Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Nye spisesteder i Aarhus: Mad fra hele verden

Det seneste år er der kommet en del nye spisesteder til Aarhus, og det er blandt andet Social Dining og mad fra hele verden, der trender på de nye restauranter.

Vi har samlet et udvalg af Aarhus nyeste madoplevelser samt et par stykker, du kan glæde dig til her i 2023.

 

Markedshallen – 12 nye madsteder på Øen

Nye spisesteder Aarhus 2023
Foto: nicolinehus.dk

For kun en måned siden kunne Markedshallen ved Nicolinehus på Aarhus Ø åbne. Markedshallen er et madmarked, hvor du kan mæske dig i lækre, autentiske madoplevelser fra hele verden.

Du kan besøge det græske køkken, det peruvianske, det palæstinensiske, det kinesiske og det mexicanske. Der er selvfølgelig også mulighed for delikate fiske- og skaldyrsretter med fisk leveret fra Aarhus’ lokale fiskehandler Clausen Fiskehandel.

Det hele kan skylles ned med en øl, et glas vin eller en cocktail.

Stadig sulten? Der er både en vaffelbar og et italiensk ismejeri til dem, med en sød tand.

 

Hvor: Nicoline Kochs Plads 4, 8000 Aarhus
Åbningstider: Alle dage 11.30-21
Pris: varierer fra madbod til madbod

Læs mere her!

 

Olioli – Hawaiiansk spisested i Aarhus

Nye spisesteder Aarhus 2023
Foto: oliolipoke.dk

Siden november 2022 har du i Aarhus kunnet besøge den populære københavnske poke bar Olioli. Her serverer de Poke Bowls, som er en hawaiiansk ret, som traditionelt er rå fisk i tern på en bund af farverige grøntsager. Du kan dog også få bowls med and, kylling, okse og vegetariske udgaver med østershatte og tofu. De har også en både vegansk og glutenfri bowl med vegansk kylling.

Du har også mulighed for at samle din helt egen bowle med dine favoritgrøntsager, toppings og dressinger.

 

Hvor: M. P. Bruuns Gade 52, Aarhus C
Åbningstider: Alle dage fra kl. 9-21
Pris: 115 kroner for ‘The Standards” og 119 kroner for “Build your own”

Læs mere her!

 

Cinco – Latinamerikansk spisested i Aarhus

Nye spisesteder Aarhus 2023
Foto: Cinco Facebook

Hos restaurant Cinco er det den latinamerikanske madoplevelse, der er i centrum. Det er social dining, og du kan bestille enten 10 eller 13 serveringer for hhv. 395 og 495 kr. Serveringerne består både af snacks, forretter, mellemretter, hovedretter og en enkelt dessert.

Du kan også bestille retterne enkeltvis fra kortet. Der er blandt andet tacos, plantains, tostadas, ceviche og carna asada at vælge imellem på menukortet.

Skal du have det lidt ekstra varmt kan du tilkøbe Tequila eller Meszal, som ikke bare er ’den med hatten’ fra supermarkedet.

 

Hvor: Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Søndag-onsdag fra 17-21 og torsdag-lørdag fra 17-22
Pris: 10 serveringer for 395 kr. Enkeltretter fra 95 kr.

Læs mere her og bestil bord!

 

Restaurant Nögen – Spisested med fokus på madspild

Restaurant Nögen
Foto: Restaurant Nögen Facebook

Social dining er in, og det er også, hvad du får på Restaurant Nögen. Her gør de alt, hvad de kan, for at mindske madspil og drive restaurant på en bæredygtig måde. De laver nemlig unikke retter ud af overskydende madvarer. Samtidig er retterne minimalistiske og der er fokus på det nøgne udtryk, de nøgne råvarer.

Restaurant Nögen tilbyder en frokostservering på 5 retter og aftensmadsserveringer på 7 eller 10 retter. Du kan også vælge mellem fire forskellige drikkevaremenuer, der kan tilkøbes til aftenserveringerne.

Fredag og lørdag efter 22 omdannes restauranten til en bar, hvor du kan købe bæredygtige cocktails.

 

Hvor: Banegårdspladsen 4, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Mandag-torsdag fra 17-23, fredag åbent fra kl. 17 og lørdag åbent fra kl. 12
Pris: 7 aftenretter for 299 kroner.

Læs mere her og bestil bord!

BIKS – Intim café og spisested

Biks
Foto: Biks Facebook

Der er også kommet nye caféer i Aarhus det seneste år, og BIKS er en af dem. Her kan du i ultra-hyggelige og hjemlige omgivelser nyde både lækker kaffe, en morgenbolle med ost, frokostsalater og sandwich i sollys fra gaden.

Der er smilende service, og det er næste så man glemmer, at man ikke sidder hjemme hos en god ven.

 

Hvor: Jægergårdsgade 15, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Mandag-fredag fra 8-18 og lørdag-søndag fra 9-18
Pris: Hop et smut forbi skønne Jægergårdsgade for at se priserne

Se mere om, hvad du kan få og følg dem her!

 

Tacå Bar

På Tacå, der åbnede i maj sidste år kan du få, ja, tacos. Maden er inspireret af både det mexicanske og californiske køkken, og du kan få både tacos-menuer og tacos enkeltvis.

Stedet serverer også buritos, quesadillas og en mexicansk ris-bowle.

 

Hvor: Frederiksgade 31, 8000 Aarhus C
Åbningstider: Torsdag 17-22, fredag-lørdag 11.30-14.30 og 17-20
Pris: Menu med 3 tacos for 79 kroner

 

Fråst

Du har måske opdaget, at den lokale Sunset Boulevard på Klostertorvet er lukket? Og at et mystisk lille hvidt skilt hænger i vinduet? Det har vi også, og det er blandt andet en af de nye steder, der åbner i år.

Vi har forsøgt at vriste lidt information ud af Fråst, der siger, at de kommer til at tilbyde noget helt nyt, som byen endnu ikke har. Mere vil de desværre ikke afsløre endnu, men vi glæder os til at komme med på rejsen!

Hvor: Klostertorvet 2, 8000 Aarhus C

 

Tiende på Aarhus Ø kommer

Der foregår en masse spændende ting på Aarhus Ø, og snart kan du spise lækker mad til en helt fantastisk udsigt over havet. I Nicolinehus åbner teamet bag Ferdinan og FF nemlig en ny restaurant. Det kommer til at foregå i hjemlige og hyggelige omgivelser, med uforglemmelig mad og vin af højeste kvalitet. På øverste etage.

De åbner samtidig vin- og cocktailbaren Den Fede Drue, hvor du kan glæde dig til at nyde deres signaturcocktails eller en god flaske vin fra et omfattende vinkort med mere end 2700 vine.

Hvor: Nicoline Kochs Plads 4, 8000 Aarhus

Tilbud i Aarhus

bowl hos jenin
Lækker bowlmenu hos Jenin - A taste of Palestine
Se tilbud
DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud
Kolo
Gå All-in på Kolo
Se tilbud

I samme kategori

Udeservering (udvalgt billede)
cocktailbarer i Aarhus
Take away i Aarhus
Burger

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udeservering (udvalgt billede)
Juliette-brunch-1
Frisør Aarhus
Take away i Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.