Hobbitten på Moesgaard Museum bringer et legendarisk eventyr til Aarhus

Frem til d. 25/6 er det muligt at tage ud på Moesgaard Museum og se teaterforestillingen Hobbitten, som foregår under åben himmel. Jeg var så heldig at opleve forestillingen, og overvejer du at slå et smut forbi for at se den velkendte fortælling om Bilbo Sækker, så kan du læse om min oplevelse af forestillingen, som faktisk kan prale af at være Nordeuropas største udendørs teaterforestilling.

Moesgaard Museum ligger i naturskønne omgivelser og danner i sig selv rammen om gode oplevelser – især på dage med godt vejr, hvor man kan nyde udsigten over trætoppene til Århusbugten og Saksild Bugt. Derfor var grundlaget for en fantastisk udendørs teaterforestilling faktisk til stede fra start, og det betød meget for min oplevelse af forestillingen. Vejret var helt perfekt; solen bagte ikke ned fra en skyfri himmel, så der var ingen risiko for at gå derfra som en kogt hummer, men der var heller ikke et deprimerende skydække eller – gud forbyde det – regn at skulle tage stilling til, så vejret viste sig faktisk fra sin mest optimale side.

Opsætningen var således, at man sad på tribuner og ”scenen”, som nærmere virkede som en forlængelse af den natur, der omkransede forestillingen, bredte sig ud foran hele publikum. På tribunerne er der plads til 3000 mennesker.

Scenografien var for mit vedkommende det mest imponerende ved hele forestillingen. Uden scenografien havde forestillingen ikke haft samme evne til at blæse én bagover. Scenografien er bygget op omkring omgivelserne og skifter form undervejs, og det var i sig selv en stor oplevelse at se naturen blive vækket til live på den måde. Uden at afsløre for meget – for et vigtigt element er netop overraskelsesmomenter – så indgik der nogle ”special effects”; kulisserne, som ved første øjekast så statiske ud, kunne pludselig skifte karakter og vise sig ikke at være så statiske alligevel, og der indgik levende dyr i forestillingen til glæde for både store og små. Hvis du har set filmene, der tager udgangspunkt i Tolkiens Hobbitten, vil du måske tænke, at et teaterstykke umuligt kan skildre de komplekse omgivelser, som indgår i filmene, men det passer simpelthen ikke, for det lykkes uden slinger i valsen. Skal jeg være helt ærlig, så ville jeg hellere gense teaterstykket end filmene, da filmene faktisk næsten er for komplekse til min smag, men det er ikke dem, jeg anmelder, så det må vente til en anden gang.

Hvis man har læst Hobbitten og generelt er godt inde i den oprindelige historie, så vil man måske sidde med en fornemmelse af, at Det Kongelige Teater har taget sig lige lovligt mange friheder i forhold til fortolkningen af historien. Jeg var inde og se forestillingen med én, der har læst bogen, og vedkommende blev flere gange frustreret over, at teaterstykket ikke var 100% tro mod den oprindelige fortælling og havde udeladt ting eller tilføjet ting, som ikke passede med den oprindelige historie. Jeg har aldrig læst bogen og lagde ikke mærke til, at noget virkede mærkeligt, så hvis du ikke går op i den oprindelige fortælling som sådan og kan acceptere, at der er nogle ting, der er fortolket lidt frit, så vil det ikke forstyrre dig overhovedet.

Jeg vil til slut blot anbefale at tage ind og se forestillingen. Det kan heldigvis nås lidt endnu frem til d. 25/6. Du kan roligt tage børnene med, for forestillingen er børnevenlig.

Du kan købe billetter her

Tilbud i Aarhus

Pinds cafe
Nyd lækker kaviar og champagne hos Pinds Café
Se tilbud
Teatret Svalegangen
3 forestillinger hos Teatret Svalegangen
Se tilbud
To der spiser på Restaurant Malt
Lækker 7 retters menu på Restaurant Malt
Se tilbud

I samme kategori

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Gratis museer Aarhus
Badeanstalten Spanien
Galleri Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Forret
Genbrugsbutikker i Aarhus
Fris-r-Aarhus
Aarhus-Festuge-1

Forsiden netop nu

Genbrugsbutikker i Aarhus
Forret
Smørrebrød - Morfars Smørrebrød og Takeaway
Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Aarhus Street Food
Spa Aarhus, Pause Recovery Studio
movie-918655_1280-1
Gratis museer Aarhus

Mest læste

Det sker i Aarhus

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Gratis museer Aarhus
Badeanstalten Spanien
Earlybird

Mad og drikke

Forret
Earlybird
Aarhus
Elevaften hos Restaurant Malt

Kultur og musik

Bruuns Galleri 20 års fødselsdag
Gratis museer Aarhus
Galleri Aarhus
momu5-1

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.