Aarhus guide: Det sker i december 2022
Juletiden er over os og sikke en dejlig måned det bliver. I de næste uger er Aarhus fyldt med en masse hyggelige aktiviteter og julemarkeder, men hvilke skal du prioritere?
Læs med her og få et overblik over hvad du kan lave i december måned, mens vi venter på juleaften.
Læs også: De bedste udflugtsmål for børnefamilien i Aarhus
Cirkus Jul

Igen i år får Tangkrogen besøg af Cirkus Jul. Juleforestillingen kombinerer cirkus, teater, sang og dans, når kendte figurer og karakterer fra et væld af danske børnebøger vækkes til live. Forestillingen er for hele familien og alt overskuddet går til Muskelsvindsfonden.
Du kan læse mere om Cirkus Jul og købe billetter her.
Hvornår: 11. november – 18. december
Havnerundfart med Juldamperen

Her er der skruet godt op for julehyggen, så hvis du ikke allerede er i julestemning, vil du med garanti komme det efter en tur med (h)juldamperen Svanen.
Udvendigt lyses Juldamperen op af lyskæder, mens der indenfor er juletræer, nisselandskaber og fine juledekorationer. Ingen julehygge uden julemusik, så derfor er der naturligvis også sørget for dette ombord.
Er du studerende, er der godt nyt! Du får nemlig altid 30% på havnerundfarterne med hjuldamperen. Hvis du ikke er studerende, er billetpriserne heldigvis stadig overkommelige. En voksenbillet koster 150 kr., mens børnebilletter (4-11 år) koster en 50’er.
Du kan komme på havnerundfart med juleskibet Svanen hele november og december, og oplevelsen egner sig godt til store som små.
Du kan læse mere om havnerundfarten med Juldamperen her.
Jul i Friheden


Igen i år bliver man ved indgangen budt velkommen af den smukke 70 meter lange lystunnel – faktisk er julebelysningen ovenud gennemført. Uanset hvor du vender blikket, er der julelys i alverdens former.
Som noget nyt er der i år en skøjtebane, men hvis du ikke har lyst til at være Bambi på glatis, er der også et væld af juleboder. Du kan besøge Julemandens by og hvis sulten melder sig, er der forskellige muligheder for at købe noget god julemad.
Jul i Friheden er en garanti for juleglæde, og så kan du selvfølgelig også slå dig løs i Frihedens mange forlystelser.
Læs mere om Jul i Friheden her.
Nøddeknækkeren i Musikhuset

Du kan igen i år opleve Det Kongelige Teaters balletdansere i deres eventyrlige familieforestilling Nøddeknækkeren, når de besøger Musikhuset den 29. og 30. december.
Forestillingen plejer at blive udsolgt hurtigt, så tøv ikke for længe med at købe billetter.
Du kan finde billetter og læse mere om forestillingen her.
Hvornår: Den 29. og 30. december
Julemarked på Godsbanen


Gå på opdagelse i julemarkedet på Godsbanen, hvor du kan købe masser af nyt design og kunsthåndværk, der er produceret helt eller delvist i Godsbanens værksteder.
Hvis du leder efter unikke julegaver, lavet i høj kvalitet, er dette med god sandsynlighed et julemarked for dig – og så er der gratis entré!
Derudover er der madboder, tombola, juletræssalg, musik og andre hyggelige aktiviteter for hele familien.
Du kan læse mere om Julemarkedet her.
Hvornår: 3. og 4. december
Psst… Aarhus bugner af hyggelige og flotte julemarkeder, så hvis Godsbanens julemarked ikke er noget for dig, er der mange andre muligheder. Her er der en lille (men ikke fyldestgørende) liste:
· Arkitektskolens julemarked (3. til 4. december)
· Julemarked i Ridehuset (19. november til 18. december)
· Julemarked i Tivoli Friheden (12. november til 30. december)
· Julemarked på Ingerslev Boulevard (Onsdage og lørdage)
Jul i Den Gamle By


Traditionen tro kan du besøge Den Gamle By og opleve julen som i de gamle dage. Byen er pyntet op og der er masser af oplevelser for både store og små.
Jul i Den Gamle By er et af de mest populære og traditionsrige oplevelser i juletiden. Husk at købe billetter på forhånd! Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.
Læs mere om og køb billetter her.
Et Juleeventyr på Aarhus Teater

Tag familien med i Aarhus Teater og oplev det Reumertnominerede teaterstykke, som er baseret på Charles Dickens’ fabelagtige spøgelseshistorie om gnieren Ebenezer Scrooge.
Du kan købe billetter til forestillingen og læse mere her.
Sport
AGF har ikke nogen hjemmebanekampe på programmet i december (på nær en enkelt træningskamp), men det har Bakken Bears til gengæld. Det bliver til hele fire hjemmebaneopgør for det Aarhusianske baskethold, der både skal på banen i den danske Basketliga og Champions League.
· Bakken Bears får besøg af Værløse Blue Hawks (9. december kl. 18.30)
· Bakken Bears mod Darüssafaka Basketbol (13. december kl. 18.00)
· Bakken Bears mod MHP Riesen Ludwigsburg (20. december kl. 18.00)
· Bakken Bears mod Randers Cimbria (29. december kl. 19.15)