aarhus
Foto: Restaurant Vinde

Når du har lyst til at spise dig mæt i alt godt fra det kinesiske køkken, er Restaurant Vinde et godt bud. Her finder du nemlig byens største kinesiske-, mongolian barbecue- og sushibuffet. Det er også muligt at bestille kinesiske retter a la carte.

Buffeten byder på 26 varme retter, forskellige slags sushi og mongolian barbecue med fire forskellige slags kød. Der er også en stor salatbar og fri is, kaffe og te. De mange retter laves af råvarer i bedste kvalitet og med fokus på den gode smag.

Ho Restaurant Vinde får du i den grad noget for pengene. Du kan nemlig nyde den store buffet for kun 168 kr. i hverdagene og 188 kr. i weekenden.

Hvor: Restaurant Vinde, Viborgvej 161, 8210 Aarhus V
Læs mere om Restaurant Vinde på deres hjemmeside her.

China Wok House – Kinesisk lige ved Åen

China Wok House
Foto: China Wok House

Du kender måske China Wok House bedst for deres chinabox, som altid er et sikkert hit, når den lille sult skal stilles. Restauranten på Åboulevarden er dog meget mere end bare hurtig take-away. Her kan du nemlig gå ombord i lækre sticks, dim sum, wokretter og sushi.

Hos China Wok House kan du også prøve en “chi-chi-chi-menu”, som betyder “spis, spis, spis”. Her kan du bestille lige så mange retter, som du har lyst til. Retterne passer perfekt til deling ved bordet, så alle kan samles om smagsoplevelsen.

China Wok House er altså et oplagt bud, når du er på udkig efter lækker kinesisk mad i hjertet af Aarhus.

Hvor: China Wok House, Åboulevarden 64, 8000 Aarhus C
Læs mere om China Wok house på deres hjemmeside her.

Hanzō – Asiatisk social dining

Hanzō
Foto: Hanzō

Hos Hanzō kan du nyde spændende asiatiske retter som social dining. Menukortet er ikke udelukkende kinesisk men kommer godt omkring i hele det asiatiske køkken. Dog er der flere kinesiske klassikere som dim sum og kinesiske shortribs på menuen. Aftenmenuen består af 10 delevenlige serveringer for 395 kr. pr. person. Retterne bliver serveret i et løbende flow, som afstemmes af kokkene.

Hos Hanzō er der højt til loftet, og atmosfæren emmer af asiatisk mystik og magi. Restauranten har også et stort udvalg af lækre cocktails, så du kan slutte aftenen godt af.

Hanzō er helt sikkert et besøg værd, når du skal have den helt store asiatiske spiseoplevelse.

Hvor: Hanzō, M. P. Bruuns Gade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere om Hanzō på deres hjemmeside her.

Tilbud i Aarhus

All you can eat sushi
Få 20% på takeaway hos Running Ping Sushi
Se tilbud
Okkels is
Lej din egen isbar hos Okkels
Se tilbud
Cafe Krone
Buttermilk pandekager fra Cafe Krone
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
cocktailbarer i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Frisør Aarhus
Bertasminde
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.