Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

5 hyggelige caféer med brætspil i Aarhus

Elsker du at konkurrere med venner og familie i dine yndlingsbrætspil? I Aarhus er der flere hyggelige steder, hvor du kan hygge dig med alt fra Uno til Partners – og samtidig nyde lidt godt til ganen. Her har vi samlet en guide til nogle af de hyggeligste steder med brætspil i Aarhus.

Læs også: Livemusik i Aarhus: Her er de 6 mest stemningsfulde steder

Brætspilshygge på Spilcaféen

spilcafe aarhus
Foto: Spilcaféen

Hos Spilcaféen kan du for 35 kr. gå ombord i et kæmpe udvalg af brætspil. Her er der næsten ikke det spil, du ikke kan finde. Udover sit store udvalg af brætspil, byder Spilcaféen også på alt fra kaffe og te til cocktails og snacks.

Her er der også happy hour, hvor du kan få 2 for 1 på drinks og cocktails hver dag inden kl. 16.00 og efter kl. 22. Den hyggelige brætspilscafé er de seneste år blevet et populært sted, og derfor er det en god idé at booke et bord inden dit besøg.

Spilcaféen finder du både på Vestergade og Fredensgade i Aarhus.

Hvor: Vestergade 58A, 8000 Aarhus C og Fredensgade 38, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Spilcaféen på deres hjemmeside her.

Brætspil og god stemning hos Café Smagløs

smagløs
Foto: Café Smagløs

På Klostertorvet i Aarhus finder du Café Smagløs. I den stemningsfyldte café er der hyggelige kroge, hvor du kan slå dig ned med dit yndlingsbrætspil. Også her er udvalget af gode brætspil stort. Bagerst i caféen finder du nemlig en fyldt reol med spil til fri afbenyttelse.

På Café Smagløs kan du samtidig nyde et stort udvalg af lækre drikkevarer og smagfulde caféretter. Du kan blandt andet sætte tænderne i den famøse Nam Nam Burger, sprøde nachos eller en klassisk cæsarsalat. Her er der i den grad noget for en hver smag, både på brætspilsfronten og på mad- og drikkefronten.

Hvor: Café Smagløs, Klostertorvet 7, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om Café Smagløs på deres hjemmeside her.

Saml vennerne på Vestergade

brætspil vestergade
Foto: Café Vestergade 42

På hjørnet af Vestergade og Grønnegade finder du den populære Café Vestergade 42. Her summer det af liv og god stemning, når gæsterne sidder både inde og ude og nyder en kold øl og eventuelt et brætspil.

På Café Vestergade 42 kan du nemlig også fordybe dig i et stort udvalg af forskellige brætspil – og så er de gratis at låne, når du besøger caféen.

Hvor: Café Vestergade 42, Vestergade 42, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Café Vestergade 42 på deres Facebookside her.

Brætspil i den gamle busgarage ved Aarhus Street Food

street food spil
Foto: Aarhus Street Food

Du kender nok Aarhus Street Food bedst for de mange spændende madboder med retter fra hele verdenen. Men vidste du, at du også kan finde et stort udvalg af brætspil i det store madmekka?

Hos Aarhus Streetfood kan du nemlig give dig i kast med alt fra et slag Rummikub til en omgang HINT. Det er altså en oplagt mulighed for at hygge dig med vennerne eller blot få tiden til at gå, når du venter på din mad.

Hvor: Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C.
Du kan læse mere om Aarhus Street Food på deres hjemmeside her.

Spilcafé på Café Folkeven

brætspil aarhus (2)
Foto: Café Folkeven

Som noget nyt kan du på Café Folkeven hygge dig med et godt brætspil. Caféen har nemlig fået et stort udvalg af brætspil, som er til fri afbenyttelse. Det er altså bare med at gå på opdagelse i hylderne med brætspil og finde din favorit.

Udover brætspil kan du nyde alt fra en god kop kaffe og en bolle med ost til lækre sandwiches og smoothies hos Café Folkeven. Her er der noget for enhver smag.

Hvor: Café Folkeven, Thorvaldsensgade 17, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Café Folkeven på deres hjemmeside her.

Tilbud i Aarhus

Royal Shawarma
Shawarma eller pita fra Royal Shawarma
Se tilbud
Frisør Aarhus - Rodeo
Bliv klippet med 40% rabat hos RODEO
Se tilbud
Ommer

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Frisør Aarhus
Bertasminde
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.