Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i Aarhus i februar 2024

Dagene begynder så småt at blive længere, og kalenderen siger februar. Udover vinterferien, er der et væld af spændende begivenheder i Aarhus, som du godt kan begynde at glæde dig til. Vi har samlet en guide med nogle af de fedeste aktiviteter og begivenheder i februar, som du ikke må gå glip af.

Skolekomedien på Aarhus Teater

Det sker Skolekomedien
Foto: Aarhus Teater

Træd ind i klasselokalet på Store Scene, når Aarhus Teater præsenterer Christian Lollikes forestilling`Skolekomedien´. Komedien udforsker livet i den danske folkeskole lige nu og er baseret på virkelige breve og historier fra lærere og elever over hele landet.

Et hold af dygtige skuespillere fra Aarhus Teater står klar til at stille skarpt på alt fra uddannelsesparathed, fællesskab, Aula og inklusion – alt det, vi alle kan genkende fra folkeskoletiden.

Hvor: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 1. februar – 2. marts 2024
Læs mere og find dine billetter her. 

MIB´s store inspirationsdag

Det sker MIB

Den 4. februar forvandles MIBpakhusene på Aarhus Ø til et sandt inspirationsmekka under overskriften `Inspiration til hverdag, fest og events´. Her kan du gå på opdagelse i alt fra tøj, borddækning, drinks, lækre kager og selvfølgelig god mad.

Udover de mange inspirationsstande, vil der i løbet af dagen være en masse sjove aktiviteter og konkurrencer. Du kan eksempelvis deltage i `jagten på årets fastelavnsbolle´ og konkurrere om titlen som skaber af årets fastelavnsbolle.

Hvor: MIBpakhusene, Mariane Thomsens Gade 1C, 2F og 4B, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 4. februar 2024 kl. 10:00 – 16:00
Læs mere her. 

Dining Week

Dining Week
Foto: Dining Week

Skal vinterferien fejres med god mad? Så er Dining Week en oplagt mulighed for at få smagt på byen. Over 10 dage står en række af byens lækre spisesteder klar med et super tilbud som en del af nordens største restaurantfestival.

Konceptet er simpelt: Hver restaurant står klar med en menu på enten tre eller fem serveringer til en fast særpris. Du skal blot vælge den restaurant, du gerne vil besøge og bestille billetter på Dining Weeks hjemmeside her.

Hvor: Rundt omkring i Aarhus
Hvornår: Den 9. – 18. februar 2024
Læs mere og find dine billetter her.

Romantisk aften på Rooftop

Det sker valentines
Foto: Salling

Midt i vinterkulden byder februar måned også på en fejring af kærligheden på Valentines Day. Den amerikanske tradition er efterhånden blevet en fast tradition herhjemme i Danmark med romantiske gestusser og overraskelser.

I år kan du nyde en romantisk Valentines aften på toppen af byen i Væksthuset på Salling Rooftop. Aftenen byder på en 3-retters middag med byens bedste udsigt, og I kan blandt andet se frem til laks med rygeostcreme, helstegt oksefilet med blomkålspuré og chokoladekage til dessert.

Hvor: Salling Rooftop, Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 14. februar 2024, kl. 17:30 – 21:00
Læs mere og find dine billetter her.

VinYoga i en god sags tjeneste

VinYoga
Foto: BareVin

Nu får du muligheden for at kombinere en afslappende yogasession med en intens vinsmagning – alt sammen i en god sags tjeneste. Team Rynkeby Østjylland er gået sammen med BareVin og inviterer til VinYoga til fordel for Børnecancerfonden.

VinYogaen byder på en afslappende og sansevækkende oplevelse, hvor hver yogasekvens bliver parret med en nøje udvalgt vin. Derudover går alle de midler, der bliver indsamlet til eventet, direkte til Børnecancerfonden. Du støtter altså en god sag, alt imens du nyder lækre vine og skønne yogasekvenser.

Hvor: Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N
Hvornår: Lørdag d. 24. februar kl. 12:30 – 14:30 og kl. 15:00 – 17:00
Læs mere her. 

Skab din egen kunstudstilling på ARoS

Det sker ARoS
Foto: ARoS

Mangler I inspiration til en spændende måde at tilbringe vinterferien på? Så er en tur på ARoS med hele familien et godt bud. Særligt i uge 7 kan I nemlig skabe jeres helt egen kunstudstilling og udforske rollen som kunstkurator.

I løbet af uge 7 er hele niveau 5 på ARoS forvandlet til et kreativt og arbejdende kunstgalleri. Udover muligheden for at sammensætte jeres egen kunstudstilling, vil der være forskellige aktivitetsstationer, herunder farvelægning og puslespil. Det er med andre ord en oplagt mulighed for at slippe kreativiteten løs.

Hvor: ARoS, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 10. – 18. februar
Læs mere her. 

Tilbud i Aarhus

DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud
Lula
Vælg mellem 6 og 9 serveringer på LULA
Se tilbud
Café stiften
Morgenmad hos Café Stiften
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
Friheden

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.