Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Sommerkoncerter i Aarhus 2022

Åben himmel, iskolde fadøl og musik, man kan synge med på. Endelig er koncerterne tilbage, og jeg tror, at alle aarhusianere har glædet sig til at indtage Friheden og byens hyggelige musiksteder. Det er næsten ligesom køer, der skal på græs – og i år er plænerne nyslået, med de fedeste line ups.

Læs med her, når vi giver dig det ultimative overblik over sommerkoncerter i Aarhus 2022.

Fed fredag og lørdagskoncerter i Tivoli Friheden

Billede: Pexels

Hvert år arrangerer Tivoli Friheden fede koncerter på sommerens fredage. Koncerterne er både for unge og gamle, og du kan opleve alt fra pop til rock. I år åbner Tivoli Friheden endda dørene for en helt ny scene  med plads til 15.000-17.000 gæster.

Læs også: Guide til de 5 bedste frisør i Aarhus

Fed Fredag starter altid klokken 20.00, men kom i god tid. Du kan købe billetter til de enkelte koncerter her. De koster altid 150 kr., men er gratis ved køb af sæsonkort.

Program:

  • TV-2 – d. 27. maj
  • Lars Lilholt Band – d. 3. juni
  • Magtens Korridorer – d. 10. juni
  • L.O.C – d. 17. juni
  • Scarlet Pleasure – d. 24. juni
  • Malurt – d. 1. juli
  • Hjalmer og Nicklas Sahl – d. 8. juli
  • Danser Med Drenge – d. 15. juli
  • Ude Af Kontrol – d. 22. juli
  • Kesi – d. 29. juli
  • Pauline, Mekdes & GRETA – d. 5. august
  • Artigeardit & ICEKIID – d. 12. august
  • Christopher – d. 19. august
  • Poul Krebs – d. 26. august

Lørdagskoncerter:

Ikke nok med fredagskoncerter – nu får aarhusianerne også mulighed for at indtage Tivoli Frihedens scener til lørdagskoncerter hen over sommeren. Lørdagskoncerterne afholdes i år fire lørdage, og du kan se programmet herunder.

Ligesom Fed Fredag åbner koncerterne kl. 20.00. Billetterne er enten entré eller sæsonkort, som du kan købe her.

program:

  • Birthe Kjær & Feel Good Band – d. 25. juni
  • Dodo & The Dodos – d. 2. juli
  • Yo Johnny & Martin Jensen – d. 9. juli
  • Annika Aakjær og Anne Linnet – d. 16. juli

Vi elsker 90’erne

Billede: Pexels

Elsker du også 90’erne? Den 20. august 2022 ruller verdens største 90’er fest ind i Aarhus, og i år bliver festen afholdt i Tivoli Friheden.

Vi elsker 90’erne stiller denne gang op med 25 artister fra ungdommen. 13 timer med sjov og ballade, fyldt med kærlighed og til tonerne af danske og internationale artister. I line uppet finder du både rock, rap, dance og pop.

Hvor? Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 20/8
Pris? 679,00 kr.

Ceres Park

Billede: Pexels

Fadøl, åben himmel og musik vi alle kan skråle med på. Sommeren i Ceres Park byder på andet end bare sport!

Thomas Helmig – d. 11/6

Thomas Helmig vender hjem! Den 11. juni 2022, indtager han hjemmebanen, Ceres Park Arena. En hjemmebane hvorfra Helmig selv har fulgt de lokale helte i de hvide bluser, AGF, fra tilskuerpladserne.

Tag dine venner under armen, og skrål med på “Godnat Malagaaaa” under åben stjernehimmel.

Hvor? Ceres Park Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 11/6
Pris? 575 kr.

Rammstein – d. 22/6

Vi bliver i Ceres Park Arena, men denne gang er det Rammstein der indtager scenen. Det tyske industrial metal-band, står klar til at levere alle de klassikere, du kender.

Hvor? Ceres Park Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 22/6
Pris? fra 610 kr. til 890 kr.

Andre koncerter

Billede: Pexels

Opera i Skanseparken – d. 11/6

Den 11. juni, kan du opleve opera i Skanseparken. Opera i Parken er for folk i alle aldre, som har lyst til at opleve Den Jyske Operas kommende sæson; musicalen Sunset Boulevard, dobbeltopera-thrilleren La Vendetta / I Pagliacci og familieforestillingen Tryllefløjten.

Arrangementet er gratis, så det eneste du skal gøre, er at dukke op!

Hvor? Skanseparken, Frederiksbjerg, 8000, Aarhus
Hvornår?
d. 11/6
Pris?
GRATIS

Lukas Graham d. 27/8

Det danske hitorkester Lukas Graham, tager på Danmarks turné, med stop i smilets by den 27. august. Eftersigende skulle oplevelsen blive helt unik – der venter nemlig publikum en særlig oplevelse med et set-up, der tager udgangspunkt i en 360°-scene og et imponerende visuelt design

Hvor? Eskelunden, Aarhus
Hvornår?
d. 27/8
Pris?
490 kr.

Gå på opdagelse i upcoming kunstnere

Et band behøver ikke have flere millioner afspilninger på Spotify, for at gå lige i hjertekulen. Jeg har gravet dybt, og fundet tre upcoming kunstnere, som helt sikkert skal integreres i dine sommerplaner.

Modest – Radar – d. 28/5

Vil du opleve aarhusiansk upcoming, når det er allerbedst, skal du svinge forbi Radar den 28. maj.

Det aarhusianske band Modest laver melodiøs rockmusik – nogle gange nærmest euforisk i sit udtryk, og andre gange nærmere direkte dystopisk og mere post-punket. De har tidligere spillet på Roskilde Festival, SPOT-festival og i år er de klar med deres første fuldlængdealbum.

Hvor? Radar, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 28/5
Pris? 125 kr.

Girls in airports – ARoS (Voxhall)- d. 10/7

Fordyb dig i jazz-indie, når orkestret Girls In Airports indtager terrassen på toppen af ARoS, under den ikoniske regnbue Your Rainbow Panorama.

Bandet bliver blandt andet beskrevet som en unik blanding af nordisk lyrisk jazz med et twist af indie-rock og lyde fra hele verden.

Hvor? ARoS, Aros Allé 2, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 10/7
Pris? 190 kr.

Metronomy – TRAIN – d. 12/8

Upcoming er måske så meget sagt, men hvis der er én sommerkoncert, som jeg ikke vil gå glip af, er det Metronomy. De gæster TRAIN den 12. august, og det bliver uden tvivl et brag af en koncert. Metronomy er et af de mest interessante og respekterede britiske bands, med flere anmelderroste albums.

Hvor? TRAIN, Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus
Hvornår? d. 12/8
Pris? 250 kr.

Tilbud i Aarhus

DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud
Bertasminde placering
Moderne boligprojekt i Trige
Se tilbud
Royal Shawarma
Shawarma eller pita fra Royal Shawarma
Se tilbud

I samme kategori

loulou-2
majmarked på jægergårdsgade
cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

loulou-2
Bertasminde
majmarked på jægergårdsgade
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.