City Vest byder på shopping og aktiviteter for hele familien
Hos shoppingcentret City Vest finder du et stort udvalg af hyggelige butikker, caféer og spisesteder. Så skal din shoppingtur foregå i hyggelige og rare omgivelser, hvor der ofte er aktiviteter for børnene, så er City Vest det helt rigtige sted at tage hen, hvis du spørger os!
Uanset om du er på udkig efter den seneste dame- eller herremode, fodtøj i alle afskygninger, sport- og fritidsudstyr, bøger eller boligtilbehør, så har City Vest butikkerne.
Nemt og bekvemt
Om det er hele familien, der skal med på shopping, en hyggelig venindetur, eller blot nogle hurtige ærinder, der bare skal gå stærkt, så gør City Vest det nemt for dig! Du kan nemlig altid parkere gratis i City Vest.
Centret ligger i Brabrand, blot 20 minutter på cykel fra Aarhus midtby, og flere busforbindelser kører dig også lige til døren af City Vest.
Specialbutikker og lækre delikatesseforretninger
Udover City Vests store udvalg af almindelige shoppingbutikker, giver centret dig mulighed for at købe lækre madvarer med hjem. City Vest har nemlig to supermarkeder, hvoraf det ene er en stor Føtex som i sig selv tilbyder lækre delikatesser samt tilhørende bager.
City Vest har derudover også en virkelig lækker slagterbutik; nemlig Slagter Stjernholm. Her finder du et stort udvalg af kød og andre friske råvarer, som slagterne står klar med vejledning og inspiration til.
Af andre specialbutikker kan man i City Vest finde vinbutikken BARe VIN, som har et stort udvalg af kvalitetsvine, som de også gerne giver grundig vejledning omkring.
Du kan dermed klare alle indkøbene under samme tag. Så bliver det altså ikke lettere!


De hyggeligste familieaktiviteter
City Vest er mere end bare et shoppingcenter og tilbyder også et væld af sjove aktiviteter for hele familien året rundt.
Du finder desuden en babylounge med pusleplads og en rolig ammestue, så børn i alle aldre kan være med. Og psst… der er gratis wifi.
For de lidt større børn er der altid spændende aktiviteter og events, som jævnligt skifter. Det næstkommende du kan opleve i City Vest er efterårsferien, som ser ud til at være spækket med de sjoveste aktiviteter!
(Uuuh)hyggelig efterårsferie i City Vest
Tag hele familien med i City Vest i efterårsferien! Her har vi nemlig hørt, at der vil være masser af aktiviteter og gratis workshops for alle aldre. Det sker i perioden 14. oktober – 22. oktober.
Feriebilletten til de små
Du kan traditionen tro købe den populære feriebillet, hvor der følger hyggelige gaver med til de små fra flere af centrets butikker. I år er der endda en ekstra lille ting med fra Eventpark Aarhus.
Feriebilletterne kan købes i Informationen i City Vest fra fredag d. 14. oktober til og med lørdag d. 22. oktober. Dette gælder så længe lager haves, så vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig billetter til ungerne! De plejer at blive udsolgt ret hurtigt.
Billetten, som har en værdi af 157 kr., får du for bare 60 kr! Har du City Vest Plus+ appen, sparer du 10 kr. på billetten.
Lav en græskar-lampe
Efterårsferien i City Vest byder også på (u)hyggelig græskarudskæring. Kom og skær dit helt eget! Centret sørger for alle redskaber, så du skal blot medbringe kreativiteten – alle kan være med.
Aktiviteten foregår på Centertorvet lørdag d. 15. oktober samt onsdag d. 19. oktober i tidsrummet 11-15. Det er ganske gratis!
Ansigtsmaling og uhyggelige masker
Af andre workshops finder du blandt andet ansigtsmaling, hvor børnene kan forvandles til uhyggelige små monstre. Det er også muligt at lave sin egen maske eller sågar sit eget slim! Alt dette er ligeledes helt gratis.
Nu ved du, hvad du skal lave med børnene i efterårsferien! Vi synes i hvert fald, at City Vest er et rigtig godt bud. Du kan læse mere om efterårsferien i City Vest her.
50 års fødselsdag i november
Kort efter de fede aktiviteter i efterårsferien, byder City Vest igen på gode oplevelser for hele familien. Det sker nemlig i anledningen af, at centret i år kan fejre 50 års fødselsdag!
I november kan du derfor forvente sjove fødselsdagsevents i det aarhusianske shoppingcenter. Blandt andet kan du opleve den hyggeligste udstilling med gode historier fra de sidste 50 år med City Vest’ eksistens.

Julen i City Vest
Som altid inviterer City Vest igen i år alle indenfor til den flotte juleudstilling på Centertorvet, som i sig selv er et besøg værd. Jul i City Vest plejer at være en virkelig hyggelig oplevelse, uanset om man er barn eller voksen. I år kan man desuden forvente en stor kælkebakke og snekanon.
Ingen jul uden julemand! Derfor gæster julemanden selvfølgelig også City Vest hver lørdag og søndag i juleperioden.
I år vil der også være et Ønsketræ i centret, hvorfra man kan snuppe en julekugle og give en gave til nogen, der mangler.


Som altid kan du i julen også forvente en masse inspiration og hjælp til juleshopping. Dette gælder også de kreative, hjemmelavede gaver, hvor City Vest vil være klar med tips og tricks.
Følg med på City Vests Facebook, Instagram og hjemmeside, så du kan holde dig opdateret om detaljerne for alle de sjove aktiviteter og events, der er i vente!