J-dag i Aarhus: 5 barer hvor sneen falder!

Det er koldt og mørkt. Vinteren kommer snigende, og mens de aarhusianske gader og skove bliver koldere og koldere – holder værtshusene sig varme. Julebryggen rammer nemlig snart Aarhus’ barer, værtshuse og diskoteker.

I år falder sneen fredag den 5. november kl. 20.59, og dét er som altid lig med fest og fejring – og i år kan vi ikke kun fejre julebryggen! Vi kan også fejre at vi igen kan gå på bar, til julefrokost og slentre langs Skolegade til langt over midnat.

Tag dine venner og veninder om armen, træk nissehuen ned over hovedet og besøg en af nedenstående 5 barer, hvor sneen med garanti falder den 5. november!

Heidis Bier Bar

Aarhus’ bedste afterski bar – Dét skulle efter sigende være Heidis Bier Bar. Det perfekte sted at fejre sneens fald med Tuborgs klassiske juleøl. Dørene åbner fra kl. 16.00, og vil du være helt sikker på, at der er plads til dit selskab, skal du huske at reservere bord her.

Læs mere på Facebook-begivenheden her.

LA Bar

Skyd vejen forbi LA, når stranden skiftes ud med sne i massevis! De sørger for vaskeægte julestemninger, og de tidligt ankomne gæster vil blive forsynet med alle juleklassikerne; brændte mandler, varm kakao med et twist og ikke mindst æbleskiver med syltetøj og flormelis. Bordbookning er også en god idé, og det kan du gøre her.

Desuden er der fri entre hele natten! Læs mere på Facebook-begivenheden.

Kuhstall

Dansk, fest og farver. Til J-dag er det også et must at svinge forbi åen, og besøge Kuhstall. Dørene åbner allerede kl. 15.00 og der er gratis entré hele natten. Desuden præsenterer de allerede nu en række bordpakker – og ved tilkøb af en bordpakke, har du mulighed for at reservere et bord. Du kan blot skrive til dem via deres Facebook-side.

Vinstuen

Fejr din J-dag på Aarhus hyggeligste bar. I den lille gyde bag strøget, er der billige øl og gode stunder – også når sneen falder. Som de selv skriver på deres Facebook-side “Vi fejrer J-DAG med så mange manér på Stuen, at du måske får lidt ondt i nissehuen”.

The Old Irish Pub

Den klassiske irske sportsbar slår dørene op til et brag af en J-dagsfejring. Knap årets første julebryg op på The Old Irish Pub, for som de selv skriver “når den første julebryg er drukket, står aftenen selvfølgelig på dans på bordene, fest i lange baner og ægte J-dags stemning hele natten lang!”

Tilbud i Aarhus

Teatret Svalegangen
3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Se tilbud
Letz sushi
Sushi Sunday hos Letz Sushi
Se tilbud
FEAST restaurant
Ad libitum mad og drikke hos FEAST
Se tilbud

I samme kategori

Sankt Hans MIBpakhusene
Northside
Gedulgt bar
Earlybird

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Fris-r-Aarhus
Sankt Hans MIBpakhusene
Aarhus-Festuge-1
Tangkroen

Forsiden netop nu

Tangkroen
Sankt Hans MIBpakhusene
Northside
Aarhus Street Food
Gedulgt bar
Earlybird
DGI Huset
Det sker i Aarhus i maj

Mest læste

Det sker i Aarhus

Sankt Hans MIBpakhusene
Northside
Gedulgt bar
Earlybird

Mad og drikke

Gedulgt bar
Earlybird
FEAST
Social Foodies

Kultur og musik

Det sker i maj
arhus-949699_1280-1
Historien om mig
Fed fredag & lørdag

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.