Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Smag på julen i Aarhus

Den søde juletid er lig med lækre julegodter. Men hvor finder du lige de bedste af slagsen, når du er på farten i Aarhus i december?

Her i guiden giver vi syv bud på hyggelige steder i Aarhus, som byder på særlige julelækkerier lige nu. Så gør julegaveshoppingen ekstra hyggelig med en lille pause undervejs med lidt julegodt til ganen.

Risengrød, risalamande og æblegløgg på Grød

Risengrød på Grød i Aarhus
Foto: Grød

Ingen jul uden risengrød! Stedet, hvor du finder dig en lækker én, er naturligvis på Grød.

Du kan vælge mellem den klassiske med kanelsukker og smørklat eller den lidt anderledes udgave med estragonsukker og smørklat. Begge er økologiske, og du vælger selv, om smørklatten skal være plantebaseret eller almindelig.

Risengrøden kan både nydes i den hyggelige biks i hjertet af latinerkvarteret eller tages med på farten. Prisen er 55 kr. for en lille og 65 kr. for en stor.

Er du til den sødere udgave, byder Grød naturligvis også på Risalamande med kirsebærsovs til 49 kr.

På drikkekortet har julen også indfundet sig hos Grød. Her kan du nemlig få æblegløgg, som enten fås med hvid rom til 69 kr. eller alkoholfri til 49 kr.

Gløggen er lavet på æble, appelsin, kanel, stjerne anis, kardedomme og nelliker. Mums – det er da smagen af jul!

Adresse: Graven 24, 8000 Aarhus C

Læs også: Sådan kommer du gratis i julestemning i Aarhus

Hjemmebagte æbleskiver på Salling Rooftop

Æbleskiver på Salling Rooftop Aarhus
Foto: Salling

Skal du alligevel et smut i Salling under din julegaveshopping, så er det oplagt at besøge den hyggelige Rooftop. Udover den smukkeste udsigt over Aarhus, byder Salling her i juletiden på lækre, lune æbleskiver og gløgg.

Æbleskiverne er hjemmebagte, og for 45 kr. får du tre styk, mens et glas gløgg koster 60 kr. Gløgg og æbleskiver kan man altså ikke få for meget af, når kalenderen siger december!

Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus C

Churros på Strøget

Churros på Strøget i Aarhus
Foto: Churros Box

En af de hyggeligste juletraditioner i Aarhus er de små boder, der dukker op på Strøget, når det bliver juletid. Har du været i toppen af Strøget, har duften af friskbagte churros med garanti ramt din næse.

I Ryesgade finder du nemlig boden Churros Box. Her får du de sprøde spanskrør med enten kanelsukker, nutella, marmelade eller softice som tilbehør. Prisen er 35 kr. for en plain churros box med kanelsukker – det øvrige tilbehør tilkøbes.

Adresse: Ryesgade 28B, 8000 Aarhus C

Vafler og gløgg på Den Gule Café

I Jægergårdsgade finder du en forholdsvis ny café, som bare oser af hygge – og farver! Den hyggeligt indrettede café byder til dagligt på kaffe, morgenmad, bagværk, og sandwich, som serveres virkeligt smukt og indbydende.

Hos Den Gule Cafe er der også skruet op for julestemningen her i december. Hver dag fra kl. 13 kan du nemlig nyde lune vafler med marmelade og flormelis samt et hjemmelavet glas rød gløgg til. Lige til at varme de kolde fingre på undervejs i juleshoppingen!

Prisen er 37 kr. for vafler med flormelis og marmelade, mens den hjemmelavede gløgg koster 55 kr.

Adresse: Jægergårdsgade 2A, 8000 Aarhus C

Læs også: Det sker i Aarhus i december 2022

Isalamande hos Mammis Gelato

Isalamande hos Mammis Gelato
Foto: Mammis Gelato

Måske er is ikke det første, du tænker på, når vi snakker julegodter. Men hvad hvis den smager af risalamande, kirsebær eller romkugler? Hos Mammis Gelato kan du her i juletiden smage netop disse lækre julevarianter.

Mammis er kendt for sin hjemmelavede gelato is i et væld af spændende smagsvarianter. Prøv en anderledes julegodte og slå et smut forbi Mammis Gelato i Jægergårdsgade. Du kan også købe isen med hjem i en fryseboks – så er juledesserten sikret!

Adresse: Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C

Hvid gløgg og julekugler hos BIKS

Hos hyggelige BIKS i Jægergårdsgade, er der også jul til ganen. Caféen, som er lillebror til Café Åland, byder til dagligt på kaffe, øl, sandwich, salater og bagværk.

Her i julen laver BIKS hvid gløgg med Lillet, cognac, julekrydderi, abrikos, appelsin og en god portion kærlighed.

Til den søde tand kan du sammen med din gløgg få BIKS’ julekugler. Disse består af dadler, appelsin, mandler, kokos, lidt ingefær, kanel og kakao. De er dermed helt uden raffineret sukker samt gluten- og laktosefri. Men julestemning er der til gengæld masser af!

Adresse: Jægergårdsgade 15, 8000 Aarhus C

Julegodter for enhver smag på Street Food

Aarhus Street Food er med sine mange forskellige madboder kendt for at tilbyde lækkert mad til enhver smag. Derfor er Street Food helt perfekt, hvis man i selskabet har lyst til noget forskelligt.

Dette gælder også julegodterne! Flere af boderne på Street Food har nemlig implementeret såkaldte Julespecials på menukortene her i juletiden.

Det betyder, at du både kan smage risalamande-cheesecake og hjemmebagte æbleskiver hos boden Popsicles, varm julechokolade hos Kaffebaren, risengrød hos Mormors Køkken, crêpe med karamelliserede æbler og kanel hos Crêpes Á La Cart eller klassisk julegløgg hos Vinbaren.

Dette er blot et udpluk af de mange Julespecials blandt boderne på Street Food. Så tag forbi Aarhus Street Food, gå en hyggelig runde og lad dig friste af de mange spændende julelækkerier.

Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C

Mon ikke julegaveshoppingen bliver en anelse mere overskuelig, når du kan se frem til en hyggelig pause med lidt julegodt til ganen undervejs?

Tilbud i Aarhus

sandwich hos jenin
Smagfulde palæstinensiske sandwichmenuer hos Jenin
Se tilbud
Frokost tilbud
Frokosttilbud på All-you-can-eat Sushi
Se tilbud
Tivoli Friheden
Sæsonkort til Tivoli Friheden
Se tilbud

I samme kategori

Udeservering (udvalgt billede)
cocktailbarer i Aarhus
Take away i Aarhus
Fed fredag (5)

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udeservering (udvalgt billede)
Juliette-brunch-1
Det sker april
Take away i Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.