Kan du også nikke genkendende til at have manglet en genstand for en kortere periode, men ikke nok til, at du ville investere i en helt ny? Det ønsker den aarhusianske app - Monto - at hjælpe med, da denne sætter konkrete hverdagsbehov ind i en deleøkonomisk løsning, samt bidrager til bæredygtighed og ressourceudnyttelse.

Foto. Monto

Monto er en digital platform, der netop er blevet lanceret på Google Play og i App Store. Appen formidler udlejning, og giver både privatpersoner, virksomheder og lokale foreninger mulighed for enten at leje ting i lokalområdet eller udleje deres egne uudnyttede genstande.

På den måde kan du altså tjene nogle penge på ting, som du ikke bruger hver dag, samt undgå at bruge penge på at købe for dit kortvarige behov, da du blot kan leje det fra andre.

Jeg manglede en slagboremaskine og på kontoret havde alle blot Ikeas. Efter at have søgt markedet tyndt for slagboremaskiner, så jeg det ville blive en mindre investering, specielt for den lille opgave, som jeg manglede den til. Senere manglede jeg en symaskine. Igen - skulle jeg virkelig ud og købe sådan en for mit kortvarige behov? nej. Ingen af mine venner havde en symaskine, så igen stod jeg i samme pine. Herefter blev Monto født." - Pernille Lydia Sørensen, Co-founder af Monto

Fokus på bæredygtighed og besparelse

Monto har - med fokus på bæredygtighed - i sinde at optimere ressourceudnyttelsen, og tror ligeledes på, at forbrugeradfærden, som længe har været præget af "køb og smid ud"-kulturen, kan ændres på grund af det økonomiske incitament der er for lejer og udlejer.

Derfor er Monto en hjælp for dig, der ønsker at optimere ressourceudnyttelsen, få en besparelse og luft i økonomien, hvad end du er privatperson eller en del af en virksomhed eller organisation.

Afregning efter eget ønske

Lejer og udlejer må desuden selv bestemme, hvordan afregningen skal foregå, men det skal ske, når udlejningsgenstanden overdrages til lejer.

Det kan altså både gøres via MobilePay, bankoverførsel, kreditkort, kontanter eller andet - valget er jeres!

Foto: Monto

Dine genstandes sikkerhed i højsædet

På nuværende tidspunkt tilbyder Monto ikke et forskningssamarbejde, men din indboforsikring dækker udlejning af dine genstande i en udlejningsperiode på 30 dage.

Monto anbefaler, at lejer og udlejer udfylder og underskriver en lejekontrakt ved afhentning af udlejningsgenstanden, således at standen af genstanden er dokumenteret for begge parter. Denne kan findes på Montos hjemmeside og på appen.

Hvis en udlejningsgenstand afleveres retur ødelagt, kontakter udlejer sit forsikringsselskab og lejer hæfter for de omkostninger, der måtte være. Hvis udlejningsgenstanden ikke afleveres retur, skal politiet kontaktes, da der her vil være tale om tyveri.

Afleveres udlejningsgenstanden retur uden for afsluttet lejeperiode og der ikke er tale om en særaftale, kan udlejer skrive en dårlig anmeldelse af lejer, og da kan Monto tage hånd om det.

Læs mere om sikkerhed her.

Anmeldelser bidrager til sikkerheden

Anmeldelser er altså vigtige. Du har nemlig - både som udlejer og som lejer - mulighed for at bedømme din oplevelse. Igennem ratings og omtaler fra tidligere udlejninger, sikres du at vedkommende du enten lejer af eller udlejer til har fået positiv respons af andre, således at din sikkerhed er i top.

Læs meget mere om Monto - og download appen direkte fra Google Play eller App Store.