Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Jul i Friheden: En skøn start på juletiden

I weekenden var vi en tur i Tivoli Friheden på åbningsdagen for Jul i Friheden. Vi nød en skøn eftermiddag og aften i parken, hvor julestemningen i den grad kunne mærkes. Friheden var smukt pyntet med julelys, gran og julekugler, og i den hyggelige juleby kunne vi gå på opdagelse i alverdens mad- og gaveboder. Jul i Friheden kan opleves på udvalgte dage fra 18. november til 30. december 2023.

Jul i Friheden: julemagi i hele parken

Tivoli Friheden jul
Foto: Cecilia Rutherford

Selvom julen begynder allerede i november i Friheden, er det næsten umuligt ikke at komme i julestemning, når man ser den smukt pyntede forlystelsespark. Det første du møder, når du træder ind i parken, er den 70 meter lange tunnel af funklende julelys. Forenden af tunnelen venter et sandt juleunivers. Hele parken er pyntet fra top til tå med juletræer, lys, julekugler, sne og gran, og når mørket sænker sig, føles det hele endnu mere magisk.

Frihedens juleboder og madmarked

Tivoli Friheden boder
Foto: Cecilia Rutherford

Bevæger du dig længere ind parken og hen til den store scene, bliver du mødt af en hel juleby af små boder. Her finder du alt, hvad julehjertet begærer: både julelækkerier, smykker, julesweatre og pynt. Det er altså bare med at gå på opdagelse i de små boder, hvis du er på udkig efter en helt særlig julegave eller måske årets mandelgave.

Udover julepynt og gaver byder den hyggelige juleby også på flere skønne madboder. Her er det selvfølgelig muligt at gå ombord i alverdens julegodter såsom æbleskiver, brændte mandler, gløgg og varm kakao. Vi nød en flæskestegssandwich med det hele til aftensmad og sluttede dagen med søde pandekager ved et af ildstederne i julebyen.

Blandt de mange juleboder finder du også lækre madboder med mere eksotiske alternativer til den klassiske julemad. Her er der alt fra ægte italiensk pasta til mexicansk mad.

Juleaktiviteter til Jul i Friheden

Tivoli Friheden
Foto: Cecilia Rutherford

I bunden af Friheden ligger en stor tipi, som også er pyntet med juletræer og julelys. Herinde finder forskellige juleaktiviteter og kreative workshops sted. Vi nåede at være med til en omgang julebanko, hvor præmierne var alt fra flotte juledekorationer til sæsonkort til Tivoli Friheden. Den store tipi er helt sikkert et besøg værd, når familien skal samles om en hyggelig juleaktivitet.

Den store scene, som om sommeren danner rammerne for de festlige fredagskoncerter, er i juletiden forvandlet til julemandens hus. Her er julemanden flyttet ind og er klar til at hilse på alle, både store som små. Julemanden holder til i Friheden alle åbningsdage på udvalgte tidspunkter, så det er bare med at komme afsted og fortælle ham dine største juleønsker.

Vilde og hyggelige forlystelser i Friheden

Tivoli Friheden
Foto: Cecilia Rutherford

Tivoli Friheden har altid en masse gode forlystelser, hvor du kan mærke suset i maven eller se parken fra en anden vinkel. Vi var selv i tur forlystelserne og fik blandt andet prøvet den vilde 5D biograf og kørte ræs i radiobilerne.

Er du mest til de lidt roligere forlystelser, har Friheden flere hyggelige forlystelser, hvor du kan opleve en smuk udsigt over parken. I de små motorbåde er det muligt at se den fine julebelysning til vands. Du kan også nyde julelandskabet oppefra i Pariserhjulet. 

Alt i alt havde vi en skøn aften, og Jul i Friheden er i den grad et besøg værd!

Læs mere om Jul i Friheden og find dine billetter her.

Tilbud i Aarhus

Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud
Faour Palæstinesisk mad
Takeaway fra Faour - Falafler fra oprindelsesstedet
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
Frisør Aarhus
majmarked på jægergårdsgade

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.