Love is in the air!

Den 14. februar 2022 er det Valentinsdag - en god undskyldning for at lave noget ekstraordinært på mandag. Det er dagen, hvor vi har mulighed for at give hinanden lidt ekstra kærlighed.

Selvom det måske ikke er alle, der synes lige godt om den amerikanske tradition, er det en oplagt dag at gøre noget hyggeligt sammen med en, du holder af. Om du vælger at gøre det med din flirt, kæreste eller ven, det er op til dig!

I guiden kan du få idéer og inspiration til, hvor og hvordan du kan hygge om kærligheden - eller venskabet - på en valentinsdate i Aarhus.

Tre bud på restauranter til en god valentinsdate i Århus

valentinsdag i århus
Foto: restaurantmoef.com 

Valentinsdag er for mange lig med en date ude i byen - og Aarhus har et kæmpe udvalg, når det kommer til hyggelige restauranter. Det kan være en god ide at booke bord på forhånd, hvis du vil være sikker på, at I ikke går forgæves.

Le Basilic

Er I til en hyggelig stemning, hvor I får mulighed for at nyde god mad med jeres egne drikkevarer? Så er Le Basilic det perfekte sted. Maden er i fokus, hvilket giver jer mulighed for at tage jeres egen vin med. Måske du kan imponere med en helt særlig flaske?

Der er mulighed for at få flere forskellige kombinationer af retter og sammensætte menuen efter jeres eget ønske. Prisniveauet spænder fra 210,- til 445,-

Hvor: Mejlgade 85 - 8000 Aarhus C

Møf

Hvis I elsker kød og gerne vil have en helt særlig madoplevelse den 14. februar, skal I vælge Møf. Der er lagt op til en gennemført aften med deres planlagte Valentinsmenu.

En fireretters menu der starter ud med snacks i to serveringer, og hvor I kan tilvælge en vinmenu for i alt 1199,-. Det er også muligt at få en saftmenu i stedet til 999,-. På menuen er der både porcheret hummer, stegt kødkvæg og chokolade mousse.

Hvor: Vesterport 10 - 8000 Aarhus C

Restaurant Komfur

En anden restaurant som også har kreeret deres egen menu til Valentinsdag er Restaurant Komfur. De vil med deres bud på en menu sørge for, at I får en dejlig agten.

I får hele fem serveringer for kun 350,- og hvis I vil have tilhørende vinmenu bliver det 650,-. I kan se frem til blandt andet lakserilette, helstegt kalvefilet, friteret cheddar og restaurantens egen blødende chokoladekage.

Hvor: Guldsmedgade 38-40 - 8000 Aarhus C

valentinsdag i århus

Hvad kan I ellers lave på valentinsdate i Århus?

En aften derhjemme kan også være en god måde at hygge om hinanden. I kan købe jeres yndligs snacks eller lave jeres favorit dessert til en god film.

MEN hvis I hellere vil ud i byen, så har vi også idéer til det!

Øst for Paradis

Øst for Paradis er den hyggeligste biograf, hvor I kan købe alt fra øl, kaffe og snacks med ind til jeres film. På programmet finder I ikke kun de klassiske film, der er også film til jer, som gerne vil se noget andet end det oplagte.  

Det er især en god biograf til en date, for I kan nemlig få dobbeltsæder! Så bliver det lidt nemmere at sidde tæt og få den romantiske stemning frem. Øst for Paradis ligger på Paradisgade i Aarhus C - ikke langt fra byens gode resturanter, hvis I vil tilføje lidt ekstra til jeres Valentinsdag.

Grossererbadet og Spanien

Har I brug for lidt selvforkælelse, kan I tage på en eftermiddagstur til Grossererbadet, hvor I kan få jeres sanser sat i sving - og nyde de varme bade.

Det er også muligt at svømmebaner i bassinet. En oplagt mulighed til en lille konkurrence - hvem er hurtigst?

Comedy på Alberts

Et godt grin er aldrig dårligt! På Alberts afprøver amatørkomikere scenen. I er smagsdommere og bestemmer derfor, hvilke jokes der får flest grin med på vejen.

Det er først til mølle-princip og dørene åbner klokken 18. Hvis I vil være sikre på at få plads, så tag hjemmefra tidligt og drik en øl, imens I venter på at klokken bliver 20.