Skal du holde fest? 10 selskabslokaler i Aarhus
Mangler du en venue til din næste fest? Skal I fejre dåb eller bryllup denne sommer? Eller står du for at finde lokaler til årets firmafest? Aarhus har mange skønne selskabslokaler rundt omring i byen, som det er muligt at leje til alle årets festlige lejligheder. Med plads til mellem 40 og 900 gæster er der samtidig rum for både de intime fejringer såvel som livets største fester.
Fikumdik
Trindsøvej 4, 8000 Aarhus C

Fikumdik er den gamle Falckgård i Åbyhøj. Her kan du i de gamle, rå brandbilshaller holde fest med højt til loftet. Har du en eventplanlægger gemt i maven, kan du oveni købet få lov til at stå for det hele selv og blot benytte dig af lokalerne. Det er dog muligt at få Fikumdik til at arrangere festen.
Kontakt Fikumdik for priser på lokaleleje og arrangementsplanlægning. Prisen for leje af en af hallerne ligger på 3000-4000 kr.
Café Hack Aarhus Teater
Teatergade 1, 8000 Aarhus C

Er du mere til lysekroner og luksus i hjertet af Aarhus gamle bydel? Så har Café Hack muligvis lige det, du leder efter. I den smukke, gamle teaterbygning er der en helt særlig atmosfære, og gæsterne vil uden tvivl komme føle sig som stjerner, når de bevæger sig over den røde løber til teatrets hovedindgang.
På Café Hack kan du vælge mellem forskellige selskabspakker og serveringer alt efter, om du afholder bryllup, dåb, konfirmation eller andet.
Café Hack tilbyder også overnatningsmuligheder, hvor festgæsterne får rabat på Radisson Blu, Hotel Villa Provence og Cabinn. I kan ovenikøbet få en omgang ‘tømmermændsbrunch’ på Café Hack dagen efter festen som en hyggelig afrunding på en god fest.
Varna Palæet
Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C

Lyder byens bedste udsigt som noget du gerne vil fejre din dag med? Varna Palæet ligger med den smukkeste udsigt til både skov og hav i skønne Marselisborg.
Ud over overdådig udsigt, kan I også mæske jer i smagfulde og flotte anretninger. Du kan vælge mellem et hav af selskabspakker i forskellige prisklasser og alt efter hvilken type fest, du ønsker at holde.
Holder du fest på Varna Palæet, er du i sikre hænder og kommer helt sikkert til at få en uforglemmelig dag.
Find priser og selskabspakker her!
Salling Rooftop
Søndergade 27, Aarhus C

Endnu en venue med fantastisk udsigt er Salling Rooftop, hvor du kan holde fest for mellem 40-80 gæster. Det er muligt at vælge mellem flere forskellige menuer, og så får I væksthuset samt den tilhørende tagterrasse helt for jer selv!
Læs mere og send en forespørgsel her.
DGI Huset
Værkmestergade 17, Aarhus C

I DGI-huset har du mulighed for at holde store selskaber i centrum af Aarhus. Der bliver sørget for alt, så du skal blot stå for at invitere gæsterne.
Med plads til op til 800 gæster er DGI-huset det perfekte sted for de helt store bryllupper eller firmafester. De har mange års erfaring med planlægning af arrangementer, og kan skræddersy festen lige netop efter dit behov.
Find priser og festpakker her.
Casablanca
Tangkroen, Sjette Frederiks Kro, Mejeriet & Café Casablanca

Casablanca-familien har hele fire forskellige steder at vælge imellem, når det kommer til selskabslokaler og festlige lejligheder: Den nyrenoverede, gamle direktørbolig Tangkroen, den hyggelige midtby-café Casablanca, det smukke gule palæ i Riis Skov Sjette Frederiks Kro og Mejeriet i skøn natur i Vilhelmsborg.
Det er muligt at vælge mellem forskellige selskabspakker på alle lokations.
Læs mere om de forskellige muligheder her.
ARoS
Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

At strække ben i gallerierne og sippe champagne på Aros’ tagterrasse, lyder da rimelig fedt? Og holder du din fest på Aros, kan det blive virkelighed. Her får du og dine gæster nemlig både en intim fest i smukke lokaler og adgang til museet.
Festlokalerne ligger i toppen af bygningen, hvor der er udsigt over Aarhus og nem adgang til Regnbuen og tagterrassen.
Hantwerk
Fiskerivej 2D, 8000 Aarhus C

Ønsker du at holde din fest på Aarhus Ø, så er Hantwerk et godt bud. De har sammensat tre forskellige pakker: ‘den korte aften’, ‘den gode aften’ og ‘den fulde aften’. Alle tre muligheder består af tre retter, men med ‘den fulde aften’ får I fri bar i Hantwerks 17 forskellige øl, husets vine samt forskellige drinks og sodavand.
Stemningen på Hantwerk er afslappet og madkonceptet er inspireret af gastropubben.
Læs mere om, hvordan du kan holde din næste fest på Hantwerk her.
Spiselauget
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

På Godbanen ligger Spiselauget, hvor du kan holde dåb, konfirmation og møder eller konferencer. Stedet går op i at være et åbent og fællesskabende spisehus med plads til alle. Barnedåbs-pakken er en 3 timers tag-selv-bords brunch og konfirmationspakken består af 3 lækre retter, hvor drikkevarer ad libitum kan tilkøbes.
Skal du holde konference, er der i Spiselauget plads til op til 900 deltagere. Stedet tilbyder forskellige pakker til både de korte og lange konferencer eller møder, men det er også muligt at sammensætte forplejningen selv.
Turbinehallen
Kalkværksvej 12, Aarhus C

Lokaler til den næste julefrokost? Bryllupsfest, konference, messe eller privat fest? Turbinehallens unikke, rå haller har plads til det hele. Du bestemmer selv, om du vil købe mad og drikke gennem Turbinehallen, eller om du vil benytte en anden leverandør. Derfor kan du også helt selv bestemme udtrykket på din event og planlægge det præcis, som du selv ønsker.