Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kom på julet havnerundfart med juleskibet Svanen

Julen er lige om hjørnet, og det er tid til at komme i julestemning. For fjerde år i træk byder Aarhus Havnerundfart velkommen på det hyggeligste juleskib “Svanen”, som sejler dig ud på en idyllisk tur gennem Aarhus Havn.

Der er skruet op for julehyggen, så hvis ikke du allerede er i julestemning, vil du med garanti komme det efter en tur med hjuldamperen Svanen!

En magisk juleoplevelse for hele familien

Oplevelsen med juleskibet begynder allerede før, du træder ombord. Svanen, som er bygget i 1994 på Hvide Sandes Skibs- og Bådebyggeri, er nemlig pyntet smukt op til jul – både udvendigt og indenfor på skibet.

Udvendigt lyses hjuldamperen op af lyskæder, mens der indenfor er juletræer, nisselandskaber og fine juledekorationer. Ingen julehygge uden julemusik, så derfor er der naturligvis også sørget for dette ombord.

Desuden kan der købes lune æbleskiver, gløgg og varm kakao, som du kan nyde undervejs på rundfarten. Det er altså ægte julehygge!

Læs også: Anmeldelse af Jul i Tivoli Friheden 2022

Rundfart med spændende fortællinger

Juleskibet lægger til ved DOKK1, som det også har gjort de seneste år, og sejlturen varer en time til halvanden. Herfra sejles der ud forbi Toldboden, Mellemarmen, Bassin 7 og videre ind til den gamle lystbådehavn. Her venter endnu en julet oplevelse med de mange flotte skibe, der alle er pyntede med lyskæder.

Ombord på skibet er også lokale guider, som under turen gør dig klogere på det gamle såvel som moderne Aarhus, samt hvilke nye visioner der er for byen. Guiderne har en vis tilknytning til Aarhus som by, hvorfor du kan forvente personlige og nærværende fortællinger i form af anekdoter og oplevelser.

Juleskibet Hjuldamperen i Aarhus
Foto: Aarhus Havnerundfart

Lær om det gamle og nye Aarhus

Når hjuldamperen på første del af turen passerer Toldboden og Aarhus Flydedok, vil du blandt andet høre guiderne fortælle, hvordan tidligere bygninger og industri nu er blevet til moderne handelshuse og hovedkontor for dele af byens erhvervsliv.

Senere på turen, når skibet passerer det topmoderne Aarhus Ø, vil guiderne gøre dig klogere på den spændende udvikling bydelen har gennemgået. Du får altså mulighed for at opleve Lighthouse og de andre imponerende arkitektoniske bygningsværker fra en helt ny vinkel.

Læs også: De bedste julemarkeder i Aarhus 2022

Live jazzmusik i weekenderne

Som noget ekstra, stiger der hver weekend nogle af Aarhus’ bedste jazzmusikere ombord på juleskibet og sørger for julemusikken. Det vil altså sige, at skibet hver weekend forvandles til et musikshow, hvor du vil opleve hyggelig live musik, når du sejler med Svanen på julehavnerundtfart.

Du kan forvente en skøn oplevelse, hvor musikalsk kommunikation og forståelse er i højsædet. Disse specielle livemusik-ture har afgang kl. 19:30 alle fredage og lørdage.

Juleskibet Hjuldamperen i Aarhus
Foto: Aarhus Havnerundfart

I november gæster Sam And the Soulmates Duo juleskibet, hvor jazzguitarist Morten Haugshøj og sangerinde Samara Bahrami vil sørge for at give gæsterne ombord en musikalsk oplevelse af en helt særlig kaliber.

Også den Gaffelprisvindende saxofonist Jacob Danielsen kan opleves på juleskibet en enkelt lørdag i november.

Book juleskibet til dit arrangement

Skal du afholde et julearrangement, i privat såvel som erhvervsmæssig sammenhæng, kan du booke hele skibet til dette. Uanset størrelsen for dit arrangement kan Aarhus Havnerundfart med juleskibet Svanen tilbyde en helt unik oplevelse.

Du kan vælge mellem en Guld-, Sølv-, eller Bronzepakke, så der er gode muligheder for, at netop dine ønsker samt budget kan imødekommes. Læs mere om de forskellige pakker på Aarhus Havnerundfarts hjemmeside.

Altid 30% til studerende

Er du studerende, er der godt nyt! Du får nemlig altid 30% på havnerundfarterne med hjuldamperen. Det er altså en studierabat, der vil noget!

Er du ikke studerende, er billetpriserne heldigvis overkommelige alligevel. En voksenbillet koster ikke mere end 150 kr., mens børnebilletter (4-11 år) koster en 50’er. Børn under 4 år sejler gratis med. Bemærk, at de særlige weekendafgange med livemusik er en anelse dyrere.

Nævneværdigt er også, at skibet er ældre- og handicapvenligt i forhold til både adgangs- og toiletforhold.

Du kan komme på havnerundfart med juleskibet Svanen hele november og december, og oplevelsen egner sig godt til store som små – så længe du er klar på ægte julehygge og lidt læring om Aarhus. Find sejlplan og nærmere info om priser på Aarhus Havnerundfarts hjemmeside.

Tilbud i Aarhus

Tangkroen-brunch-buffet-06-scaled
Nyd en lækker Kronch
Se tilbud
DeFyrretyveRøvere
Pitamenu hos De Fyrretyve Røvere
Se tilbud
Kolo
Gå All-in på Kolo
Se tilbud

I samme kategori

cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)
Det sker april
Påskeferie i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udeservering (udvalgt billede)
Juliette-brunch-1
Take away i Aarhus
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.