Det sker i Aarhus – september 2022
Kalenderen siger september, og en varm, solrig og aldeles oplevelsesrig Aarhus-sommer er forbi. Men selvom de høje bøgetræer i Marselisborgskoven snart bliver rødbrune i takt med at dagene bliver kortere, byder Aarhus på masser af fede events. Foruden Aarhus Festuges fede arrangementer, byder september nemlig både loppe-shopping, fester for nye studerende og fede koncerter.
Gårdmarked Aarhus på Godsbanen, Institut for (X)
Det nye lokale mad- og plantemarked!

På dette hyggelige Gårdmarked kan du møde lokale folk fra gårde, bønder, dyrkere og gartnere fra Aarhus og omegn. Der er mulighed for at købe lokale råvarer med hjem og møde nogle af de mennesker, som dyrker de lokale råvarer. Du kan også lære en masse nyt om bl.a. økologi, biodynamik regenerative og nye initativer. Du kan også bare hygge dig i de forskellige boder med kaffe, streetfood og måske noget musik.
Du kan læse mere inde på begivenheden.
Hvor? Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus
Hvornår? Fredag d. 3. sep. kl. 11:00-17:00
Pris? Gratis
Tag til fede koncerter
Danmarks største fredagsbar og idrætsdag

Danmarks største fredagsbar og idrætsdag er tilbage! I samarbejde med Aarhus Universitet inviterer Studenterrådet og Aarhus Universitets-Sport studerende og medarbejdere til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag fredag d. 9. september 2022.
Programmet er proppet med fede musiknavne, og i år kan du blandt andet skåle, skråle og danse til TV2, Bogfinkevej og det lokale Aarhusband, Zar Paulo. Alt sammen under åben himmel i Uniparken.
Hold dig opdateret på Facebook-begivenheden. Her finder du også oplysninger om billetkøb.
Hvor? Aarhus Univeristetspark, Ole Worms Allé 8, 8000 Aarhus
Hvornår? Fredag d. 9. september 2022
Pris? 50 kr.
Læs også: De bedste studietips til nye studerende
Fed fredag med Dizzy Mizz Lizzy, Carpark North og Folkeklubben

En klassiker, som kører hele sommeren, er Tivoli Frihedens Fed fredag. Og der er stadig tre fede fredage tilbage i september 2022. Den 2. september kan du opleve Dizzy Mizz Lizzy kl. 20, og da den koncert måske er lidt sent ude i denne guide, så er der heldigvis to tilbage; Carpark North d. 9. september kl. 20 og Folkeklubben d. 10. september kl. 20.
Inden hver Fed Fredag kan du desuden varme op til aftenenes koncerter med kolde øl lækre drinks i Tivoli Friheden. Bestil billetter på hjemmesiden.
Hvor? Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus
Hvornår? Fredag d. 2. september, 9. september og 10. september
Pris? 150 kr.
Food Festival 2022 på Tangkrogen
Danmarks største madfestival!

Food Festival på Tangkrogen byder dig velkommen til tre dages store madoplevelser! Her kan du helt sikkert finde inspiration til din egen gastronomiske rejse. Til food festival kan du dykke ned i mad fra hele verden.
Programmet byder på mere end 250 madoplevelser.
Inde på hjemmesiden kan du finde mere info og købe billet til festivalen. Du kan både købe partoutbilletter og endagsbilletter. Priserne afhænger af, om du fx er pensionist/studerende.
Hvor? Tangkrogen
Hvornår? D. 2.-4. september
Pris? Fra 80 kr.
Bagagerumsmarked/Citymarked i Teatergaden
Hyggeligt loppemarked for hele familien

Hvis du elsker at besøge loppemarkeder, hvor private kan dele ud af gemmerne, så du kan give tingene nyt liv, så er dette bagagerumsmarked i Teatergaden lige noget for dig! Det er en hyggelig aktivitet for hele familien, så du kan sagtens tage børnene med. Og så er det jo også bæredygtigt at genbruge!
Du kan også selv sælge ud af dine ting. Det kan du læse mere om på facebookbegivenheden.
Hvor? Teatergaden 1, 8000 Aarhus C
Hvornår? 24. september kl 10.30
Pris? Gratis