Søg
Close this search box.

Steder til sport og fritidsaktiviteter i & omkring Aarhus

Aarhus byder på sport og fritidsaktiviteter langt ud over det sædvanlige, så det er blot at vælge fra alle hylder. Fra landets vildeste trampolinspring, vandræs over fjorden til duften af dækbrændere på racerbanen! Aarhus er en by for de aktive – uanset om du søger vilde gnister af adrenalin eller uendelige latteranfald, om du vil ud i det blå under åben himmel eller om du bliver tændt af nervepirrende gåder og spil.

DGI-Huset – Fritidsaktiviteter for hele familien, til teambulding eller til din daglige træning

Et godt sted at starte, når du vil i gang med at dyrke sport i Aarhus, er DGI-Huset Aarhus. Ligesom tvillingen i hovedstaden finder du her et enormt bredt udvalg af sjove sport og fritidsaktiviteter, specialiseret fitness og træningshold. Uanset om du gerne svinger ketsjeren til badminton, så du kan sætte din lidt for smarte kammerat på plads, har lyst til at prøve kræfter med klatrevæggene eller er på udkig efter det perfekte sted til et teambuilding-event, er DGI-Huset bestemt værd at tjekke ud.

Læs også: Pizza guide i Aarhus

Seriøs hoppetur i Rush og spilopper i Legelandet

Hvis du er på udkig efter den perfekte ventil til ungernes krudt og spillopper, er Legelandet.dk i Brabrand en genial løsning! Du vil med garanti heller ikke selv kunne holde dig fra de vilde rutsjebaner, golfbanen med 18-huller eller det væld af legeaktiviteter, den 5000 m2 store legepark indeholder.

Rush i Aarhus byder desuden på et af Danmarks vildeste trampolinparker, så hvis du elsker springgymnastik og sport er dette bestemt dit nye yndlingssted for alverdens aktiviteter i Aarhus! Hop dig igennem vilde baner med uventede udfordringer. Spil høvdingebold halvvejs oppe i luften og slå saltomortaler i flere meters højde.

Vandsport i Aarhus – så til havs!

Aarhus er en by præget af havet og det bærer det store udbud af vandsport bestemt præg af. Går du ned på havnen eller rundt i den nye bydel Aarhus Ø vil du kunne finde unikke sport og fritidsaktiviteter til havs. Aarhus SeaRangers tilbyder lærerige og nervepirrende bådture i flyvende fart over bølgerne, mens du og din gruppe får saltvand i håret, ligesom du kan give dig i kast med den ædle kunst at surfe ved SurfAgency, som befinder sig i Aarhus Ø.

Vil du klare hovedet i det friske havvand? Så kan du melde dig ind i én af de mange populære vinterbadeklubber i Aarhus, fx “Den Permanente”, eller tage en crawl i bølgerne på Aarhus Havbane.

Racehall Aarhus

Leder efter du det perfekte sted til Blå Mandag eller til den perfekte fødselsdagsgave til en gut med benzin i blodet, så er Racehall Aarhus det rette valg. I Viby har Racehall fundet godt med plads til en af Europas største, og mest kringlede gokartbaner, hvor du kan fræse max igennem. Til særlige arrangementer såsom Blå Mandag afholdes der særlige turneringer, som afsluttes med hæder, pokaler og brus!

På jagt efter et anderledes adrenalinboost?

Døren smækker bag jer, I vender jer brat, men der er intet dørhåndtag. Der er kun en kodelås på den næste dør i rummet – men hvad er koden? På bordet står et pengeskab – og der ligger et brev med sirlig skråskrift. Et ur begynder at tælle ned, 00:59:43… I må ud af labyrinten af rum inden timen er gået, men hvordan?

Er du til mysterier og nervepirrende tidspres, hvorfor så ikke aflægge et escape room i Aarhus et besøg? Hos Escapist, Escape Factory og Secret Games finder du højspændte gåder, der skal knækkes på tid. Hvis I altså kan samarbejde og er snu nok til at knække koden. Escape rooms er geniale til teamevents, ligesom du sagtens kan invitere bedsteforældre såvel som pre-teens med på de mystiske eventyr.

Bouldering og klatring i Aarhus

Har du lyst til at starte til en anderledes sport, som både giver stærkt fokus, befriende sved på panden og gode “muller”? Flere og flere danskere har fået øjnene op for klatring og bouldering. Sidstnævnte klatrer man uden reb og sikkerhedsudstyr, men til gengæld kun i 4-5 meters højde. Tænker du at begynde til klatring i Aarhus er der derfor mange gode steder, bl.a. Aarhus Boulders, DGI-Huset, Aarhus Klatreklub og Midtby-Boulderen.

Udendørs sport i Aarhus

I de fantastiske skove ved Marselisborg, strande ved Moesgaard og mange andre aarhusianske perler kan du kaste dig ud i et væld af sjove udendørs sport og fritidsaktiviteter. Udforsk de smukke løberuter ved skov og vand. Eller udnyt de mere end 20 udendørs, gratis fitnessparker i Aarhus og forstæderne.

Har du hesteglade piger eller drenge i familien – eller er du selv erfaren rytter – finder du et bredt udvalg af rideklubber mindre end 20 km fra Aarhus centrum. Naturglade ryttere kan særligt nyde godt af fantastiske skovruter og den tætte beliggenhed til havet. Er du måske lige flyttet til Aarhus og løber, men savner gode input og socialitet omkring løbetræningen, kan de mange guidede løbeture i Aarhus Midtby varmt anbefales, ligesom du også finder et godt udvalg af dedikerede løbeklubber i Aarhus.

Læs også: 6 x sushi take away i Aarhus

Bløde biografsæder og hjernevridende brætspil

Får du bankende hjerte af al denne snak om klatresport og trampolinspring? Frygt ej, selvom Aarhus er en by med aktive sport og fritidsaktiviteter, kan du bestemt også give dig i kast med mere hjernevridende indendørs aktiviteter i Aarhus!

Udsøg dig en film lige efter din smag i Aarhus’ store biografer. Det kunne være Cinemaxx i Bruuns Galleri, Nordisk Films biografer lige ved Strøget eller på Trøjborg. Så er der popcorn, bløde sæder og spænding for alle pengene. Gå heller ikke glip af filmperlerne i Aarhus’ populære alternative biograf Øst for Paradis. Læs mere om de enkelte biografer i vores biografguide.

Elsker du at udfordre dine venner og familie til brætspil, skal du ikke tøve med at gøre Aarhus Brætspilcafé i Fredensgade eller Vestergade til dit nye favoritsted! Her finder du et overflødighedshorn af brætspil og spil fra hele verden, spritnye såvel som gamle klassikere. Nyd en øl, en kop varm kakao med flødeskum eller noget helt tredje, mens du glæder dig over det gode selskab og pønser på dit næste træk.

Tilbud i Aarhus

En aften på kroen
En aften på Kroen
Se tilbud
Smørrebrød Aarhus
Smag Langhoff og Juuls smørrebrød
Se tilbud
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud

I samme kategori

cocktailbarer i Aarhus
brætspil aarhus
Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Take away i Aarhus
cocktailbarer i Aarhus
Spot Festival

Forsiden netop nu

cocktailbarer i Aarhus
Take away i Aarhus
Spot Festival
Fed fredag (5)
Det sker april
Påskeferie i Aarhus
Burger
brætspil aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)
Det sker april
Påskeferie i Aarhus

Mad og drikke

cocktailbarer i Aarhus
Take away i Aarhus
Burger
Barer i Aarhus - Udvalgt billede

Kultur og musik

Teatret Svalegangen
minigolf i aarhus
No regrets
Keramik_Clubcurious_Aarhus_Frontl-berne

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.