Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Lækker smørrebrød i Aarhus

Hvem elsker ikke smørrebrød? Det er noget af det mest kendte og elskede dansk mad, og Aarhus har heldigvis masser af lækker smørrebrød at byde på. Du finder den helt klassiske smørrebrød til billige penge, men også nyfortolket gourmet-smørrebrød. Vi guider dig til fem steder, hvor du kan få stillet smørrebrøds-sulten i Aarhus.

Kom på kro i Aarhus

På Den Lille Kro får du klassisk dansk mad i hyggelige omgivelser. Det er en familieejet restaurant, som har en central placering og mad, der bare spiller. Især deres smørrebrød er i top. Maden er hjemmelavet og lavet helt fra bunden, så du virkelig føler, at der er kærlighed i den.

Du kan få 3 stykker smørrebrød fra menukortet til 200 kroner. Prøv deres lune ribbensteg på rugbrød med rødkål, appelsin, svesker og syltede agurker. Eller æg & rejer på franskbrød med mayonaise, dild, citron og rogn. Man går selvfølgelig heller aldrig galt i byen med en kartoffelmad, og her kan også vegetarene være med.

Hvor: Den Lille Kro, Nørre Allé 55, 8000 Aarhus

Hvor meget: 89-119 kroner. 3 stykker for 200 kroner.

Læs mere her.

Smørrebrød Aarhus

Højtbelagt hos Langhoff & Juul

I hyggelige Guldsmedegade finder du den smukke cafe Langhoff & Juul. Her er der fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og nærvær. Mange kender måske deres overdådige brunch, men de har også et lækkert frokostkort med smukke og velsmagende smørrebrød.

Der er fire slags at vælge imellem, og det er tydeligt, at der er tænkt på detaljerne og kælet for ingredienserne. De byder på en version med tatar af okseinderlår rørt med grillet og syltet peberfrugt, piment d´espellete, vaniljesyltede tomater og pommes allumettes. Waow. De har også den klassiske fiskefilet med remoulade, dog i en version med salte citroner, og med fennikel, håndpillede rejer og marineret agurk. Det er et niveau over smørrebrød, som man kender det. Og det smager hammer godt.

Hvor: Langhoff & Juul, Guldsmedegade 30, 8000 Aarhus

Hvor meget: 1 styk for 135 kroner, 2 for 198 kroner og 3 for 248 kroner.

Læs mere her.

Smørrebrød Aarhus

Nyfortolket smørrebrød

Restaurant Frederikshøj anx er en “tilbygning” til den kendte Michelinrestaurant Frederikshøj – en form for lillebror, kan man sige. Her tager de kendte frokostretter, og selvfølgelig smørrebrød, til helt nye højder. Alt er yderst smukt og lavet i allerhøjeste kvalitet med stor dedikation til smagen og råvarerne.

Prøv deres sildemad, som kommer i en eleveret version med gammeldags modnede sild med wasabi i forskellige teksturer og sprøde jordskokker. Det er ikke bare smørrebrød, men en hel oplevelse i sig selv. De byder også på en version med letrøget dansk laks med yuzu og sprød agurk. Du kan også få mere kendte smage som æg & rejer og hønsesalat, men forvent alligevel at blive blæst bagover af god smag.

Hvor: Restaurant Frederikshøh anx, Oddervej 19-21, 8000 Aarhus

Hvor meget: 125-155 kroner for et stykke smørrebrød.

Læs mere her.

Smørrebrød Aarhus

Læs mere: Guide til gallerier i Aarhus

Morfars Smørrebrød i Aarhus

Nu til en gammel kending. Morfars Smørrebrød og Takeaway har langet håndmadder over disken i mere end 50 år, og erfaringen kan også ses og smages. Restauranten er hyggelig, og der er altid en god stemning. Hvis du kommer til frokosttid, bliver du mødt af et hav af smørrebrødsvarianter, så det sværereste er at vælge.

Det, der får Morfars Smørrebrød til at skille mest ud, er prisen. En håndmad koster kun 18 kroner. Og hele menukortet er utroligt billigt. Prøv morfars klassiske kartoffelmad, med eller uden bacon, en dyrlægens natmad eller frikadelle med rødkål. Det er helt klassisk, dansk mad, men det spiller bare.

Hvor: Morfars Smørrebrød og Takeaway, Frederiks Allé 176, 8000 Aarhus

Hvor meget: 18 kroner for håndmadder, 40 kroner for en klassisk og 58 for en luksusmad.

Læs mere her.

Smørrebrød hos Restaurant Klokken

Restaurant Klokken ligger i smukke og hyggelige lokaler midt i byen. Det er en restaurant, der serverer klassisk dansk mad, og her er hyggen i fokus. Man sidder godt og kan virkelig nyde både maden og selskabet. På deres frokostmenu finder du en stor variation af lækre smørrebrød.

Her kan du for eksempel få en avocadomad med pocheret æg, ristet rugbrød, karse og syltet tomat. Det er en ny klassiker. Du kan også få et stykke smørrebrød, der smager af bøf bearnaise. Hvad mere kan man ønske sig. Det kommer med rosastegt dansk okse, bernaisecreme, karse og kartoffelchips. Hvis du er virkelig sulten, kan du købe smørrebrød ad libitum for 299 kroner. Du skal selvfølgelig kunne spise op, men så kan du komme hele vejen rundt om menukortet, og prøve prøve moderne og klassisk smørrebrød.

Hvor: Restaurant Klokken, Mindegade 6, 8000 Aarhus

Hvor meget: 85-110 kroner for et stykke smørrebrød.

Læs mere her.

Tilbud i Aarhus

Cafe Krone
Buttermilk pandekager fra Cafe Krone
Se tilbud
Frokost tilbud
Frokosttilbud på All-you-can-eat Sushi
Se tilbud
Fratelli frokosttilbud
Frokosttilbud på Pizza hos Fratelli
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Spot Festival

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.