Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Tivoli Friheden præsenterer helt nyt musikkoncept

Birthe Kjær indtager Tivoli Friheden den 25. juni til den første ud af fire legendariske lørdagskoncerter, som en hyldest til parkens nye udendørsscene

Som en hyldest til Tivoli Frihedens nye udendørsscene har Tivoli Friheden i samarbejde med Royal Beer tilføjet fire eksklusive og sprøde lørdagskoncerter til årets musikplakat: Birthe Kjær & Feel Good Band (25/6), Martin Jensen & Yo Johnny (2/6), Dodo & The Dodos (2/7) og Annika Aakjær & Anne Linnet (16/7).

Royal Beer er Tivoli Frihedens eksklusive leverandør af øl og sodavand samt officielle partner for Fed Fredag, der er blandt parkens mest populære begivenheder med 1.862.000 publikummer alene i sommersæsonen 2019. Og nu bliver lørdag lige så fed som fredag.

Birthe Kjær & Feel Good Band

Tivoli Friheden

Lørdag den 25. juni lægger dronningen af dansktop vejen forbi Tivoli Frihedens til et brag af et festfyrværkeri fyldt med folkekære klassikere. Og hun kommer ikke alene.

Birthe Kjær optræder i selskab med sit tolv mands store orkester, der byder på blæsere, strygere og korsangere. Birthe Kjær & Feel Good Band indtager scenen kl. 20.00 og sørger for at male byen godt og grundig rød.

Med bagagen fyldt op med energi og spille-glæde, er der lagt op til et brag af en koncertoplevelse, der på tværs af generationer vækker minder, fest og fællessang. Sommerens første lørdagskoncert er en unik chance, for at opleve Birthe Kjær live, som den fantastiske sangerinde og fortolker hun er.

Lørdagskoncerten bliver en fest uden lige, der byder på velkendte hits som ‘Vi Maler Byen Rød’, ‘Pas På Den Knaldrøde Gummibåd’ og ‘Sommer Og Sol’, alt sammen pakket ind i en spektakulær lys- og sceneproduktion.

Musik for enhver smag

Tivoli Friheden

Tivoli Friheden hylder ikke blot parkens nye udendørsscene med nye musikoplevelser; de hylder også mangfoldigheden. Musikprogrammet for lørdagskoncerterne er både nostalgisk, energisk og folkekært og byder med garanti på musik for enhver smag.

Over fire udvalgte lørdage tager Tivoli Friheden gæsterne med på en nostalgisk tur med musik fra 80’erne og helt frem til 2022. Fælles for programmets artister er, at deres musik er umulig at stå stille til, hvad end man er til storladne ballader med blæsere eller urban og elektronisk lyd fra en pult.

Ny udendørsscene med plads til endnu flere gæster

Tivoli Friheden har siden september 2021 arbejdet på deres hidtil mest ambitiøse projekt, en helt ny udendørs-scenebygning, der har kostet i nærheden af 85 mio.

Scenebygningen har siden opførelsen ændret Tivoli Frihedens landskab markant til fordel for artisterne og parkens gæster, hvilket sikrer en unik, anderledes og stemningsfuld oplevelse. Med en større scene og plads til flere publikummer er Tivoli Friheden og Royal Beer stolte over at kunne give endnu flere gæster, endnu flere uforglemmelige musikoplevelser.

Tilbud i Aarhus

Teatret Svalegangen
3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Se tilbud
Ommer
Bertasminde placering
Moderne boligprojekt i Trige
Se tilbud

I samme kategori

Bertasminde
Friheden
Udeservering (udvalgt billede)
Spot Festival

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.