De bedste udflugtsmål for børnefamilien i Aarhus

Der findes næsten ikke noget bedre end at pakke bilen eller cyklen og drage på eventyr i nærområdet med familien. Her kan du læse lidt om Aarhus’ bedste udflugtsmål for børnefamilien, så du allerede nu ved, hvilken udflugt du skal foreslå næste gang.

Søde dyr og friske lækkerier på Gartnergården

Gartnergården i Aarhus
Foto: Gartnergården i Skødstrup

Vi starter lidt nord for Aarhus på Gartnergården i Skødstrup. Her finder du en skøn forening af gårdbutik med alverdens lækkerier – frugt, grøntsager, bagværk, madvarer, færdigretter og interiør – halmballelegeplads og søde dyr, som børnene kan kæle med. Der er blandt andet kaniner, bittesmå grise, geder og køer. Går familiens næste udflugt til denne lille perle, kan vi garantere, at der er noget for både børn og voksne. Se mere på www.ggaarhus.dk.

Adresse: Skovlundvej 15, 8541 Skødstrup

Skulpturjagt i Dronningens Have og leg i Mindeparken

Mindeparken Aarhus
Foto: Mindeparken

Området omkring Mindeparken og Dronningens Have skriger næsten på familieudflugt. Dronningens have er en gåtur værd i sig selv, og hvis dine børn er for små til at sætte pris på en reel gåtur, lægger haven i høj grad op til lidt eventyr. Gå på jagt efter de mange skulpturer rundt omkring i haven og hold styr på, hvor mange I finder. Måske falder der en is af, når I har fundet 10 skulpturer? Isen kan I passende nyde ved iskiosken øverst i Mindeparken, hvor I kan brænde den sidste energi af på legepladsen ved siden af.

Adresse: Oddervej 10, 8000 Aarhus C

Krabber og legeplads på Egå Marina

Egå Marina Aarhus
Foto: Ishuset Egå Marina

Havet kan noget helt særligt, og derfor går næste udflugt også til Egå Marina. Besøger du marinaen i krabbesæsonen – omkring april-juni og oktober-december – er krabbebroen et absolut must. Når børnenes interesse for krabbefangsten slipper op, er der en god legeplads lige ved siden af broen, hvor børn i alle aldre kan hygge sig. Bliver I sultne efter al den leg, ligger både Ishytten og Bistroen lige ved siden af, hvor alle mand kan finde noget lækkert at styrke sig på.

Adresse: Egå Havvej 45, 8250 Egå

På familietur til skrænterne i Marselisskovene

Skal familiens næste udflugt have et strejf af eventyr, må I sætte retning mod Marselisskovene syd for byen. Her skal I have den gode fantasi med, men har I det, er der også mange timers sjov i skoven. I kan eventuelt samle grene og pinde og bygge en hule mellem de tætte stammer. Marselisskovene er særligt kendt for sine skrænter, og de er altså oplagte til leg! Måske skal hele familien kæmpe sig op ad skovens stejleste skrænt, måske er der en trold løs, eller måske skal I bare tonse op og ned. Skovtur rimer jo nærmest på madpakker, så pak lidt mad og drikke, som I kan nyde midtvejs, inden I finder den næste skrænt, som skal bestiges.

Adresse: Ørneredevej, 8000 Aarhus C

Tilbud i Aarhus

Brødrenes Bøffen Burger
Frokost menu hos Brødrenes Original
Se tilbud
Letz sushi
Sushi Sunday hos Letz Sushi
Se tilbud
Sushi takeaway
Monday Madness hos Letz Sushi
Se tilbud

I samme kategori

CityVest-facade
B-rneloppen-1
Aros-vinterferie2
JUL_I_FRIHEDEN_LYS_JULEBELYSNING-2

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Aarhus-Festuge-1
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Juliette-brunch-1
Fris-r-Aarhus

Forsiden netop nu

Tivoli friheden
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023
Restaurant Tangkroen Aarhus
Restauranter Aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

Tivoli friheden
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Restaurant Tangkroen Aarhus

Mad og drikke

photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023

Kultur og musik

Seal
Kvindernes Internationale Kampdag i Aarhus
Dracula--Aarhus-Teater-4-1
Valgaften-Svalegangen

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)