Halloween i Friheden byder på skræmmende sjove oplevelser i hele efterårsferien
Traditionen tro, byder efterårsferien i Tivoli Friheden på gys, gru og genfærd, når parken fejrer den eventyrlige højtid fra den 15. – 23. oktober fra 11:00 – 21.00. Og det er ikke kun parken, der forvandles til ren grusomhed med flere tusinde græskar, magiske lanterner og lunefulde monstre.
(U)hyggen spreder sig i særdeleshed også gennem skræmmende sjov underholdning og kulde- gys-fremkaldende kreative workshops. Til Halloween i Friheden er det ikke kun forlystelserne, der får hårene til at rejse sig.
Skræmmende sjov underholdning og eventyrlige events for (næsten) hele familien

Halloween i Friheden garanterer sjov, gru og spænding for (næsten) hele familien og gemmer blandt andet på underholdende oplevelser med Hr. Skæg og eksplosive aktiviteter på parkens nye udendørsscene til Spræng- farligt Fysikshow med eksplosioner, ild og røgskyer.
Dagtimerne byder på (u)hygge for børn og barnlige sjæle med mulighed for blandt andet at skære sit eget gru- somme græskar, løse en skræmmende skattejagt og opleve en magisk musical med Nattens Tivoli i Hermans.
Tør man blive hængende i parken ved skumringstid kan gæster tage med på lanternevandring gennem den tågede Havreballe Skov, der omkranser Tivoli Friheden, hvor uhyggelige historier finder sted i lanternernes lysende skær. Værd at huske for alle efterårets kreative events er det varme tøj, da kuldegys nemt kan forekomme.
Magiske lanterner, tyk tåge og mere end 4.000 grufulde græskar

Når mørket falder på i løbet af de sene aftentimer, og (u)hyggen sænker sig, transformeres parken til et sandt paradis for raslende skeletter, hylende hekse og grusomme gespenster.
Med det samme man træder ind igennem parkens ikoniske facade i glade og farverige kakler, ophører det velkendte og ellers hyggelige Friheden, som man kender det. Statister i massevis vil indtage parken forklædt som ådselædende orker og hæslige hekse og snige sig rundt mellem gæsterne og få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Tung røg, lys, lyd og indbydende dufte fra de mange madboder stimulerer og taler til hele sanseapparatet og sætter rammen for en helstøbt oplevelse.
Trods (u)hyggen og de mørke oktoberdage, kan parkens besøgende se frem til at blive mødt af flere tusinde smukke orange græskarlanterner og dekorationer med spindelvæv og edderkopper i alle størrelser. Det bliver et skræmmende smukt syn.
(U)hygge for de voksne gæster: Horror Escape Rooms
Under Halloween i Tivoli Friheden er der placeret fem forskellige og frygtindgydende Horror Escape Rooms rundt omkring i parken, der står klar til, at besøgende gæster kan løse mysteriet.
De fem Horror Escape Rooms står frit tilgængelige inden for parkens åbningstid og er gratis at gå på opdagelse i. Dog kræver det en vis portion mod og nysgerrighed at bevæge sig ind bag de mørke forhæng. Til Halloween i Friheden er intet, som det plejer.
Cirkus DYSTOPIA: Kun de modigste får adgang
Tivoli Friheden har valgt at gentage sidste års succes, nemlig Cirkus DYSTOPIA. Det store Horror House er opført i Marselisborghallen og optager derfor intet mindre end 1.500 kvadratmeter, hvor hele 25 skuespillere og interna- tionale cirkusartister gemmer sig i hver en afkrog af forlystelsens to labyrinter: Freakshow & Rædselskabinettet.
Cirkus DYSTOPIA er specialdesignet af horror-eksperterne fra DYSTOPIA Entertainment og Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, hvilket betyder, at labyrinterne og gæstens oplevelse er skabt på baggrund af hor- rorforskning og psykologiske studier. Med fokus på lyd, lys og effekter, kan besøgende se frem til en intens horror-oplevelse ud over det sædvanlige.
Skræmmende gode smagsoplevelser
Besøger man Tivoli Friheden under Halloween, er det eneste, man ikke skal være bange for at gå sulten hjem. I de mørke efterårsdage giver parken smag til efteråret og åbner op for stemningsfulde træhytter, hvor duften af brændte mandler, sprøde churros og saftig flæskestegssandwich spreder sig lige så hastigt som uhyggen.
Også parkens to nye restauranter, Madscenen & Backstage, byder på et stort udvalg af madoplevelser for enhver smag. Begge restauranter er beliggende i parkens nye scenebygning nær Svanesøen.
Eventprogram for Hallowen i Friheden
SKÆR DIT EGET GRÆSKAR
Tidspunkt: 111.30 – 19.30 fra den 15. – 23. oktober
Pris: 20 kr. hvis græskarret ønskes med hjem.
Når vi åbner for græskar-udskæring til Halloween i Friheden, kan du glæde dig til (u)hygge for børn og barnlige sjæle. Her får du mulighed for at lave dit eget (u)hyggelige græskar, som kan pynte fint i Friheden.
LAV DIN EGEN ‘DE DØDES DAG’-MASKE
Tidspunkt: 13.00 – 15.30 fra den 15. – 23. oktober
Pris: 25 kr.
Inspireret af den Mexicanske Halloween – også kaldet De Dødes Dag – kan du i dag fra kl. 13.00 – 15.30 i Hermans Foyer lave din helt egen Halloweenmaske.
Du får udleveret en hvid maske, som du kan klippe til og udsmykke lige præcis, som du ønsker det med posca tusser, farverige blomster, glimmer og fine bånd.

LANTERNE WORKSHOP
Tidspunkt: 16.00 – 18.30 fra den 15. – 23. oktober
Pris: 20 kr.
Lav din egen lanterne, som du kan bruge til aftens lanternevandring.
LANTERNEVANDRING
Tidspunkt: 19.00 – 19.30 fra den 15. – 23. oktober
Pris: Gratis.
Vi mødes foran Friluftsscenen til uhyggelig lanternevandring.
Show med Hr. Skæg
Tidspunkt: 14.00 – 15.00 fra den 15. – 23. oktober
Pris: Gratis
Hr. Skægs bedste ven Vinter har forberedt en kæmpe overraskelse til Hr. Skæg. Overraskelsen byder på sang, musik og en stor gave, og alle er inviteret til at komme, for jo flere der er med, jo bedre. Vinter garanterer, at dagen bliver en dag, som ingen glemmer.

NATTENS TIVOLI
Tidspunkt: 17. – 22. oktober kl. 15.30 & 18.30. Søndag den 23. oktober er der dog kun forestilling kl. 15.30.
Pris: Gratis.
Glæd jer til et (u)hyggeligt stykke, når Teaterhuset Filuren, traditionen tro, spiller ‘Nattens Tivoli’ til Halloween i Friheden.
Eventyrlystne Augusta og forsigtige Lea er kusiner. De er taget en tur i Tivoli, hvor de går på opdagelse og sniger sig ind på et hemmeligt lager. Ud af mørket dukker monstre og uhyggelige skabninger op, anført af Tivolis vogter, den kække Harlekin. Når Tivoli har lukket, og alle er gået hjem, sker der noget!
SPRÆNGFARLIGT SHOW
Tidspunkt: 12.00 – 12.30 fra den 15. -23. oktober
Pris: Gratis.
Glæd jer til en SPRÆNGfarlig Halloween, når en gruppe fysik- og nanostuderende indtager scenen med et spændende fysikshow.
De har en særlig trang til at formidle deres faglighed eksplosivt. Drengene fra “Fysikshow” har planlagt spektakulære eksperimenter spækket med eksplosioner, ild, røgskyer og meget mere!
CIRKUS DYSTOPIA

Tidspunkt: 13.00 – 20.00 fra den 15. – 22. oktober og 13.00 – 16.00 den 23. oktober.
Pris. Prisen varierer – læs mere på friheden.dk
Tør du lade dig forføre af rendyrket ondskab, så besøg Cirkus DYSTOPIA ved Tivoli Friheden i efterårsferien fra den 16. – 24. oktober.
Oplev Danmarks største horrorforlystelse, når vi slår dørene op til 1.500 kvm. rendyrket rædsel i Cirkus DYSTOPIA! Her kan du komme med på en mørk rejse bag det blodige forhæng, hvor 25 skræmmende skuespillere er klar til at give dig dit livs gys.
Horror Escape Rooms
Tidspunkt: 11:00 – 21:00 fra den 15. – 23. oktober Pris: Gratis – de fem Horror Houses står frit tilgængelig under parkens åbningstid
Hvor: Rundt omkring i parken
Til Halloween i Tivoli Friheden, er der i år dømt Horror Escape Rooms i parken for vores voksne gæster. Vi har placeret fem forskellige Horror Escape Rooms rundt omkring i parken, der står klar til, at I kan løse mysteriet – hvis I altså tør? Kan I regne ud af, hvad der skete med Pjerrot? Og kan I undslippe dette tivoli-mareridt uden selv af blive besat?