Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Adrenalinkick: Vi prøvede Tivoli Frihedens klatrepark

For et par uger siden besøgte vi Tivoli Friheden, for at prøve deres helt nye klatrepark. Dagen bød på masser af udfordringer, adrenalinkicks og smuk udsigt. Spændte og heldigvis spændt fast har vi klatret rundt i trækronerne og svævet over svanesøen. Vi gik derfra med ømme fingrer og smil på læberne.

Klatreparken er perfekt som opvarmning til Fed Fredag med vennerne eller en sjov familie-dag. Og så er det helt sikkert ikke bare en engangsoplevelse, men et sted man kan besøge igen og igen.

Tivoli Frihedens 8000 m2 nye klatrepark stod klar d. 6. april med baner i 5 sværhedsgrader og højder mellem 3 og 15 meter.

En klatrebillet koster 300 kr. og giver samtidig adgang til parken på officielle åbningsdage. Man får dermed virkelig meget for pengene. Hvis du har sæsonkort, kan du komme ind og klatre for kun 99 kr.

Klatrepark Aarhus
Foto: Tivoli Friheden

Kom sikkert i gang i dit eget tempo

Da vi ankom til klatreparken, fik vi en virkelig god og udførlig demonstration af, hvordan sikkerheden og selerne fungerer. Kabelsystemet er nemt at finde ud af, og man føler sig tryg og i virkelig gode hænder. Det er ikke selv muligt at komme ud af linen, som kun instruktørerne kan åbne. Så ligegyldigt hvor klodset du er, kan det altså ikke gå galt.

Tivoli friheden klatrepark
Foto: Tipaarhus.dk

Før man bliver sendt op i trætoppene, skal man igennem en testbane ved jorden for at prøve, hvordan udstyret fungerer. Her kunne vi i et stille og roligt tempo lære udstyret at kende med hjælp fra instruktøren.

 

Tre forskellige sværhedsgrader

Vi startede selvfølgelig vores eventyr på begynderbanerne. Der er to begynderbaner med en maks højde på 3-5 meter, hvor I kommer igennem mange forskellige slags både balance og klatre-udfordringer.

Da vi efterhånden havde samlet os lidt mere mod prøvede vi de to middelsvære baner på 10-12 meter. Her mærker man helt klart en forskel fra begynderbanerne, særligt pga. højden som giver et ekstra skud adrenalin. Vi skulle selvfølgelig helt op i toppen og mærke suset. Den sidste bane er i 15 meters højde, og her er det ikke for dem med højdeskræk. Da vi gik balance over Svanesøen rystede benene i hvert fald en smule.

Tivoli Friheden klatrepark
Foto: Tipaarhus.dk

Med en fantastisk udsigt ud over Tivoli Friheden kan man tage en kort pause på platformene mellem udfordringerne og skue ud over parken.

 

Svævede over Svanesøen

Klatrebanerne indeholder hele 7 svævebaner spændt ud mellem trætoppene. Svævebanerne er lange nok til, at man kan nå at nyde udsigten og findes i flere højder. Det gav os mulighed for at prøve nogle svævebaner af, før vi kastede os ud over Svanesøen.

Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Svævebanen over svanesøen er den længste af svævebanerne, og den er helt klart klatrebanens hovedattraktion, som du virkelig ikke må gå glip af.

Det kan bestemt anbefales at tage i Tivoli Frihedens klatrepark, hvad end det er til en polterabend, team-building, familie-dag eller en sjov aktivitet med venner.

Nu glæder vi os bare til at komme afsted igen snart. For det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har været ude at klatre i Tivoli Friheden!

Tilbud i Aarhus

Okkels is
Lej din egen isbar hos Okkels
Se tilbud
Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud
Café stiften
Morgenmad hos Café Stiften
Se tilbud

I samme kategori

Udvalgt billede (canva)
Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udvalgt billede (canva)
Det sker maj
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.