Nu har du chancen for at hjælpe en hjemløs trætrold

Drømmer du om at få en trold i baghaven? Så skal du slå til nu, skriver TV2 Østjylland.

Kunstner Thomas Dambos kæmpe trætrold Ivan Evigvår skal flytte fra sit sædvanlige hjem ved Stejlepladsen i København, fordi der skal bygges på det sted, hvor den i dag er opstillet.

Derfor kan alle nu ansøge om at blive vært for troldens næste hjem.

– Jeg vil foretrække, at den (trolden, red.) kommer til at gøre nogle mennesker glade og passe på et område. Den skal være med til at passe på naturen, siger Thomas Dambo til TV2 Lorry.

Han uddyber:

– Hvis du var en trold, hvor ville du så gerne hen? spørger Thomas Dambo, der gerne ser, at trolden står et sted, hvor den passer ind.

Fem trolde i Østjylland

Thomas Dambos trætrolde forbindes især med København, men efterhånden har de fået en stribe fætre og kusiner i både andre dele af Danmark samt i udlandet.

I Østjylland er der i dag trolde fire steder. Uden for Mørke på Djursland er der opstillet to eksemplarer, mens der ligeledes er trolde i Aarhus, Horsens og Silkeborg.

Fælles for dem er, at de kan ses og opleves af alle. Der er med andre ord fri adgang til troldene, som typisk står opstillet i flotte naturområder.

En undtagelse er måske to-i-én-trolden Simon og Anine på Viborgvej i Aarhus. Deres nærmeste naboer er ikke bølgende kornmarker eller grønne trætoppe, men derimod et trafikeret vejkryds og familierestauranten Bone’s.

Foto: Thomas Damsbo

Ærgerlig over flytning

Trolden Ivan Evigvår har stået på Stejlepladsen i København siden 2020. men nu skal den altså flyttes.

Kunstneren bag trolden vidste godt, at der tilbage i 2020 var snak om, at der skulle bygges i området på et senere tidspunkt

Alligevel ærgrer det Thomas Dambo, at trolden nu skal flyttes.

– Jeg synes, det er trist, at den skal ned. Grunden til dens placering var, at det var et fantastisk sted – et skævt sted. Det var for at hylde stedet. Jeg tror, der er mange, der er kede af, at den skal flytte, siger Thomas Dambo, der erkender, at kampen mod byggeriet er tabt.

Alle skal kunne besøge trolden

Hvis man skulle være så heldig at blive vært for trolden og dermed ansvarlig for dens kommende hjem, er der ifølge Thomas Dambo flere ting, man skal være opmærksom på.

– Man skal være opmærksom på, at Ivan er en gammel trold, og den ikke har de længste ben. Han skal have hjælp til at blive flyttet, og den kan have brug for lidt kærlighed. Den har brug for olie og en skrue en gang imellem, siger Thomas Dambo.

Han understreger også, at den nye vært skal være opmærksom på, at trolden er offentlig kunst, hvorfor andre folk skal kunne have mulighed for at besøge trolden.

Ifølge Thomas Dambo kan man i de næste par uger ansøge om at blive troldens nye vært.

Har du lyst til at være vært for trolden, kan du ansøge om det på Thomas Dambos website.

Tilbud i Aarhus

Børneloppen gang
Genbrugsbørnetøj hos Børneloppen
Se tilbud
Sushi takeaway
Monday Madness hos Letz Sushi
Se tilbud
Letz sushi
Sushi Sunday hos Letz Sushi
Se tilbud

I samme kategori

Seal
Kvindernes Internationale Kampdag i Aarhus
Dracula--Aarhus-Teater-4-1
Valgaften-Svalegangen

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Aarhus-Festuge-1
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Restaurant Tangkroen Aarhus
Fris-r-Aarhus

Forsiden netop nu

Tivoli friheden
photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023
Restaurant Tangkroen Aarhus
Restauranter Aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

Tivoli friheden
Aarhus
Fællesspisning i DGU Huset
Restaurant Tangkroen Aarhus

Mad og drikke

photo-1428660386617-8d277e7deaf2
Sportsbar
Fællesspisning i DGU Huset
Nye spisesteder Aarhus 2023

Kultur og musik

Seal
Kvindernes Internationale Kampdag i Aarhus
Dracula--Aarhus-Teater-4-1
Valgaften-Svalegangen

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)