Tapas guide: 6 steder med tapas i Aarhus

Åh, hvis bare man måtte spise sig mæt i snacks! Vi har heldigvis fundet en virkelig god undskyldning: Tapas i Aarhus!

De små spanske appetitvækkere er helt perfekte, når du craver charcuteri og franske oste. Så hvad end du drømmer om det helt store tapasmåltid eller blot et sted at nyde nogle lette anretninger til et godt glas vin, så har Aarhus det hele.

Vi guider til 6 af vores yndlingssteder i Aarhus, der med lækre tapasretter tilfredsstiller både den lille og den store sult.

Pica Pica: Hyggelige tapasbar 

Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Tapas i Aarhus
Foto: Pica Pica

 

Hvis du aldrig har været på Pica Pica i Aarhus, så er det altså med at komme afsted! Denne hyggelige og intime vin- og tapasbar er svær ikke at forelske sig i.

Her kan du få lidt lækkert at nippe til ved siden af et godt glas vin – ’Pica pica’ betyder faktisk ’lige til at nippe til’ på spansk – mens du nyder noget stemningsfuldt livemusik. Stedet serverer en tapastallerken med 3 slags oste, 3 slags pølse/skinke, oliven, sylt, brød og tapenade til 175 kr. Du kan også få en ren ostetallerken eller ene charcuterie til 105 kr. Derudover servere de også en tin-tapas til 85 kr., der består af fiskekonserves.

Åbningstider: Tirsdag-lørdag fra kl. 16

Læs mere her.

 

Stechers: Tapas i Aarhus

Christiansgade 52, 8000 Aarhus C

Tapas i Aarhus
Foto: Stechers

 

Er du mest til tapas, når det ender på vin og bobler ad libitum? Så har Stechers det helt rigtige koncept til dig. De serverer nemlig et tapasbræt med både pølser, oste, paté, tapenader og tilbehør til et udvalg af vin og bobler ad libitum.

Du kan faktisk gå ind på deres hjemmeside, og se hvilke vine, du får lov til at nyde. Derudover er der også hele 3 slags alkoholfri cider at vælge imellem, for dem som ikke drikker alkohol. Det er jo bare sådan noget, vi elsker at se!

Vælger du en tapasanretning på 1 ½ time koster det 285 kr. og skal du sidde og mæske dig i tapas og vin i 3 timer koster det 435 kr.

Åbningstider: Torsdag 17-00 & fredag-lørdag 15.30-01

Læs mere og bestil bord her.

 

Tapashi: Sushi og tapas

Klostergade 52, 8000 Aarhus C

Tapashi i Aarhus
Foto: Tapashi

 

Tapas og sushi? Det lyder måske som en lidt underlig kombination, men hvis du er på udkig efter en anderledes tapasoplevelse, så skal du kigge forbi Tapashi. Stedet er en japansk fortolkning af de spanske nippe-retter og byder selvfølgelig på sushi i både små og store anretninger.

Derudover kan du blandt andet få anretninger af edamame, tangsalat, grillede spyd, en rejetallerken med friturestegte rejer, rispapirsruller og Gyoza.

Åbningstider: Mandag-søndag 12-22.

Læs mere og bestil bord her.

 

TapasTapas: Tapas i Aarhus

Langelandsgade 16, 8000 Aarhus C

Tapas i Aarhus
Foto: Tapas i Aarhus

 

Er du mere til det helt klassiske, så har TapasTapas seks forskellige anretninger, som helt sikker vil gå rent ind. Med inspiration fra det spanske, franske og danske køkken, får du alt, hvad hjertet begære af ost, charcuteri og specialiteter.

Priserne ligger mellem 125 kr. for en mindre anretning og 210 for en stor, så der er noget til både den lille og den store sult.

Åbningstider: Onsdag-fredag 15.30-20.30 & lørdag 16-20.30

Læs mere og bestil bord her.

 

Caffé Ispirazione: Italiansk tapas

Åboulevarden 82, 8000 Aarhus C

Caffé Ispirazione
Foto: Caffé Ispirazione

 

På Caffé Ispirazione, der er en italiensk café og vinbar, servere de italiensk tapas. Og så kan du jo ovenikøbet skylle de lækre retter ned med en espresso eller lidt forfriskende italiensk is efterfølgende!

De har 7 forskellige tapastallerkner, hvoraf den ene er vegansk med blandt andet syltet broccoli, artiskokker, peberfrugt, oliven, chillimarmelade og surdejsbrød.

Prisen på en tapastallerken ligger på 259 kr.

Åbningstider: Mandag-torsdag 10.30-21.30 & fredag-søndag 10.30-22.30

Læs mere her.

Læs vores guide til de bedre vinbarer i Aarhus her!

 

Capo: Naturvin og tapas

Ny Munkegade 4, 8000 Aarhus C

Capo
Foto: Capo

 

Vi er selvfølgelig også nødt til lige at runde det nye, hippe sted i Aarhus: Capo. Selvom det ikke er en tapasrestaurant, så servere denne skønne naturvinsbar små, salte anretninger til et godt glas vin, så du nemt drømmer dig til Andalusien.

Snacks og de små anretninger koster mellem 35 og 145 kr. og der er både konserves, grillede grøntsager, fisk, hotwings og tærte på menuen.

Åbningstider: Onsdag & torsdag fra kl. 16, fredag & lørdag fra kl. 14

Bestil et bord her.

Sulten efter mere? Læs også vores brunch-guide til Aarhus.

Tilbud i Aarhus

Oplevelse hos SMYKBAR
Lav dit eget smykke hos SMYKBAR
Se tilbud
Letz sushi
Sushi Sunday hos Letz Sushi
Se tilbud
Sushi takeaway
Monday Madness hos Letz Sushi
Se tilbud

I samme kategori

photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Aarhus-Festuge-1
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Restaurant Tangkroen Aarhus
Fris-r-Aarhus

Forsiden netop nu

Tivoli friheden
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023
Restaurant Tangkroen Aarhus
Restauranter Aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

Tivoli friheden
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Restaurant Tangkroen Aarhus

Mad og drikke

photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023

Kultur og musik

Seal
Kvindernes Internationale Kampdag i Aarhus
Dracula--Aarhus-Teater-4-1
Valgaften-Svalegangen

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)