Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Oplev Danmarks største Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Der er næsten garanti for smil på læben hos både store og små, når Tivoli Friheden åbner op for årets Blomsterfestival henover sommeren. Her kan du nemlig opleve en eksplosion af farver og dufte, når parken forvandles til et flor af blomster. 

Blomsterfestivalen i Friheden er landets største, og bag det fortryllende blomsterhav ligger en dybere mening. Du kan besøge den fascinerende Blomsterfestival i Tivoli Friheden fra den 1. juli og helt frem til 13. august 2023. 

Læs også: Adrenalinkick – Vi prøvede Tivoli Frihedens klatrepark

Lad dig fortrylle af et blomstrende Friheden

Blomster
Foto: Tivoli Friheden

Den traditionsrige Blomsterfestival byder på et Tivoli Friheden fyldt med blomster, en himmel af forskelligfarvede paraplyer og en eksplosion af blomsterkonfetti fordelt over parken. Lige fra indgangen til Friheden og gennem hele parken, vil du opleve alverdens smukke blomster i alverdens former og farver. 

Lyserøde begonia, grønne buxbom, lilla stauder, blå lobelia, lyslilla røllike, hvide kæmpeliljer og klassiske røde roser. Det er bare en brøkdel af de blomsterarter, som overtager parken med sine festlige farver og duften af sommer. 

Til Blomsterfestivalen kan du både se, føle, dufte, smage og tænke blomster på en helt ny måde. Alle sanser vækkes af de mange blomster, og man kan næsten ikke undgå at komme i godt humør. 

Så uanset om du er blomsterentusiast, glad for pæne Instagram-billeder eller blot vil opleve den smukkeste blomsterudsmykning, så kan vi anbefale dig at besøge Blomsterfestivalen i Friheden.

Blomster rummer alle følelser

Blomster rummer alle følelser
Foto: Tivoli Friheden

Bag det imponerende blomsterhav, som Friheden åbner op for, ligger også nogle dybere refleksioner. Det handler nemlig om mere, end hvad øjet ser. Blomster har en helt særlig betydning og kan symbolisere flere ting.

Vi bruger dem som velkomstgave, afskedsgave, til fest og til sørgmodige dage. De er med op ad kirkegulvet, når kærligheden skal erklæres, og de er med til begravelsen. Vi pynter også glædeligt boligen, haven og altanen med dem. Og måske også os selv. 

Med andre ord følger blomster os gennem hele livet – både på de glade og på de triste dage. Blomster kan det hele, og netop dét sætter Tivoli Friheden fokus på med Blomsterfestivalen. 

Til Blomsterfestivalen kan du blive endnu klogere på menneskers forhold til blomster, og hvilken betydning vi giver dem – også i et historisk perspektiv.

Læs også: Guide – 8 børnevenlige oplevelser i Aarhus

Fokus på biodiversitet

Et andet budskab, som Friheden ønsker at udtrykke med den smukke Blomsterfestival, er fokus på biodiversitet. Til daglig arbejder Tivoli Frihedens gartnere hele tiden på at forlænge levetiden for planterne og blomsterne rundt i parken.

Det gør de ved at genplante blomster og planter, som kan være med til at skabe nye grønne områder i parken. Det er både til gavn for biodiversiteten og til glæde for de besøgende gæster i Friheden, som kan nyde de skønne beplantninger. 

Spændende events under Blomsterfestival i Friheden

Blomsterkrans-binding i Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Under Blomsterfestivalen fra den 1. juli til 13. august kan man opleve en masse hyggelige events for hele familien i Tivoli Friheden. Det er selvfølgelig med blomster i centrum, hvor der både sker en masse for børnene, men også for de voksne. 

For børnene er der blandt andet ansigtsmaling og mulighed for at male sin egen bøllehat. For hele familien er der aktiviteter som Blomsterbingo med fede præmier, og blomsterkrans-binding. 

Derudover er der mulighed for at møde den dygtige havemand og forfatter Claus Dalby. Det sker, når han flere gange under Blomsterfestivalen afholder Garden Talks i sin have foran Restaurant Terrassen. 

Udover de spændende events, er der selvfølgelig også de mange, sjove forlystelser, helt som der plejer i Tivoli Friheden. Har du mod på det, så tag en tur op i Hjertekig, hvor du kan opleve den blomstrende park set fra oven. Så bliver det ikke smukkere! 

Du kan læse mere om Tivoli Frihedens Blomsterfestival her, hvor du også kan sikre dig billetter. 

Tilbud i Aarhus

Lula
Vælg mellem 6 og 9 serveringer på LULA
Se tilbud
sandwich hos jenin
Smagfulde palæstinensiske sandwichmenuer hos Jenin
Se tilbud
All you can eat sushi
Få 20% på takeaway hos Running Ping Sushi
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.