5 lækre steder at få shawarma i Aarhus C

Shawarma, durum, rullekebab, döner, sølvkikkert… Kært barn har mange navne! Hvad end du kalder den lækre spise, har Aarhus en masse at byde på. Spørgsmålet er snarere: Hvilke steder bør man egentlig prøve? Læs med her, og få 5 gode bud på, hvor du har mulighed for at bestille en god rulle i midtbyen.

Shawarmamesteren: En skjult perle i Aarhus C

Når du i Guldsmedgade træder ned af de tre trapper og ind på Shawarmamesterens spisested af samme navn, er det ikke til at tage fejl af. Her laver de shawarma, og det er fra bunden. På spyddene, der hænger til frit skue, findes både kylling og oksekød, og i køkkenet bagved, kan man ane, brødet blive bagt.

Shawarmamesteren er ikke det mest synlige spisested i Aarhus, men taler man om shawarma, er det bestemt et af de bedste. Der bliver kælet for maden, og der bliver ikke sparet på noget til trods for den billige pris. Her kan du få en shawarma med kylling, oksekød eller falafel for sølle 45kr., – det fås altså næsten ikke billigere. Du kan også forsøge dig med mesterens pita, som også står til 45kr., og så er et godt tip at takke ja til chili og hvidløg her!

Det er næsten ligegyldigt, hvornår på døgnet, du har lyst til at besøge stedet, for Shawarmamesteren har åbent til kl. 6 fredag og lørdag. Udover kvaliteten af maden, kan du være sikker på at betjeningen er tiptop, og at du bliver mødt med et smil, der smitter, ofte af mesteren selv.

Adresse: Guldsmedgade 17, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Mandag-søndag: 11-24, torsdag: 11-05, fredag-lørdag: 11-06

shawarma
Foto: Shawarmamesteren, Facebook

Royal Shawarma i toppen af Aarhus’ gågade

Royal Shawarma ligger i toppen af Aarhus gågade, men i den grad også i toppen af shawarma-spillet. Rent faktisk serverer de en shawarma så god, at de sidste år blev udnævnt til Danmarks bedste i Jyllands-Posten af madanmelder, Niels Lillelund. Han lagde vægt på, at det var kødet, der gjorde den store forskel, og som Royal Shawarma især vandt på. De har da også tre forskellige valgmuligheder hvad angår kød: kylling, lam og okse.

Alt hos Royal Shawarma er naturligvis hjemmelavet. Lige fra dressing, til marinering af kødet, til brødet. Ønsker du at bestille en shawarma med lam, skal du af med 69kr., hvilket er i den højere ende af prisklassen. Dog vil jeg mene, at rullen fra Royal Shawarma er prisen værd.

Selvom stedet især er kendt for kødet, vil jeg slå et slag for de hjemmelavede falafler efter libanesisk opskrift: en personlig favorit hos Royal Shawarma. Falaflerne bliver tilberedt foran dig, når du bestiller dem, og det kan mærkes. De er langt fra tørre, og så har de en fantastisk smag. Køber du en rulle med falafel, er et godt tip at takke ja til de friske urter såsom persille og mynte, som du bliver tilbudt at få i din rulle for den fulde smagsoplevelse.

Adresse: Ryesgade 28, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Søndag-torsdag: 10-22, fredag-lørdag: 10-23

rullekebab
Foto: Royal Shawarma, Facebook

Shawarma Bar: Den ældste shawarma bar i Aarhus

Som den ældste shawarma bar i Aarhus med 26 år på bagen, kan det overraske, at Shawarma Bar kan følge med tiden og fortsat servere en sublim shawarma. Dog er den god nok! Kvaliteten er ikke faldet siden 1996, så her ved man, hvad man betaler for.

Shawarma bar er et oplagt sted at få en klassisk rulle med oksekød til en 50’er. Igen er alt hjemmelavet og velsmagende. Især det syltede rødkål løfter shawarmaen og tilføjer en let syrlighed og lækker sprødhed. Ønsker du at prøve noget andet end den helt klassiske, er det anbefalelsesværdigt at skifte rullen ud med et tyrkisk brød! Shawarma Bar står også klar til langt ud på de sene nattetimer til at hjælpe dig af med sulten, og da betjeningen er effektiv, skal du ikke vente længe. Tilmed er placeringen super central- så du heller ikke skal gå en omvej på vej hjem fra byen.

Adresse: Guldsmedgade 8, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Mandag-onsdag: 11-00, torsdag: 11-05, fredag-lørdag: 11-06, søndag: 12-21

durum
Foto: Shawarma Bar, Facebook

Hos Bilal: Fra Bazar Vest til Aarhus C

En vaskeægte klassiker, som siden 1997 har boet i Bazar Vest, rykkede i år 2020 ind til Aarhus C. Det var en nyhed, der glædede mange, som dermed ikke længere behøvede at fragte sig ud af midtbyen for at nyde den famøse og delikate rullekebab.

Eftersom Bilal selv oprindeligt er fra Tyrkiet, bliver den populære spise her kaldt döner kebab og smagene er herefter. Kødet krydrer han nemlig med sin egen specielle krydderiblanding, og netop kødet er Bilal kendt for. Her koster en kebab 55kr., hvilket er en meget rimelig pris for at smage Bilals kendte döner kebab midt i Aarhus C. Her får du også valget mellem fladbrød og tyrkisk brød, men du kan også vælge en af de populære kebab boxe!

Adresse: Immervad 7, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Mandag-onsdag: 10:30-21, torsdag-lørdag: 10:30-21:30, søndag: 11-19

Den Lokale Shawarma er et mekka for salatelskere

Mens størstedelen af byens shawarma-steder er samlet i den ene ende af byen som tre af de ovenstående steder, skiller Den Lokale Shawarma sig ud. Dette spisested er placeret mod Frederiksbjerg og ligger altså ikke klos op og ned ad en anden shawarma bar eller byens natklubber. Det er dog heller ikke den greasy, halv-usunde oplevelse, man skal komme for hos Den Lokale.

Dette sted inviterer nemlig salat-elskere ind. Det er ikke den klassiske salat, som fås her: salat, tomat, rødløg. I stedet har Den Lokale Shawarma et varieret udvalg af friske råvarer, som man selv kan vælge at tilføje til sin shawarma. Heriblandt findes der ærter, feta, jalapenos, granatæbler, oliven og majs. Kødet fejler naturligvis ingenting, men det er på salat-fronten, at Den Lokale Shawarma virkelig differentierer sig fra de andre shawarmaer.

Hele herligheden skal du give 65kr., hvis du ønsker en rulle med kebab eller kylling, og 55kr. hvis du går vegetar-vejen med en falafel. Hvad end du bor mod Frederiksbjerg eller blot kunne bruge en gåtur, er Den Lokale Shawarma besøget værd.

Adresse: Frederiks Allé 129A, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Søndag-torsdag: 12-22, fredag-lørdag: 12-23

Så er der næsten bare tilbage at starte fra en ende og nyde en masse gode madoplevelser.

Tilbud i Aarhus

Teatret Svalegangen
3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Se tilbud
Café stiften
Morgenmad hos Café Stiften
Se tilbud
Børneloppen gang
Genbrugsbørnetøj hos Børneloppen
Se tilbud

I samme kategori

Gedulgt bar
Earlybird
FEAST
Social Foodies

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

photo-1496483353456-90997957cf99?ixlib=rb-1.2
Tangkroen
Fris-r-Aarhus
Aarhus-Festuge-1

Forsiden netop nu

Tangkroen
photo-1496483353456-90997957cf99?ixlib=rb-1.2
Northside
Aarhus Street Food
Gedulgt bar
Earlybird
DGI Huset
Det sker i Aarhus i maj

Mest læste

Det sker i Aarhus

photo-1496483353456-90997957cf99?ixlib=rb-1.2
Northside
Gedulgt bar
Earlybird

Mad og drikke

Gedulgt bar
Earlybird
FEAST
Social Foodies

Kultur og musik

Det sker i maj
arhus-949699_1280-1
Historien om mig
Fed fredag & lørdag

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.