Annonce:

Mange nybagte studerende spekulerer over, hvordan det foregår med studier og eksaminer. Der opstår pludselig en masse ukendte udfordringer og en masse tvivl. Hvordan er det med eksamen på studierne og hvordan forbereder man sig på dem? I denne artikel har vi indsamlet de væsentligste informationer, der giver dig et godt overblik over emnet og en forklaring på begreber forbundet med studier og eksaminer.

Prøver og eksaminer på studierne

Gymnasieelever er vant til tests, der har til formål at evaluere deres viden i det givne fag. Tests omfatter normalt det stof, man for nylig har bearbejdet. Omfanget af det faglige stof er ikke særlig stort, så testen kræver ikke ret meget forberedelse. På studierne er den studerende derimod selv ansvarlig for at lære stoffet. Der er normalt langt færre undervisningstimer end i gymnasiet, og den studerende er selv ansvarlig for at læse en masse bøger. I princippet er der ikke undervisningspligt i Danmark, så det kan kræve en vis disciplin at komme til alle timerne.

Ud over selv at planlægge indlæringen, går den studerende til klasseundervisning og forelæsninger, men som sagt ikke ret mange af dem. Ofte vil man skulle skrive en række større skriftlige opgaver i løbet af semesteret. Nogle af disse opgaver bedømmes som bestået/ ikke bestået, andre gange får man karakter, og opgaven tæller som en eksamen.

De forskellige opgaver og eksaminer er nøje beskrevet i studieordningen for de enkelte studier, og det er dem, man skal forberede sig til.

Fordi der ikke er så meget undervisning, er det en god ide at lave studiegrupper. Det opfordrer universiteterne også de studerende til, og mange opgaver skrives i grupper. Nogle eksaminer er også gruppeeksaminer med 2-4 studerende.

Karakterer på studierne

Mange unge kommer fra gymnasiet med topkarakterer, men på universitetet ryger de ofte ned i gennemsnitlige karakterer. Skalaen er den samme, men den administreres noget hårdere på de højere læreanstalter, hvor det virkelig kræver en ekstraordinær præstation, hvis man vil have højeste karakter.

Den danske karakterskala består af 7 trin. Bestået giver 02, 4, 7, 10 og 12 som højeste karakter. Ikke bestået er 00 og -3. Der findes faste formler, som kan udregne de danske karakterer til udenlandske karakterer, hvis en dansker skal studere i udlandet, eller hvis en udlænding skal studere i Danmark.

Eksamensperioden på studierne – hvordan ser den ud?

De studerende er ofte nervøse på første år, men også som regel forberedt på, at studierne er udfordrende. Først og fremmest kræver det disciplin og evne til at planlægge sin egen hverdag.

Der er stor forskel på eksaminerne. På enkelte studier er der de første år en masse udenadslære, men de fleste studier fokuserer på, at du kan anvende de redskaber, du har lært. Det bliver blandt andet prøvet gennem de skriftlige opgaver.

De fleste studier har dog en førsteårsprøve (en såkaldt stopprøve) efter 1. studieår. Her er det oftest konkret viden, der afprøves. Man har to forsøg, og hvis man ikke har bestået førsteårsprøven inden det nye skoleår går i gang, bliver man automatisk udmeldt fra studiet. Også her er det en god ide at lære løbende i hele skoleåret, helst sammen med en gruppe. Det er ikke muligt at læse op på stoffet en eller to uger før eksamenen.

Når man er færdig med første år, er der normalt kun 2-3 eksaminer pr. semester. Her er der en eksamensperiode i slutningen af hvert semester, hvor man forbereder sig til eksaminerne. Her går man ikke til normal undervisning, og meningen er, at man skal have styr på alt det, man har lært i løbet af semesteret. Ofte består eksamenen i, at man forsvarer en opgave, man har skrevet.

Frister for eksamener oplyses i forvejen, så de studerende har god tid til at planlægge deres forberedelse. I princippet kan danske studerende selv bestemme, hvad de vil eksamineres i. Så taler man med læreren og opgiver et ”pensum”, som svarer til kravet på det enkelte kursus. Næsten alle studerende vælger dog et fælles pensum, som læreren fastsætter. Men hvis en studerende er særligt interesseret i et specielt emne, har han eller hun muligheden for selv at sammensætte bøgerne efter sit eget interesseområde.

Tre eksamensforsøg

Er det ikke lykkedes os at bestå eksamenen i første omgang, kan man tilmelde sig et nyt eksamensforsøg. Det er lidt forskelligt, hvordan det organiseres. Som regel er der en sygeeksamen en måned senere, men man kan også risikere, at skulle vente et år på at tage eksamen igen.

Man har maksimalt tre eksamensforsøg i alt. Så dumper man til tre eksaminer, betyder det, at man må forlade studiet, med mindre man får dispensation til et fjerde eksamensforsøg.

Datoerne for eksaminerne fastsættes af lærerne eller administrationen, men hvis man har problemer med et tidspunkt, vil man altid kunne tale med læreren, og aftale at aflægge eksamen på et andet tidspunkt.

Normalt tilmeldes man automatisk til eksamen i de kurser, man har taget. Hvis man ikke synes, man er klar til at gå til eksamen, kan man afmelde sig, og tage eksamen næste år eller senere. Mange danske studerende bruger derfor et eller to ekstra år på at afslutte studierne, særligt hvis de også arbejder ved siden af.

Hvordan forbereder man sig til eksamen?

Nøglen til at komme godt igennem eksaminerne er selvfølgelig regelmæssighed. Det er bedst at læse stoffet løbende, så kan vi nøjes med at repetere, og naturligvis deltage i alle timerne.  Det er også en god idé at fordybe sig i emnet i stedet for kun at basere sig på informationer fra forelæsninger eller øvelser.

Husk på, at mange eksamener drejer sig om meget andet end bare at huske stoffet. Det er endnu vigtigere, at man kan forstå, anvende og analysere de ting, man har lært. Hvis man selvstændigt vurderer det lærte stof og på baggrund af dette skaber noget nyt, er man sikret en topkarakter. Derfor er det så vigtigt at diskutere stoffet med studiekammeraterne og måske også andre udenfor studiet.

Andre tips til at forberede sig på eksamensperioden? Husk på følgende:

· tag jævnligt notater og udveksl gerne din viden med vennerne;

· køb eller lån bøger om det givne fag;

· læg en plan for forberedelsen – på den måde får du overblik over, hvornår du skal til hvilke eksaminer, samt hvornår du har tid til at læse op til de forskellige eksamener;

· prøv at arbejde i grupper, det er nemmere at tilegne sig viden, når man arbejder sammen med de andre;

· sæt tid af til at slappe af og husk, at det er utroligt vigtigt at holde gode pauser undervejs;

· spis sundt;

· sørg for at skabe nogle gode rammer for at arbejde effektivt.

Det at bestå alle eksamener er ikke kun et spørgsmål om at tilegne sig viden, men også om at forberede sig godt på selve processen. Glem ikke den sunde kost, hvile og gode rammer for effektivt arbejde.

Se også Guide til nybagte studerende!

Et kollegium eller en lejlighed?

Når vi tænker på gode rammer for at arbejde effektivt er det åbenbare spørgsmål, vi stiller os, hvor vi skal bo, mens vi studerer. De mest almindelige løsninger er: et værelse på et kollegium eller leje af en lejlighed. Den første mulighed er bestemt billigere, men så kan vi ikke regne med særlig meget privatliv. Værelserne er nogle gange til to eller tre personer. Derudover bliver vi nødt til at acceptere, at der er fælles køkken og bad, og det kan langtfra alle affinde sig med. Den slags problemer er der ikke tale om, når man lejer en lejlighed, men udgifterne til udlejning overstiger ofte de studerendes økonomiske muligheder. Man kan selvfølgelig dele lejligheden med andre og dermed reducere de månedlige udgifter, men jo flere mennesker, desto flere potentielle konflikter.

Hvad gør man så? I Danmark findes der private kollegier, dvs. kollegier, der ikke er tilknyttet universiteterne. De fungerer efter de samme regler, som de offentlige, men vilkårene er langt mere komfortable.

Privat BaseCamp kollegium i København

Private BaseCamp kollegier ligger bl.a. i København – i Lyngby, byens centrum og dens sydlige del.  På kollegierne kan de studerende leje et enkelt- eller dobbeltværelse. Hvorfor er værelser for studerende på BaseCamp så attraktive? For det første – privat bad og tekøkken eller køkken på værelset. For det andet – et fællesrum for de studerende, hvor der findes et fitness center samt en fritidszone. BaseCamp er et privat kollegium i København med hyggeligt, moderne interiører og stor handlefrihed.

Basecamp South Campus kollegium i København ligger tæt på Københavns Universitets Søndre Campus. På universitetet studerer ca. 40.000 studerende, og hvert år dimitterer 5.000 studerende. Kollegiet ligger også tæt på IT-Universitetet. Det er bestemt en god idé at studere på de universiteter, for de giver gode jobmuligheder – ifølge undersøgelser bugner arbejdsmarkedet med jobtilbud til eksperter indenfor IT. Og Universitetet i København har sin egen jobbank med tilbud til dimittender, der gør det nemmere at sætte gang i sin karriere.  Så hvis bare du  kommer godt igennem alle eksaminerne – og det hjælper dig nok at bo et sted, hvor du har gode indlæringsrammer og hvor du kan sætte tid af til at slappe af, har du en lys og lykkelig fremtid foran dig efter studierne i København!